
Domaine Pagnier Chablis 1er Cru Vaucoupin 2023
1er Cru Chablis fra 70 år gamle vinstokke!
Vi starter på 1er Cru-marken Vaucoupin. Her står de gamle Chardonnay-stokke, plantet helt tilbage i 1955, med en sydlig eksponering og rødderne solidt plantet i Chablis’ ler- og kalkstensholdige jordbund.
Herfra går turen til den lille landsby Béru i den nordøstlige del af Chablis-appellationen. En lille vinlandsby med blot omkring 80 indbyggere – og hjemsted for den familiedrevne producent Domaine Pagnier.
Her har familien dyrket vin gennem generationer, og man befinder sig mildest talt midt i vinland. Vinmarkerne omkranser den lille landsby, og hos Domaine Pagnier er kærligheden til Chablis ikke bare en levevej – den er gået i arv.
1er Cru. 70 år gamle vinstokke. Sydvendt mark. Klassisk Chablis-terroir.
Det er svært ikke at blive begejstret over de forudsætninger – og hos Domaine Pagnier handler det først og fremmest om ikke at stå i vejen for dem.
Familien arbejder derfor med bæredygtig, HVE-certificeret vindyrkning og minimal indgriben. Målet er ikke at overdøve markens karakter, men tværtimod at lade Vaucoupin få hovedrollen.
For når terroiret er så godt, er filosofien egentlig ganske simpel - Du skal kunne smage, hvor vinen kommer fra!
Nyd den til fisk og skaldyr, dampet laks, sushi, tapas, sprøde grønsagsretter, fjerkræ, charcuteri og cremede oste. Servér ved 10-12°C
Hvordan smager Domaine Pagnier Chablis 1er Cru Vaucoupin 2023?
Når de første dråber rammer glasset, glimter den krystalklare Chablis langs glassets kant. Den friske og ekstremt indbydende farve følges op af fine, let gyldne nuancer. På næsen finder du alle de klassiske noter, man håber på i en Chablis af høj kvalitet. Friske grønne æbler og citrusfrugter møder lette hvide blomster, mens den karakteristiske flintede mineralitet træder tydeligt frem. Bag den friske frugt fornemmes en cremet nuance af yoghurt, flot fulgt op af diskrete smørbagte noter. Ved første slurk mødes man af en livlig syre og sprød, frisk frugt, der straks leder tankerne mod lette forretter og skaldyr. Hurtigt følger mere struktur og fylde, hvor en cremet, næsten smørfed fornemmelse lægger sig behageligt rundt i munden. Det er intenst og enormt smagfuldt, og kompleksiteten fra bærmekontakten smelter elegant sammen med den friske frugt og levende syre.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Domaine Pagnier Chablis 1er Cru Vaucoupin 2023 passer godt til...
Hvordan er Domaine Pagnier Chablis 1er Cru Vaucoupin 2023 fremstillet?
Domaine Pagnier Chablis 1er Cru Vaucoupin 2023 er skabt på 100 % Chardonnay fra Premier Cru-marken Vaucoupin, nordøst for Chichée. Marken har en sydlig eksponering og en ler- og kalkstensholdig jordbund. Druerne høstes fra gamle vinstokke, der blev plantet helt tilbage i 1955! Domaine Pagnier arbejder med bæredygtig, HVE-certificeret vindyrkning, hvor hver eneste detalje er nøje gennemtænkt. I kælderen presses druerne i en pneumatisk presse, der sikrer en skånsom presning, hvorefter mosten får 12-24 timers statisk klaring. Både den alkoholiske og malolaktiske gæring foregår på temperaturkontrollerede ståltanke. Herefter forkæles vinen med 8-10 måneders modning på bærmen, der bidrager med ekstra struktur og fylde, inden vinen til sidst klares og filtreres.
Druer
ChardonnayVindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold
Stregkode




















