Zeni Ripasso Valpolicella Superiore 2021
Zeni Ripasso Valpolicella Superiore 2021
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"92 point. FLOT RIPASSO TIL FORNEM PRIS ... masser af smag, masser af frugt og masser af power, men uden at det bliver for tungt" - Flaskehalsen
"92 point. Zeni laver fremragende vin på alle niveauer, hvor denne på trods af en lav pris leverer højt niveau ... Den er fyldt med tætte, intense og fyldige noter af blommer, modne brombær, rosin, finsk sød lakrids og vaniljetobak" - Mad & Monopolet
"91 point. En sand crowd pleaser. 91P" - WineWherever
”5 out of 5 stars. Exceptional Vintage. 2021 will go down as one of the great vintages for both Amarone and the lighter red wines of the Valpolicella.” - Wine Scholar Guild
Amarone-koncentreret Ripasso… Zeni Ripasso Valpolicella Superiore, en af vores mest solgte italienske rødvine og bedste values, gør det umulige og overgår sig selv i den længe ventede nye årgang 2021.
I sandhed et exceptionelt år for Amarone og Ripasso! Wine Scholar Guild giver maksimumkarakter og hylder 2021 som første perfekte Valpolicella årgang siden 2010, mens Wine Enthusiast må endnu længere tilbage for at finde en bedre ratet årgang...
Sammen med Zeni er vi gået på kompromis med indtjeningen og viser nu, hvordan anmelderrost, Amarone-koncentreret TOP Ripasso smager. Vel at mærke til samme pris som dagligvarebranchens billig-Ripasso'er (af pænt sagt jævn kvalitet). Denne nyhed skriver historie:
Under normale omstændigheder ville tilbudsprisen v. 6/ fl. være kr. 139,95 (og kampagneprisen v. 6/ fl. kr. 119,95). Men familien Zeni er dybt imponerede over Amarone-salget i Danmark, og nu går danskerhuset benhårdt efter at revolutionere Ripasso-markedet.
Troede du ikke, Ripasso kunne blive bedre til prisen? Så skynd dig at at få Zeni 2021 i glasset…
Smagenote
Ved ophældningen fed og mørk kirsebærrød i glasset... Den velduftende næse lover himmelsk lækker Ripasso med Amarone-lignende intensitet.... Her er fuld smæk på frugt og krydderi med duft af tørret viol, kirsch, blomme, brombær og rosiner, der løftes med strejf af urter, svesker og lakrids samt chokolade, cedertræ, kanel, vaniljekrydderi og kaffe fra fadet.... I munden fyldig og smooth med delikat rosinsødme og friskhed i harmonisk samspil. Lang og enormt behagelig finish med luksuskrydret frugt og silketanniner... Årtusindets bedste Zeni Ripasso? Drik nu, eller gem 5-8 år fra høståret.
Anmeldelser af Zeni Ripasso Valpolicella Superiore 2021
92/100 Flaskehalsen
"FLOT RIPASSO TIL FORNEM PRIS... De klassiske Valpolicella-sorter Corvina, Molinara og Rondinella er sat sammen til denne rigtig flotte Ripasso. Det er jo vintypen, hvor de klassiske Valpolicella-vin løber igennem resterne fra Amarone-produktionen, så den får et ekstra skud power og kant. Nogle gange synes jeg, at det kvæler friskheden i basisvinen, andre gange giver det lige præcis det ekstra twist, der gør en forskel. Og det er tilfældet i denne Ripasso fra Zeni, der har masser af smag, masser af frugt og masser af power, men uden at det bliver for tungt. Nogle gange synes jeg, at jeg fornemmer en lidt brændt og bøvet kant i Ripassoer, men her er det forvandlet til mere rene krydderier og en mere ren dybde. Det kan jeg rigtig godt lide. Normalpris kr. 169,95, Set til kr. 79,95"
92/100 Mad & Monopolet
"Zeni laver fremragende vin på alle niveauer, hvor denne på trods af en lav pris leverer højt niveau. Den er fyldt med tætte, intense og fyldige noter af blommer, modne brombær, rosin, finsk sød lakrids og vaniljetobak. I munden følger den godt med, hvor der er fuld tryk på sødme og frugt, som heldigvis styres i mål af en fin syre og let krydret eftersmag. 1 stk 169,95 / BEDSTE PRIS v/ 6 fl. 79,95"
91/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"Sød, rund og imødekommende Ripasso hvor alle skarpe kanter er blevet afrundet. Den har dog fået lov til at beholde sin behagelige krydrede noter og et lille hint af chai-te. En sand crowd pleaser. 91P"
.....
Forrige årgang:
93 point - WineWherever, Rasmus Christensen (årg. 2020)
"Meget flot Valpolicella Superiore vin fra den store producent i Bardolino. Moden frugt, fine tanniner, urter og en meget levende og frisk syre. Det fungerer bare super godt. Specielt fordi friskhed og spændstighed står helt i øjenhøjde med frugt og krydderier." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 89,95)
92 point - Best Italian Wines Annuario (årg. 2020)
92 point - Mad & Monopolet (årg. 2020)
"Ripasso af højeste kvalitet fra det gamle anerkendte vinhus “Zeni” slår aldrig fejl. Jeg har smagt næsten alle deres årgange, og de leverer altid høj kvalitet og rigtig god value for money. I næsen har den mørke intense bær, dybe noter af tørret frugt - rosin, dadler, blomme samt vanilje, chokolade og lakrids. I munden er den sødmefuld, men har gode tanniner og en fin syre til at holde det hele i balance. Det er ikke Amarone, og det skal det heller ikke være, den skal være helt sin egen, præcis som Zeni leverer." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 89,95)
91 point- James Suckling (årg. 2020)
"A juicy, expressive Ripasso Superiore, showing sweet berries and fine tannins. Medium-bodied, silky and bright palate and a flavorful, succulent finish."
90 point – Falstaff (årg. 2020)
“Intense, bright ruby red. Behavior in the nose after preserved dark cherries and plums. Flattering on the palate, round and soft, with fine-meshed tannins, characterized by notes of pickled fruit, rum pot, persistent on the finish.”
4,5 Thumbs Up – Houlberg (årg. 2020)
"Som sidst jeg smagte vinen er frugten lidt moden, småsød med et markant fadpræg, men lige til at gå til og meget indbydende. Der er både søde kirsebær, blommer, svesker, sultana rosiner, våde fade, en smule nelliker, lidt vanilje, fed balsamico og lidt grønne blade. Sådan smager vinen også ... er bare så behagelig med en lille varm, brændende og pebret kant. Dermed bliver det absolut en fyldig, blød og rund arketypisk Ripasso Valpolicella. Der er rund smag af portvin og samtidig en vis friskhed i frugten, blommer, kirsebær med denne modne, løse, dejlige velkendte smag. Alt er pænt og poleret, men samtidig smager det sgu ret godt." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 89,95)
Nyd denne herlige allrounder til steaks, barbeque, pizza, pasta, italienske delikatessevarer, klassisk danske retter og ost. Servér ved 16-18°C.
Zeni Ripasso Valpolicella Superiore er fremstillet på 60% Corvina, 30% Rondinella og 10% Molinara. Druerne selekteres manuelt fra topmarker i Valpolicellas berømte Classico-zone. Når vinen er færdiggæret, får vinen ekstra fylde, rosinsmag og kompleksitet fra en ekstra gæring med druekvaset fra Zenis topanmeldte Amarone. Vinen tilføjes luksuriøse krydderier fra 12 mdrs. fadmodning.
Om Cantina Zeni
I de eleverede bakker over Bardolino ligger Cantina Zeni med den mest vidunderlige og pittoreske udsigt over Gardasøen. Familieejet gennem generationer siden grundlæggelsen ved Bartalomeo Zeni i 1870. Den ydmyge Bartalomeo var maler af passion og fragtmand af profession. Han fragtede vin og andet gods langs kysten af Gardasøen. En virksomhed hans søn overtog, mens den efterfølgende generation forelskede sig i landbruget og vinproduktionen.
Spol frem til 1950’erne hvor Gaetano Zeni, bedre kendt som Nino, overtager vingården og ser et potentiale i det stærkt udviklende internationale marked. Han vælger at bygge et nyt vineri i bakkerne, som stadig står den dag i dag. Nino var pioner indenfor sit felt og havde den filosofi, at vin skal laves i marken, ikke i kælderen. En filosofi som stadig gælder i dag. Han begyndte at specificere vinstokkenes alder i markerne, fermentere druevarianterne separat for at højne fornemmelsen af terroir, og han forsøgte konstant at udvikle og forbedre kvaliteten af husets vine.
I dag drives vineriet af Gaetanos tre børn Fausto, Elena og Federica Zeni. Fausto, som lever efter sin fars filosofier, er ønologen som konstant er i vinmarkenerne og som skal sørge for at vinen holder sit tårnhøje niveau år efter år. Elena og Federica står for den mere kommercielle del af virksomheden, hvor de sørger for at vinen bliver fordelt til alle de glade vinelskere verden rundt. Og når de vinelskende entusiaster vælger at rejse til Bardolino, står familien altid på spring til at tage imod og give rundture, smagninger eller et guidet besøg på deres helt eget vinmuseum.
Cantina Zeni er yderst velanset verden rundt for deres vine, som produceres i Bardolino, Custoza, Lugana, Valpolicella og Soave, og deres mange priser taler for sig selv.