Stéphane Brocard Closerie des Alisiers Chablis Vieilles Vignes 2023
Stéphane Brocard Closerie des Alisiers Chablis Vieilles Vignes 2023
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"95 point. BEDSTE HVIDVINE UNDER 300,- Imponerende kvalitet til prisen... ufatteligt flot Bourgogne-oplevelse." – Flaskehalsen (VALUE RATING: ★★★★★★ 6 ud af 6 stjerner)
"93 point. Jeg tror alle vil kunne lide at drikke denne vin, og så er det til og med en vin som alle kan have råd til. Det ser man altså ikke ofte i Bourgogne. Fyld køleskabet op med den her." - WineWherever
“2023, A PLEASANTLY UNEXPECTED VINTAGE…Two harvests in a row without major climatic incidents - now that's something!” – Chablis Wines.com
“2023 will be a great year for white wine in particular” - The Drinks Business om 2023-årgangen I Bourgogne.
Danmarks vildeste Chablis-køb er landet i den formidable 2023-årgang… Og den trodser tidens klimaforandringer og leverer Chardonnay med klassisk sprødhed, balance og rygende flintestens-finesse!
Stephane Brocards Chablis blev landskendt i forrige årgang, da den scorede vilde 95 point hos Flaskehalsen. Det betød tomme hylder på nul komma fem og vi forventer igen tårnhøj efterspørgsel i den nye årgang. Du finder ikke bedre Chablis til prisen på det danske marked!
Stephane er søn af den berømte vinmager, Jean Marc Brocard, og har fået Grand Cru-Chablis ind med modermælken, så han ved om nogen, hvordan seriøs Chablis skal laves.
Op til 50 år gamle vinstokke med rødderne dybt begravet i den mineralske jordbund giver en uforlignelig frugtkoncentration til vinen, der i kælderen beriges med toast og noter af ristede mandler fra 8-10 måneder bærmekontakt.
Chablis i den klassiske stil som 2023 bliver mere og mere sjældne, så gør dig selv og fyld kælderen mens tid er.
Smagenote
Chablis’en står vibrerende frisk i glasset med en strågul farve og limegrønne reflekser. 2023-udgaven lokker med en klassisk ”cool climate” Chablis-bouquet af rygende flintesten, jasmin, intens citrus, mandarin, pærer, grapefrugt, ferskner og melon. Slynger du vinen i glasset befrier du straks lækre strejf af toast, ristede mandler og en anelse røg. I munden begejstrer Chablis’en med en cremet og samtidig elektrisk sprød frugt, der domineres af citrus, æbler og tropiske mango-strejf. Eftersmagen er lang og nuanceret med en frisk, kalket citrusmineralitet og ristet franskbrød. Markedets – med afstand – vildeste Chablis-køb er urørlig i den nye årgang 2023! Køb nu, eller drik 8-10 år fra høståret.
Anmeldelser af Stéphane Brocard Closerie des Alisiers Chablis Vieilles Vignes 2023
95/100 Flaskehalsen
"BEDSTE HVIDVINE UNDER 300,- | SUPER-CHARMERENDE CHABLIS: Imponerende kvalitet til prisen... Closerie des Alisiers imponerer mig stort set altid, og deres Chablis Vieilles Vignes fra 2023 er absolut ingen undtagelse. En vin med en imponerende friskhed og lethed, hvor den knivskarpe mineralitet løfter den til at være en svævende og magisk oplevelse. Samme hus har for nylig sendt en Chablis Premier Cru på markedet herhjemme, og selvom det også er en fornem vin, så er denne faktisk på samme høje niveau. Og med en lavere pris, gør det Closerie des Alisiers Chablis Vieilles Vignes til en ufatteligt flot Bourgogne-oplevelse. Normalpris kr. 199,95, Set til kr. 104,95 | Supervin" (VALUE RATING: ★★★★★★ 6 ud af 6 stjerner)"
93/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"Chablis med masser af frugtfylde, cremet tekstur og sprød mineralitet, der giver vinen en forårsvibe som ikke er til at stå for. Jeg tror alle vil kunne lide at drikke denne vin, og så er det til og med en vin som alle kan have råd til. Det ser man altså ikke ofte i Bourgogne. Fyld køleskabet op med den her. 93P"
92/100 Houlberg
"I forhold til de foregående Chablis vine, så er denne Chablis Vieilles Vignes fra Stéphane Brocard på Closerie des Alisiers en kende mere rustik og knap så sart og kompleks. Den har dog fortsat en kalket og kridtet næse med svag burgundisk smørfedme. Der er en blød og fin frugt med masser af Chablis karakter, pærer, fersken, stikkelsbær og noget melon suppleret med citron. Der kommer en lille afsmitning fra fadene med ristede noter, mandler og feminin elegance. Frugten virker en tak tungere ... mere eksotisk i udtrykket med mango, papaya, melon og pærer. Der er noget grillet grape, en frisk og rank syre, der ikke er helt feminin, men bestemt pågående, stram samt energisk. Der kommer til sidst en lille eksotisk frugt sødme, der gør vinen en tak mere pleasende og rundere. 92 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 199,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 119,95 kr., hvilket er en rigtig god pris for denne vin."
92/100 Mad & Monopolet
"Det er slet ikke dumt, det her! Denne Chablis har masser af friske skønne noter af citrus, blomster, grønne æbler, grape og et hint af asparges. Den har også de mere cremede noter af vanilje og smør, som ligger i baggrunden af duftpaletten. I munden er den fyldig, men har også friskhed og frugtsødmen. Et godt glas og navnlig til prisen. 1 fl. 199,95 / BEDSTE PRIS v/ 6 fl. 104,95"
90/100 "UGENS BEDSTE KØB" - Din VinGuide
"Forholdsvis fyldig med masser af solmoden fersken i duft og smag. Velbalanceret med en fin syre og let fad. Imødekommende og meget klassisk."
Nyd vinen som luksuriøs aperitif eller til friske retter med fisk og skaldyr, dampet laks, sushi, tapas, sprøde grønsagsretter, fjerkræ, charcuterie og cremede oste. Servér ved 10-12°C
Vinen er fremstillet på 100 % Chardonnay som Stéphane Brocard høster fra sine 45 år gamle vinstokke i Chablis, der har rødderne solidt plantet i den unikke ”Kimmeridgian clay”-jordbund, hvilket giver hvidvin med unik friskhed og mineralitet. Druerne høstes og presses ved optimal modenhed. Gæringen sker på ståltank med temperaturstyring, så vinen bevarer sit friske, frugtige og mineralske udtryk. Vinen modner 8-10 måneder, hvor hyppige omrøringer af gærresterne er med til at give en Chablis med skøn cremet mundfornemmelse og delikate toast-noter til duft og smag.
Om Closerie des Alisiers (Stéphane Brocard)
Med yderst sympatiske priser og ratings helt op til 96 point byder Closerie des Alisiers på noget så sjældent som fremragende bourgognekøb!
Som søn af verdensberømte Jean-Marc Brocard i Chablis kan det undre, at talentfulde Stéphane Brocard er gået solo med sit eget projekt, Closerie des Alisiers.
For den ambitiøse Stéphane var det imidlertid ikke optimalt at dele styringen af faderens vingård med sine to søskende, sin svoger og sin svigerinde. Og som stor bourgognekender rakte Stephanes interesse samtidig ud over Chablis.
I 2007 grundlagde han derfor Closerie des Alisiers og slog sig strategisk ned i Marsannay – i smørhullet mellem Chablis (mod nord) og Bourgones berømte Cote d’Or (mod syd).
Closerie des Alisiers er navnet på Stéphanes mikronegociant, hvis vine er baseret på druer fra udvalgte vinhuse i hele bourgogne – fra Chablis i nord til Pouilly-Fuissé i syd. Dertil kommer druer fra Stépahnes egne marker i Chablis og Pommard.
Stéphanes ”hemmelige våben” er et nært og mangeårigt forhold til sine samarbejdspartnere, der lader ham producere og aftappe vinene i deres egne vinkældre. I den forstand er der i realiteten tale om domænevine, som bliver skabt og markedsført af en ekstern winemaker.
Som winemaker er Stéphane Brocard garant for friske og frugtige vine med stor respekt for terroiret, hvorfor andelen af nye egetræsfade aldrig får lov at overstige 20%.