





Domaine George Chablis Lieu-dit Talva Monopole 2023
En fuldstændig forrygende Chablis fra monopolmarken Talva!
Selvom Domaine George måske vil klinge nyt hos mange, har familien fra landsbyen Courgis dyrket vin i adskillige årtier, og kvaliteten er top notch!
Alle Domaine Georges 17 hektar ligger på stejle skråninger, mens nærmeste nabo er Robert Parker-favoritten Domaine Alice et Olivier de Moor, der laver kultlignende Chablis-vine til mange hundrede kr. flasken!
En langtidskontrakt som leverandør til verdensberømte La Chablisienne har dog gjort, at Michel George først fra 1997 har haft mulighed for at lave Chablis i eget navn.
I opstarten producerer Domaine George kun forsvindende få flasker, idet hovedparten af familiens druer støvsuges af kvalitetsbevidste navne som Laroche og William Fèvre.
Siden sønnerne Jonathan og David i 2004 færdiggør deres vinuddannelser i Beaune, helliges en stadig større del af druerne nu familiens egne flasker.
"Talva" er fra familien Georges fossiholdige monopolmark ovenfor landsbyen Courgis, hvor flertallet af vinstokkene er over 30 år gamle. Alt arbejde sker med håndkraft, og vinen spontangærer med terroirets egen gær.
Resultatet er en elegant enkeltmarks-Chablis, som fuldendes med klassisk fedme og kompleksitet fra modningen med fine gærrester.
Var det ikke for lokalkendte Stéphane Brocard, søn af verdensberømte Jean-Marc Brocard, ville danske fans af Chablis aldrig have fået adgang chancen for at nyde denne unikke perle af en hvidvin... Glæd dig bare!!
Nyd den som en luksuriøs aperitif eller til friske retter med fisk og skaldyr, dampet laks, sushi, tapas, sprøde grønsagsretter, fjerkræ, charcuteri og cremede oste. Servér ved 10-12°C
Hvordan smager Domaine George Chablis Lieu-dit Talva Monopole 2023?
Domaine George Chablis Talva Monopole 2023 præsenterer sig elegant strågul med friske limegrønne glimt… Næsen er dejlig frisk med præg af områdets klassiske kalkstensmineralitet, hvor aromaer af våde kalksten og saltet citrus indhylles i florale hvide blomster, ristet brød, delikat pærefrugt, fersken og lidt tropisk mango… I munden lækker cremet med terroirets dirrende og dansende friskhed under 2023-årgangens generøse, venlige frugtcharme... Eftersmagen er lang og forment nuanceret med klassisk kalket citrusmineralitet og en diskret toastet kompleksitet. Det her er bare super, super velsmagende - og et fantasisk Chablis-køb til prisen! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Smagenoter
Citron
Fersken
Grønne æbler
Ristet brød
Våde sten
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Domaine George Chablis Lieu-dit Talva Monopole 2023 passer godt til...
Om Stéphane Brocard

Med yderst sympatiske priser og ratings helt op til 96 point byder Closerie des Alisiers på noget så sjældent som fremragende bourgognekøb!
Som søn af verdensberømte Jean-Marc Brocard i Chablis kan det undre, at talentfulde Stéphane Brocard er gået solo med sit eget projekt, Closerie des Alisiers.
For den ambitiøse Stéphane var det imidlertid ikke optimalt at dele styringen af faderens vingård med sine to søskende, sin svoger og sin svigerinde. Og som stor bourgognekender rakte Stephanes interesse samtidig ud over Chablis.
I 2007 grundlagde han derfor Closerie des Alisiers og slog sig strategisk ned i Marsannay – i smørhullet mellem Chablis (mod nord) og Bourgones berømte Cote d’Or (mod syd).
Closerie des Alisiers er navnet på Stéphanes mikronegociant, hvis vine er baseret på druer fra udvalgte vinhuse i hele bourgogne – fra Chablis i nord til Pouilly-Fuissé i syd. Dertil kommer druer fra Stépahnes egne marker i Chablis og Pommard.
Stéphanes ”hemmelige våben” er et nært og mangeårigt forhold til sine samarbejdspartnere, der lader ham producere og aftappe vinene i deres egne vinkældre. I den forstand er der i realiteten tale om domænevine, som bliver skabt og markedsført af en ekstern winemaker.
Som winemaker er Stéphane Brocard garant for friske og frugtige vine med stor respekt for terroiret, hvorfor andelen af nye egetræsfade aldrig får lov at overstige 20%.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener