0Kurv

Chablis

VALGTE FILTRE: Land: Frankrig Område: Bourgogne Distrikt: Chablis
68 produkter fundet - Bedste pris vises altid først

I Chablis laves nogle af verdens bedste hvidvine.

Området ligger nordligt i forhold til resten af Bourgogne og har et køligt halvkontinentalt klima med hårde vintre og ofte varme somre.  Området er kendt for at være ophav til nogle af de mest mineralske, friske og komplekse hvidvine i hele verden.

Hvis man graver lidt ned i jordbunden, vil man finde hele lag af små østersfossiler, der stammer helt tilbage fra Juratiden. Det er netop denne unikke jordbund, der er med til at forsyne vinene med den mineralitet, som udmærker de bedste af dem. Kun Morvan-bjergene adskiller området fra Côte d’Or og resten af Bourgogne. Kongedruen i det legendariske område er Chardonnay, som efter sigende blev introduceret af munkene, der gjorde vindyrkning til en væsentlig del af landbruget i middelalderen.

Ligesom i resten af Bourgogne er markerne klassificeret. Grand cru-markerne nyder de bedste placeringer efterfulgt af 1. cru’erne. Derefter kommer Chablis og Petit Chablis markerne. Chablis-vinene værdsættes af mange mennesker verden over – og det er ikke noget tilfælde, når man kigger på kvaliteten, som lægges for dagen i det berømte hvidvinsområde.

Louis Moreau er en af de anerkendte producenter i området, og Supervin har et bredt udvalg af vinene fra denne førsteklassesproducent, der viser, hvor godt Chablis kan smage. Gå på opdagelse i vores tilbud på Chablis og find din favoritvin.