Champagne

VALGTE FILTRE: Land: Frankrig Distrikt: Champagne
167 produkter fundet
1 fl. pr. stk.
449,95DKK
BEDSTEPRIS6 fl. pr. stk.
329,95DKK
Indhent tilbud på storkøb

Champagne

Historien bag Champagne

Champagnes vinhistorie begynder helt tilbage i det 5. årh., da romerne planter de første vinstokke i det nordøstlige Frankrig. Allerede omkring det 8. årh. er vinene fra Champagne vidt berømte – dog ikke for at være at være mousserende men for at levere lette og transparente rødvine på Pinot Noir. Da Frankrigs første konge, Ludvig d. 1, blev kronet i en af Champagnes vigtigste byer, Reims, gav det et gevaldigt skub til vinenes omdømme, og de blev sidenhen fast udskænket ved adskillige statslige lejligheder.

Champagnes centrale beliggenhed i Europa har både været en velsignelse og en forbandelse op gennem tiden. En lang række store slag er blevet udkæmpet lige netop her – både i Middelalderen hvor byen Épernay blev plyndret 25 gange, og senest under de to verdenskrige, blev Champagne ruineret. Placeringen nær Paris har imidlertid også været et plus for udbredelsen af Champagnes rygte, ligesom det også har ligget godt placeret som en nem handelsvej.

Dom Perignon – opfinderen af Champagne

Vi skal frem til omkring det 17. årh. for at finde den egentlige opfindelse af Champagne, der i mange historiebøger tilskrives benediktinermunken, Dom Perignon. Han var kældermester ved abbediet Hautvillers og arbejdede ihærdigt gennem hele sit liv med at forbedre vinene fra Champagne. Igen taler vi om stille hvid- og rødvine, som godt nok havde et udmærket rygte, men stadig var underlegne ift. vinene fra Bourgogne. Dom Perignon forsøgte sig med at putte vinen på flaske, inden gæringen var slut, hvilket resulterede i den berømte andengæring, som gav fine bobler. Naturligvis til stor frustration for munken, der ved dette tilfælde lagde grundstenen til det, vi kender som Champagne. Det skal dog siges, at Dom Perignon langt fra var den eneste, som opdagede, at bobler kunne dannes via gæring på flaske. Englænderne havde længe eksperimenteret med samme fremstillingsmetode og var faktisk længere fremme i processen, eftersom de havde udviklet en flaske af god nok kvalitet til at kunne holde til det tryk, som udviklede sig i flasken. Det var først omkring det 18. årh., at kvalitetsflaskerne nåede til Frankrig, og der skulle gå endnu 100 år, før en pålidelig og kommerciel fremstilling af Champagne var etableret.

Hvor kommer Champagne fra?

”Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre at dyrke champagne uden for Champagne” Champagne-guruen, Richard Juhlin

Champagne kommer udelukkende fra vinregionen Champagne AOC (Appellation d’origine contrôlée), der ligger omkring 120 km øst for Paris. Regionen er opdelt i sub-distrikter, hvor de mest kendte og betydningsfulde er Reims, Marne Valley, Côte des Blancs, Côtes des Bar, Côtes de Sézzane. Champagne skal aftappes inden for en radius af 100 km., for at det må kaldes Champagne. Al anden mousserende vin i Frankrig kaldes for Crémant.

Klassificeringen af Champagne – 1er Cru og Grand Cru

I modsætning til Bordeaux og Bourgogne, hvor det er henholdsvis slottene og vinmarkerne, der klassificeres efter kvalitet, har man i Champagne valgt en lidt anden tilgang. Her er det nemlig hele landsbyer, der vurderes, hvilket også er med til at fastsætte de priser, som vinbønderne kan tage for deres druer. Selve klassificeringen er meget velkendt, idet den minder om Bourgogne og går fra Villages, 1er Cru til Grand Cru. Derudover har man et lidt besynderligt system med procentsatser, der kobles på disse betegnelser. F.eks. er Grand Cru rangeret med 100 %, da kvaliteten her er højest. Dernæst kommer 1er Cru landsbyerne, der er rangeret fra 90 – 99 % alt efter deres kvalitet. Nederst i hierarkiet finder man Villages-Champagne, som ikke rangeres med procenter.

Der findes i alt 17 byer med Grand Cru status, der til sammen producerer mindre end 9 % af den samlede mængde Champagne. Disse byer er: Ambonnay, Avize, Aÿ-Champagne, Beaumont-sur-Vesle, Bouzy, Chouilly (white grapes only), Cramant, Louvois, Mailly-Champagne, le Mesnil-sur-Oger, Oger, Oiry, Puisieulx, Sillery, Tours-Sur Marne (red grapes only), Verzenay, Verzy.

Der findes 42 landsbyer med 1er Cru status og de fremstiller til sammen 22 % af al Champagne.

DE TILLADTE CHAMPAGNE DRUER 

Sådan fremstilles Champagne

Den berømte Champagne-metode, ” Méthode champenoise”, må kun benævnes sådan i Champagne. Alle andre mousserende vine, hvor andengæringen har fundet sted på flaske, må i stedet bære betegnelsen ”Méthode traditionel”.  Processen omkring fremstillingen af Champagne kan inddeles i 9 trin.

  1. Høsten af druerne, der bliver foretaget ved håndkraft imellem august og oktober. Efter høsten bliver druerne meget nænsomt presset i vineriet.
  2. Den første gæring af mosten sker som oftest på ståltank, hvor den gæres helt tør. Få producenter vælger at gære deres most på egetræsfade.
  3. Herefter blendes forskellige årgange af Champagne, hvis der er tale om en ”non-vintage”-Champagne.
  4. En blanding af gær og sukker tilsættes mosten – dette kaldes også ”liqueur de tirage” – og den puttes på flaske, hvor andengæringen kan starte. Det er her Champagnen udvikler sine små fine bobler.
  5. Selvom gærcellerne langsomt dør ud, bliver man ved med at lagre Champagne i et givent stykke tid herefter. De fine gærrester er nemlig med til at give Champagne en skøn, cremet smag og duft af toast. Det er meget forskelligt, hvor længe Champagner ligger i kontakt med de fine gærrester. Dom Perignon gør det gerne i 5 år (er det ikke 7 år?), men vi har også andre eksempler i vores sortiment på helt op til 7 ½ år.
  6. Riddling” beskriver den del af processen, hvor Champagnen placeres med halsen nedad og gennem daglige små drej samler gærresterne i toppen af flasken.
  7. Halsen af Champagne-flasken bliver frosset ned og skydes af, så man udskiller de døde gærrester.
  8. Ved degorgeringen mister man en smule af Champagnen, der erstattes med en hvidvins-/sukkerblanding (dosage), der samtidig er med til at afgøre sødmegraden af Champagnen.
  9. Champagnen får prop på.

Hvilke druer benyttes i Champagne?

Der er i alt tilladt 7 forskellige druesorter i Champagne. 99 % af alle beplantninger udgøres af Pinot Noir, Chardonnay og Pinot Meunier. Derudover kan du også finde Pinot Gris, Pinot Blanc, Petit Meslier og Arbane, der alle er hvidvinsdruer. I Supervin sælger vi en Champagne, hvori der indgår 6 forskellige druesorter – ifølge ejeren er vinstokkene til den 7. lige ved at være klar, så de endelig kan lave en komplet Champagne med alle de tilladte druer. Du finder Champagnen her. Clos du Château de Bligny Champagne Cuvée 6 Cépages Brut Nature

CHAMPAGNE SØDME 

Sødmegrader i Champagne

Champagne fremstilles i utal af varianter med forskellige sødmegrader. Der bruges en række betegnelser, som kan give dig en indikation af, hvor tør eller sød Champagnen er. Som du kan se nedenfor, vil vi kun anbefale dig at servere en demi-sec eller doux-Champagne, hvis vinen skal gå til kransekage eller desserter.

Brut Nature – Knastør: 0-3g/L sukker

Extra Brut – Tør: 0-6g/L sukker

Brut – Tør eller med et lille hint af sødme: 0-12g/L sukker

Extra dry – Lettere sødmefuld, men ikke dessertsød: 12-17g/L sukker

Sec – Sød, men stadig ikke dessertsød: 17-32g/L sukker

Demi-Sec – Sød og kan serveres til kransekage eller andre desserter: 32-50g/L sukker

Doux – Meget sød og kan serveres til kransekage eller som en dessert for sig selv: 50+g/L sukker

Hvilken Champagne går godt til kransekage?

Når kransekagen kommer på bordet nytårsaften, anbefaler vi, at du serverer en Champagne, der er enten demi-sec eller doux. Begge disse typer Champagne indeholder tilstrækkelige mængder sukker til, at de ikke kommer til at smage syrligt i mødet med den søde kransekage.

Non-Vintage og Vintage – de forskellige Champagne-typer

De fleste Champagner er fremstillet som en såkaldt ”Non-Vintage”. Det vil sige, hvor man har blandet vin fra forskellige årgange. Det er typisk her, man smager husets stil, og det er en særdeles vigtig vin for producenten, da den som regel udgør 80 % af det samlede salg. Derudover finder du Vintage-Champagne, der skal være fremstillet på druer fra et enkelt år. Den må tidligst sælges tre år efter, den er aftappet på flaske, men du vil typisk først se disse Champagner på markedet omkring fem år efter, da de er fremstillet med et stort lagringspotentiale.

Roséchampagne er først kommet til senere i historien, og både Veuve Clicquot og Rinault (Renault? Ruinart?) hævder at have solgt de første flasker omkring slutningen af det 18. årh. Denne type Champagne kan laves på to forskellige måder – enten ved at lade de mørke drueskaller fra enten Pinot Noir eller Pinot Meunier ligge i kontakt med mosten, hvorved der udtrækkes farve, eller også blender man en lille del rødvin sammen med hvidvinen.

Blanc de Blancs Champagne betyder ”hvid vin fra hvidvinsdruer”. Disse Champagner er stort set altid fremstillet på Chardonnay, men det er teknisk set muligt at iblande Pinot Blanc, Petit Meslier og Arbanne. Her kan man forvente sig en Champagne med masser af citrusfriskhed, æble og florale noter af hvide blomster. Det er blandt andet her man i særlig grad finder den rene frugt og det særprægede mineralske udtryk, der adskiller Champagne fra resten af verdens mousserende vine.

En Blanc de Noirs Champagne kan være lavet på Pinot Noir eller Pinot Meunier samt være en blanding af de to. Disse Champagner er generelt set rigtig gode at servere til mad, da de er mere dybe i smagen med mørke frugtnuancer.

Prestigechampagne eller en prestigecuvée er også et udtryk, du kan støde på mange steder. Betegnelsen dækker over det bedste, som huset kan præstere. Det kan være, at Champagnen er produceret udelukkende på Grand Cru-druer, eller at der er anvendt særligt gamle vinstokke, egetræsfade eller andre ting, der hæver niveauet over normalen. Dom Perignon årgang 1921 anses for at være den første prestigechampagne nogensinde.

Få de bedste Champagne tilbud hos Supervin lige her.