



G.H. Martel Blanc de Blancs Collection Familiale Millesime 2002
Endelig kom frigivelse! G. H. Martel har gemt denne Blanc de Blancs i kælderen indtil den er nået perfekt modenhed!
En af de største årgange nogensinde i Champagne har givet G. H. Martel muligheden for at lave en udsøgt og eftertragtet single vintage vin, der udkonkurrerer selv de flotteste champagner!
100% udsøgte Chardonnay druer fra den legendariske landsby Mesnil-sur-Oger, i hjertet af famøse Côte des Blancs. Berømte mange-tusinde-kroners ”Krug Clos du Mesnil” kommer fra selvsamme landsby. Vinstokkene til G. H. Martels Vintage 2002 kommer fra marker der er klassificeret 100% Grand Cru Le Mesnil AOC, som er et af de mest unikke og særprægede terroirs i verden (muligvis det bedste til Chardonnay). Martel viser terroiret i sin reneste form med rank frisk syre, intens mineralitet og kælderdyb kompleksitet. Det her i sandhed et unikum!
Perfekt flaskemodnet siden 2018, hvor vinen blev degorgeret og siden gemt i de mørke kalkkældre indtil vinen har nået den ønskede modenhed. Inden da har den tilbragt ca. 15 år i kontakt med de fine gærrester! Det her er Grand Cru Champagne i VERDENSKLASSE!
Denne unikke champagne er en udsøgt nydelse som et luksuriøst glas for sig selv, men kan sagtens parres med frisk fisk og skaldyr, f.eks. østers eller kammuslinger, lyst kød og lyse saucer, sushi eller cremede og let modne oste. Servér ved 8-10°C.
Hvordan smager G.H. Martel Blanc de Blancs Collection Familiale Millesime 2002?
På trods af alderen er farven kun en lys stråfarve. Det indikerer vinens vanvittige levedygtighed. På næsen er der sarte mineralske noter af kalk og kridt, både friske og bagte grønne æbler, friskbagt brioche, citrusfrugter og tørret abrikos. Vinen lander på tungen med en bestemt og fyldig krop, der afgiver de samme noter som i næsen og akkompagneres af ristede valnødder og en snert af hasselnød, en saltet fornemmelse der minder om havbrise, syndig vanilje og denne forførende cremede mousse der fører sig frem. En utrolig lang eftersmag og en kompleks vin, som er i topform nu, men vil udvikle sig over de næste mange år. Drik nu eller gem +25 år fra høståret.
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Om G.H. Martel

I fjor lod G.H. Martel for alvor propperne springe! 2019 var nemlig året, hvor det store og hæderkronede champagnehus kunne fejre 150 års jubilæum. Og mærkeåret blev behørigt markeret med lanceringen af en ultrasjælden Vintage Champagne fra 2009 – frigivet efter næsten 10 års flaskelagring!
G.H. Martel blev etableret tilbage i 1869 af familien Tabourin, der nåede at drive firmaet i mere end 100 år, inden den traditionsrige champagnefamilie Rapeneau overtog i 1979.
G.H. Martel er en såkaldt negociant manipulant (NM), der laver champagne fra både egne og indkøbte druer. Firmaet har officiel base i Épernay, men driver sideløbende et besøgscenter med underjordisk vinkælder og museum i Reims.
G.H. Martel-champagnerne fordeler sig på to grundserier. I den value-orienterede ”Martel-serie” finder vi publikumsfavoritter som den sortklædte Brut Premier Cru, der uden konkurrence tager æren som DK’s bedst anmeldte Champagne. Også prestigeserien ”Victoire” gemmer på sande perler… eksempelvis Premier Cru Cuvée Victoire Brut eller den fadlagrede årgangschampagne ”Fut de Chêne”, der flaskemodner længere end berømte Dom Perignon. Glemmes må absolut ikke G.H. Martels festlige Champagnekalender – der garanterer ekstra sprudlende stemning i dagene mellem jul og nytår!
I porteføljen hos GH Martel-gruppen indgår flere mindre og spændende champagnehuse, der drives stort set uafhængigt af moderfirmaet. Fremhæves bør især trioen Charles Orban (Vallée de la Marne), P. Louis Martin (Montagne de Reims) samt Château de Bligny (Aube), der som recoltant manipulants (RM) alle laver champagner på druer fra egne og kun egne vinmarker.
Med en årlig produktion på omkring 10 mio flasker er GH Martel-gruppen blandt de 10 største producenter i hele Champagne. Rapeneau-familien råder i dag over 200 hektar egne vinmarker, som suppleres med druer indkøbt på kontrakt fra yderligere 700 hektar. Winemaker: Christophe Rapeneau.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold