Producent

icon

Domaine Michel Rebourgeon

“Top100 Vignerons de la Bourgogne” – Bourgogne Aujourd’hui ”The only drawback is that if you find a wine you like, you may not be able to get much of it.” – Jasper Morris MW, Inside Burgundy Michel Rebourgeon er et lille familiedomæne, der ligger i hjertet af Pommard og har rødder helt tilbage til 1540. Spoler vi frem i tiden har det været kendt under ”Rebourgeon”-navnet siden starten af 1960’erne og i dag er det Michels datter, Delphine, som med sin mand Stephen har overtaget driften. Lad det være sagt med det samme – det her er et helt unikt domæne og vi skal være glade for overhovedet at kunne liste flaskerne ud af Bourgogne. Indtil for ganske nyligt blev hele produktionen nemlig solgt gennem husets vinkælder eller på torvet i Pommard. Det lille domæne har i alt 4,25 hektar fordelt på nogle af de bedste marker i Pommard, Volnay og Côte de Beaune, herunder ”Les Rugiens”, der af mange nævnes som en mark med Grand Cru-niveau. Derfor snakker vi små kultproduktioner på ganske få fade pr. mark og den samlede produktion løber kun op i 20.000 flasker. Alt arbejdet i marken på egen hånd; beskæring, opbinding, grøn høstning, pløjning – ALT. I kælderen er der fokus på såkaldt ”gentle winemaking”, hvor druerne meget nænsomt bliver afstilket uden at bærrene knuses. Der gøres brug af såkaldt ”peristaltisk” overpumpning af mosten således, at mosten ikke bliver for hårdt behandlet. Mosten koldmacereres i omkring en uge og placeres ved hjælp af tyngdekræften i franske egetræsfade i 12-18 mdr. alt afhængigt af vinen. Stephen og Delphine har siden deres overtagelse i midten af 1990’erne bragt vinene op på et ekstremt højt niveau. Ægteparret er så småt ved at lade sig pensionere og har derfor overdraget tøjlerne til deres søn, William Whitehead, der kaldes for Bourgognes svar på Franz Liszt (et kælenavn han har fået efter en af de største musik-talenter inden for klassisk musik). Han lavede sin første årgang i alder af bare 18 år og bliver af flere betegnet som et regulært vin-geni, hvilket naturligvis kun har bidraget til den hype, der ombærer Rebourgeon-vinene.

Læs mere
VALGTE FILTRE: Producent: Domaine Michel Rebourgeon
30 produkter fundet - Bedste pris vises altid først
icon

Domaine Michel Rebourgeon

Top100 Vignerons de la Bourgogne” – Bourgogne Aujourd’hui

The only drawback is that if you find a wine you like, you may not be able to get much of it.” – Jasper Morris MW, Inside Burgundy

Michel Rebourgeon er et lille familiedomæne, der ligger i hjertet af Pommard og har rødder helt tilbage til 1540. Spoler vi frem i tiden har det været kendt under ”Rebourgeon”-navnet siden starten af 1960’erne og i dag er det Michels datter, Delphine, som med sin mand Stephen har overtaget driften.

Lad det være sagt med det samme – det her er et helt unikt domæne og vi skal være glade for overhovedet at kunne liste flaskerne ud af Bourgogne. Indtil for ganske nyligt blev hele produktionen nemlig solgt gennem husets vinkælder eller på torvet i Pommard.

Det lille domæne har i alt 4,25 hektar fordelt på nogle af de bedste marker i Pommard, Volnay og Côte de Beaune, herunder ”Les Rugiens”, der af mange nævnes som en mark med Grand Cru-niveau. Derfor snakker vi små kultproduktioner på ganske få fade pr. mark og den samlede produktion løber kun op i 20.000 flasker.

Alt arbejdet i marken på egen hånd; beskæring, opbinding, grøn høstning, pløjning – ALT. I kælderen er der fokus på såkaldt ”gentle winemaking”, hvor druerne meget nænsomt bliver afstilket uden at bærrene knuses. Der gøres brug af såkaldt ”peristaltisk” overpumpning af mosten således, at mosten ikke bliver for hårdt behandlet. Mosten koldmacereres i omkring en uge og placeres ved hjælp af tyngdekræften i franske egetræsfade i 12-18 mdr. alt afhængigt af vinen.

Stephen og Delphine har siden deres overtagelse i midten af 1990’erne bragt vinene op på et ekstremt højt niveau. Ægteparret er så småt ved at lade sig pensionere og har derfor overdraget tøjlerne til deres søn, William Whitehead, der kaldes for Bourgognes svar på Franz Liszt (et kælenavn han har fået efter en af de største musik-talenter inden for klassisk musik). Han lavede sin første årgang i alder af bare 18 år og bliver af flere betegnet som et regulært vin-geni, hvilket naturligvis kun har bidraget til den hype, der ombærer Rebourgeon-vinene.