0Kurv

Cabernet Sauvignon vine

VALGTE FILTRE: Drue: Cabernet Sauvignon
870 produkter fundet - Bedste pris vises altid først
1 fl. pr. stk.
179,95 DKK
BEDSTE PRIS 6 fl. pr. stk.
119,95 DKK
Indhent tilbud på storkøb
1 fl. pr. stk.
299,95 DKK
BEDSTE PRIS 6 fl. pr. stk.
129,95 DKK
Indhent tilbud på storkøb

Cabernet Sauvignon - verdens mest populære rødvinsdrue

Cabernet Sauvignon er verdens mest plantede druesort. Kigger vi på druens stamtavle, finder vi Sauvignon Blanc og Cabernet Franc som dens forældre. Denne familie-forbindelse er årsagen til, at du kan finde store overlap i de tre druers aromaer-profiler til trods for de meget forskellige vine, de i sidste ende frembringer.

Cabernet Sauvignon er kendetegnet ved et tykt drueskind, der afgiver masser af farve og tanniner. Druen modner sent og kræver et klima med relativt meget sol og varme. Selv i et ganske varmt område som Médoc i Bordeaux er det langt fra hvert år, at Cabernet Sauvignon modner optimalt. 

Du kan finde Cabernet Sauvignon i hele verden

De fleste vinkritikere er enige om, at de bedste og mest populære Cabernet Sauvignon-vine kommer fra Bordeaux, Bolgheri (Toscana) og Napa Valley (Californien). Da Cabernet Sauvignon er den mest plantede druesort i verden, kan du derfor finde den i stort set alle vinproducerende lande med et tilnærmelsesvis varmt klima. Du kan være heldig at finde exceptionelle Cabernet Sauvignon vine udenfor de tre store områder. Eksempelvis i Chile, hvor producenten VIK har opnået utrolige 99 points for deres topvin af samme navn.

Grand Cru Classé og ægteskabet med Merlot

En kæmpe del af Cabernet Sauvignons verdensberømmelse kan tilskrives Bordeaux 1855-klassifikationen. Den legendariske klassifikation havde til formål at rangere de bedste slotte i Bordeaux og er siden kun ændret et par gange, eksempelvis da Mouton-Rothschild i 1973 blev rykket fra 2. - 1. Cru. De fem Cru Classé-niveauer indeholder udelukkende vine fra Médoc, der har Cabernet Sauvignon som sin vigtigste drue (med undtagelse af Haut-Brion fra Graves).
I Bordeaux vil du ikke se 100 % Cabernet Sauvignon-vine, da klimaet ikke er varmt nok til at modne druerne tilstrækkeligt. Derimod vil den indgå i det berømte blend med Merlot, der faktisk er den mest plantede druesort i Bordeaux. Merlot er den perfekte partner til Cabernet Sauvignon og bliver tilsat for at gøre Médocs vine lidt mere bløde og tilgængelige i udtrykket. Jo køligere årgang, desto mere Merlot vil der indgå i venstrebreds-vinene.

Supertoscanerne fra Bolgheri

Cabernet Sauvignon spillede en af hovedrollerne, da den progressive vinbevægelse i Toscana, anført af Sassicaia, skabte Supertoscanerne. Druen trives særdeles godt i Toscana, og hvis du sniger en Supertoscaner ind i en Bordeaux-blindsmagning kan det være svært at finde forskellene. Dog er det værd at bemærke, at Bolgheri og Toscana generelt har flere solskinstimer end i Bordeaux. Derfor kan Cabernet Sauvignon være mere lige til at drikke og skal ikke nødvendigvis bruge så lang tid i kælderen som en stor flaske Margaux. Et andet kendetegn ved Cabernet Sauvignon i Toscana er den særprægede urtetone, som man også forbinder med Brunello.

De store "Napa Cabs" fra Californien

Californiens mest berømte vinområde, Napa Valley, skylder i høj grad sin popularitet til Cabernet Sauvignon på trods af, at Chardonnay faktisk er den mest plantede drue i Californien. I modsætning til Bordeaux og Bolgheri bliver mange vine fra Napa Valley lavet på 100 % Cabernet Sauvignon. Vinene er kendetegnet ved at være nogle af vinverdenens absolut mest fyldige rødvine med en utrolig frugtkoncentration og masser af polerede, modne tanniner, der giver dem et enormt lagringspotentiale.  Rigtig Napa Cab er generøst fadlagret med rigelige mængder krydderier – indbegrebet af powervin!

Sådan smager Cabernet Sauvignon

Man kan altid genkende Cabernet Sauvignon på dens duft og smag af solbær og mørke blommer. Mange forbinder i særlig grad druen med noter, der kommer med fadlagring og flaskemodning – eksempelvis cedertræ, chokolade, kaffe, blyantspids (også kaldet grafit), vanilje, varme krydderier. Som nævnt er stor Cabernet Sauvignon fra Napa Valley noget af det mest fyldige og frugtrige rødvin, der findes. Derimod er Bordeaux mere kendetegnet ved dens elegance og knap to store krop som dens oversøiske søskende. 

Cabernet Sauvignon til mad

På grund af druens høje tanninindhold er vinene på Cabernet Sauvignon eminente ledsagere til kød, fordi de vil angribe proteinerne i kødet. Bordeaux fra Médoc går fremragende til lam, and, stegt oksekød og kylling. Man skal dog være påpasselig med at sætte sødlige sove og dansk julemad til klassisk Bordeaux, da de vil fremstå for tørre til denne type mad. Her kan man med fordel kigge over Atlanten til blandt andet Napa Valley, hvor deres vine hyldes for at være nogle af de bedste til BBQ og retter med et let sødligt indhold.