
Randall-Monroe Zinfandel 16% 2013
Kæmpe Zinfandel-vin fra Paso Robles i Californien. Området er kvalitetsmæssigt klart et af de bedste og mest eksklusive steder at dyrke Zinfandel - i hele verden.
Hvis du er vild med f.eks. Li Filitti, Primitivo di Manduria, Amarone eller "normal" Zinfandel, vil du blive helt skudt i denne 16% bulderbasse fra Paso Robles.
Årgangen er lækker moden - det er ovenikøbet den anmelderroste 2013'er, hvor hele Paso Robles får 94 / 100 point hos Robert Parker.
Den amerikanske frugtbombe smager alarmerende godt! Her er ingen kantede tanniner eller forstyrrende elementer - men bare fuld knald på den rene frugtprofil.
Vinen er mørk, næsten på kanten af det sorte. Duften byder på søde kirsebær, krydderier og et snert af peber.
Smagen er rig, nærmest pompøs og fyldt med intense bærnoter. Her er blomme, hindbær og igen søde kirsebær. Så lækkert!
Hele smagsoplevelsen er flot afstemt og afsluttes med en blanding af mørk chokolade og en smule vanilje fra de amerikanske fade. 16% alk.
Randall-Monroe er perfekt til det danske køkken. Den bløde Zinfandel-drue samarbejder fantastisk med vores fyldige vintermad. Især svinemørbrad eller god flæskesteg vil være gode kombinationer.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage