0Kurv

Ripasso vine

VALGTE FILTRE:
21 produkter fundet - Bedste pris vises altid først

Historien om Ripasso - Amarones "lillebror"

Ripasso er en ekstremt populær rødvinstype, der kommer fra Valpolicella, øst for Gardasøen – nøjagtig ligesom Amarone-vinene. De første Ripasso’er kom på markedet i starten af 1980’erne og blev en gigantisk succes de følgende årtier. Alene i perioden fra 2007 til 2013 steg produktionen fra 7,5 til 25 millioner flasker! Årsagen til succesen skyldes ikke mindst, at Ripasso er meget billigere end Amarone, mens at smagen hos de gode producenter kan nærme sig den ”dyre storebror”. Selve navnet ”Ripasso” er en reference til måden som vinen produceres på, da den oprindelige Valpolicella-vin pumpes over druekvaset fra Amarone-produktion – en såkaldt ”genpassering”.

Hvordan laves en Ripasso"

Vinen fremstilles på de samme druesorter som en Amarone, dvs. på Corvina, Corvinone og Rondinella. I modsætning til en Amarone, laves en Ripasso imidlertid ikke på tørrede druer. Man starter med at lave en tør rødvin på helt traditionel vis, hvorefter den gennemgår en andengæring på druekvaset fra Amarone-fremstillingen. Druekvaset indeholder en vis mængde sukker som sætter andengæringen i gang og derved giver Ripassoen ekstra smagsfylde, mere alkohol og en let sødme som man kender fra Amarone. Dog når de meget sjældent det samme alkoholniveau, men ligger typisk omkring 13,5-14,5 %.

Når vinen har gæret for anden gang, bliver den som regel modnet på egetræsfade for at tilføre yderligere, krydret smagskompleksitet.

Sådan smager en Ripasso

En Ripasso har en stor fylde og let sødmefuld frugtsmag med især mørke kirsebær, blommer og brombær. Alt efter hvor meget fadlagring vinen har fået, vil man også smage strejf vanilje, tobak, mørk chokolade, lakrids og urter. En Ripasso har mere tyngde og smagskoncentration end eksempelvis en almindelig rødvin fra Valpolicella, men er ikke lige så kraftig som en Amarone. Hvis du vil smage Danmarks bedste Ripasso til prisen, så skal du kigge efter vores topproducenter, Zeni og Buglioni.

Hvilken type mad passer godt til Ripasso

Ripassos enorme popularitet i Danmark skyldes især, at vinen går fremragende til et stort udvalg af danske hverdagsretter. Prøv den til alt lige fra pizza og pasta til hakkebøffer og grillmad. Den går desuden rigtig godt til det danske julebord med flæskesteg og andesteg, hvor den med sin behagelige frugtsødme står godt imod sødmen fra de brunede kartofler.