Zinfandel vine

VALGTE FILTRE: Drue: Zinfandel
29 produkter fundet

Hvad er Zinfandel for en drue?

Zinfandel er blå drue med tykt skind, der giver store fyldige rødvine. Et af særprægene ved Zinfandel er, at druerne på klasen modner forskelligt - derfor finder du både rosafarvede druer med noter af hindbær og jordbær samt helt mørke bær med intens solbær og brombær-power.  

Hvad er forskellen på Zinfandel og Primitivo?

Som du måske ved kaldes Zinfandel også Primitivo – og omvendt. I USA sælges vinen altid som Zinfandel, mens Primitivo bruges af italienerne – dog er flere italienske vinproducenter begyndt at anvende Zinfandel-navnet på deres etiketter i håbet om bedre at kunne sælge vinen internationalt, da Zinfandel-brandet er stærkere end Primitivo. 

Og hvad er så forskellen på Zinfandel og Primitivo? Det er et mysterium, der har holdt vinelskere hen i årtier. Gennem DNA-tests har forskere endelig konkluderet, at Zinfandel og Primitivo er identiske – eller rettere sagt, søskende. Begge druesorter er nemlig kloner af den kroatiske drue med det mundrette navn, Crljenak Kaštelanski (også kaldet Tribidrag). På trods af de to druers identiske DNA-materiale kan der være stor smagsforskel på amerikansk Zinfandel og italiensk Primitivo. Det skyldes en lang række faktorer såsom druekvalitet, dyrkningsmetode, terroir og stil etc. - men altså ikke pga. selve druesorten.

Hvilken temperatur skal jeg servere Zinfandel ved?

Zinfandel nydes optimalt ved cirka 17 grader eller ved ”stuetemperatur”. Da de fleste stuer er noget varmere end 17 grader anbefaler vi, at du sætter vinen i køleskabet i omkring 15 minutter inden servering. Zinfandels dejlige, fyldige og søde frugtaromaer træder bedst i karakter, når temperaturen holdes lidt under 20 grader.

Hvad passer godt til Zinfandel?

Zinfandel er en fortrinlig madvin og passer rigtig godt til et stort udvalg af danske hverdagsretter. Det er også en af hovedårsagerne til, at Zinfandel er så populær i Danmark. Den generøse frugtsødme fra de modne druer står også fantastisk til kød fra grillen med marinade og sovs. Derudover er den også et oplagt valg til de danske festmåltider med juleand og flæskesteg med rødkål.

Hvorfor er Zinfandel så populær?

Zinfandel er elsket af mange for dens vidunderlige frugtsødme og koncentrerede smagsrigdom. Prisen er også en vigtig faktor. Druen er nem at dyrke, og du får utrolig meget for dine penge, når du køber Zinfandel. Samtidig passer vinene utrolig godt til den type mad, vi spiser i Danmark, særligt kød fra grillen og julemaden.

Hvordan smager Zinfandel?

Zinfandel giver typisk saftige og koncentrede vine med smag af kirsebær, blomme, blåbær, tranebær og boysenbær. Zinfandel er ofte fyldig og rig i smagen, noget som amerikanerne ynder at beskrive som ”jammy” eller ”syltetøjsagtig”.
Størstedelen af Zinfandel vinene vil have modnet på egetræsfade eller andre typer træ. Derfor finder du tit aromaer i form af bl.a. lakrids, peber, brændt/røget træ, vanilje, musket, kaffe, kanel, tobak og nelliker.

Hvordan adskiller Zinfandel sig fra andre rødvine?

Zinfandel er lysere i farven end Cabernet Sauvignon og Merlot, men med høj alkohol, generøs frugtsødme og fadlagring er Zinfandel en vintype, der hører til blandt de mest fyldige og smagsintense rødvine.  

 

Hvad er white Zinfandel?

Hvid Zinfandel er sjovt nok ikke hvid, men typisk lys pink og forholdsvis sød i smagen. Hvid Zinfandel laves på de blå druer, men som om, det var en hvidvin. Dvs. druerne knuses og skallerne fjernes hurtigt derefter, men tilbringer nok tid sammen med mosten til at give den smykke lyserøde farve. Hvid Zinfandel var en ekstremt populær vintype i USA i 1980’ern og har været med til at bevare den høje beplantningsandel af Zinfandel i USA gennem årene.

Historien om Zinfandel

Mange anser Zinfandel for at være en af verdens ældste druetyper og daterer dens oprindelse helt tilbage til 6000 år f.Kr. Zinfandels vej til USA menes at gå gennem Østrig, der kom i besiddelse af Zinfandel-stokke, da de regerede over Kroatien - den kroatiske drue Tribidrag er faderdruen til Zinfandel. I 1832 tog en amerikansk planteskole-indehaver stiklinger med fra Wien til USA og i midten af 1840’erne fragtede Frederick Macondray, som den første, Zinfandel-stokke med til Californien.

Efter den store guld-rus i midten af 1800-tallet var der mangel på træ og metaltråd. Derfor blev Zinfandel utrolig populær, da dens dyrkning ikke krævede nogen af delene. Da de fleste af Californiens vinmarker senere blev ødelagt af vinlusen phylloxera, var Zinfandel en af de første sorter til at blive genplantet omkring 1885. i 1888 udgjorde Zinfandel en tredjedel af alle vinstokke i hele Californien. I dag er Zinfandel den 5. mest plantede druesort i USA og med knap 50.000 Zinfandel-fyldte hektar.