
Domaine Pagnier Chablis 1er Cru Mont de Milieu 2024
1er Cru Chablis med et strejf af Grand Cru… Stor nyhed i ganske små mængder fra det lille familiehus Domaine Pagnier.
Fra højrebreden i Chablis, hvor også Grand Cru-markerne ligger placeret, solbader Mont de Milieu-marken sig fra morgen til aften. Det er også en af grundene til, at Bourgognes officielle vinorganisation fremhæver den som en af flagskibsmarkerne på højre bred af Serein-floden.
Mod vest finder vi den legendariske Premier Cru-mark Montée de Tonnerre, der ligger lige over for Chablis' Grand Cru-skråning, mens Mont de Milieu mod øst fortsætter i retning af Premier Cru-marken Les Fourneaux.
Gennem vores netværk i bourgogne er vi kommet i kontakt med Domaine Pagnier, et charmerende, lille familiedomæne i landsbyen Béru, lidt uden for Chablis, der tæller blot 80 indbyggere. Her har familien gennem flere generationer lavet Chablis fra områdets kalkholdige marker. Og det er netop sådan en producent, vi synes er ekstra spændende at få fingrene i. Selvfølgelig er de store huse sjove at have, men det er ekstra fedt med en lille perle af et vinhus med stolte traditioner, hvor man udelukkende betaler for det gode håndværk og ikke et fancy slot.
Tidligere anmeldelser af Mont de Milieu fra både Vert de Vin og Guide Hachette viser, at niveauet er tårnhøjt og du kan roligt glæde dig til at slynge glasset med denne nye årgang 2024. Modnet på de fine gærrester i 8-10 måneder, så man får den cremede tekstur og toast-duftende bouquet som kendetegner stor Chablis.
Vi har skaffet en enkelt palle af dette drømmekøb, hvilket svarer til godt og vel halvdelen af hele deres produktion. Det siger lidt om, hvor sjældne deres flasker er!
…
Nyd den forrygende Chablis til dampet fisk, østers og skaldyr, salater, fjerkræ, lette røgvarer og cremede oste. Nyd vinen ved 10-13°C
Hvordan smager Domaine Pagnier Chablis 1er Cru Mont de Milieu 2024?
Domaine Pagnier Chablis 1er Cru Mont de Milieu 2024 præsenterer sig med en smuk, lysgylden farve og fine grønlige reflekser. Duften er vidunderligt elegant og Chablis-mineralsk med friske aromaer af citron, lime, sprøde grønne æbler og saftige pærer, der får selskab af hvide blomster, moden fersken og delikate strejf af kvædemarmelade. I baggrunden fornemmes fine nuancer af nybagt brød og knust kalksten. Wauw, hvor er det lækkert det her! I munden viser Mont de Milieu sin imponerende kombination af cremet Chardonnay-fylde og rank, salt mineralsk friskhed. Den saftige citrusfrugt folder sig flot ud med modne æbler, hvid fersken og kvæde, mens de 8-10 måneders gærkontakt giver en lækker, næsten smørblød tekstur, der står i smuk kontrast til vinens sprøde syre. Et forrygende 1er Cru Chablis-køb! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Domaine Pagnier Chablis 1er Cru Mont de Milieu 2024 passer godt til...
Hvordan er Domaine Pagnier Chablis 1er Cru Mont de Milieu 2024 fremstillet?
Domaine Pagnier Chablis 1er Cru Mont de Milieu 2024 er fremstillet på 100 % Chardonnay fra den berømte Premier Cru-mark Mont de Milieu, vest for landsbyen Fleys i Chablis. Her står vinstokkene, der blev plantet i 1987, på en solbeskinnet syd- og sydøstvendt skråning med klassisk kimmeridgisk kalkstens- og lerjord. Familien dyrker markerne efter bæredygtige principper med HVE-certificering og regelmæssig pløjning af jorden.
Efter høsten presses Chardonnay-druerne skånsomt i en pneumatisk presse, hvorefter mosten bundfældes i 12-24 timer. Både den alkoholiske og malolaktiske gæring foregår på temperaturkontrollerede ståltanke, så den rene Chardonnay-frugt og markens mineralske karakter bevares. Vinen modner herefter 8-10 måneder på de fine gærrester, hvilket tilfører ekstra dybde og en lækker, cremet tekstur uden brug af egetræsfade. Inden aftapning klares og filtreres vinen.
Druer
ChardonnayVindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold
Stregkode














