
Michel Rebourgeon Beaune 1er Cru Les Chouacheux 2023
”96 points. Superb Vintage 2023 – Côte de Beaune” – Wine Enthusistasts årgangstabel
Muromkranset 1er Cru fra kultproducent i den nye topårgang 2023!
Bourgogne-guruen Bill Nanson hylder den sjældne 1er Cru “Les Chouacheux” fra Michel Rebourgeon og der er god grund til, at man ikke støder på denne vin ofte.
Michel Rebourgeon fremstiller nemlig kun en kultvinslignende lille produktion fra sin tudsegamle parcel, der er plantet helt tilbage i 1957. Det er et særsyn i Bourgogne at møde op mod 70 år gamle vinstokke, da udbytterne bliver mindre og mindre. Til gengæld er kvaliteten i særklasse hos Michel Rebourgeon, der lader vinen modne i hele 18 måneder på fine franske egetræsfade.
“Top100 Vignerons de la Bourgogne” – Bourgogne Aujourd’hui
William Whitehead er på alles læber nede i Bourgogne. Det unge stjerneskud har på få år katapulteret det lille familiedomæne Domaine Michel Rebourgeon ind på listen over Bourgognes 100 bedste vinhuse, ifølge vinmagasinet Bourgogne Ajourd’hui. Side om side med de helt store navne med 4, 5 og 6-cifrede bourgognepriser. En kæmpebedrift blandt Bourgognes 3577 vinproducenter, 266 negocianter og 16 kooperativer.
Vi er tildelt 25 kasser af denne vin, så der skal handles hurtigt, hvis man vil opleve, hvorfor Michel Rebourgeon er blandt de mest lysende stjerner i Bourgogne lige nu.
Bourgogne-fan – snyd dig ikke for denne drøm af en terroirvin!
Nyd den til stegt fisk, fjerkræ, fuglevildt, andebryst, svampe og charcuteri. Servér ved 14-17°C.
Hvordan smager Michel Rebourgeon Beaune 1er Cru Les Chouacheux 2023?
Michel Rebourgeon Beaune 1er Cru Les Chouacheux 2023 funkler mørk kirsebærrød i glasset... Næsen inviterer med imponerende frugtdybe aromaer af røde og mørke bær, der elegant indhylles i floral parfume, mineralsk skovbund og lækre fadkrydderier fra den 18 måneder lange lagring på 228 liters bourgognefade... Den røde bourgogne er fed og silkeblød i teksturen, mens frugten breder sig lækkert ud i mundhulen, hvor man straks fornemmer den særlige koncentration fra de næsten 70 år gamle vinstokke. Les Chouacheux 1er Cru 2023 slukker og lukker med enorm smagslængde, guddommeligt mineralske trøffelstrejf, komplekse kaffenoter, røg og perfekt madvenlige tanniner. Beaune bliver altså ikke meget større end dette drømmeglas. Mesterligt! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Michel Rebourgeon Beaune 1er Cru Les Chouacheux 2023 passer godt til...
Hvordan er Michel Rebourgeon Beaune 1er Cru Les Chouacheux 2023 fremstillet?
Vinen er skabt på 100 % Pinot Noir, der høstes fra en lille parcel på 1er Cru-marken Les Chouacheux i Beaune. Selve marken er godt 5 hektar stor og dyrkes af i alt 12 producenter. Michel Rebourgeons parcel har meget gamle vinstokke, der er plantet helt tilbage i 1957, hvilket er med til at give vinen dens store smagsdybde og mineralske finesse. Druerne høstes ved håndkraft og dobbelsorteres i både marken og i vineriet, så kun de bedste druer finder vej til den endelig vin. Der afstilkes 100 % inden nænsom knusning af druerne, hvorefter mosten koldmacererer i 3 uger med to daglige overpumpninger og pigeage (nedstemplinger), hvilket bidrager til udtræk af farve og smag. Efter gæringen bliver vinen omstukket til franske egetræsfade, hvor den modner i 18 måneder inden flaskning.
Druer
Pinot NoirOm Domaine Michel Rebourgeon
“Top100 Vignerons de la Bourgogne” – Bourgogne Aujourd’hui
”The only drawback is that if you find a wine you like, you may not be able to get much of it.” – Jasper Morris MW, Inside Burgundy
Michel Rebourgeon er et lille familiedomæne, der ligger i hjertet af Pommard og har rødder helt tilbage til 1540. Spoler vi frem i tiden har det været kendt under ”Rebourgeon”-navnet siden starten af 1960’erne og i dag er det Michels datter, Delphine, som med sin mand Stephen har overtaget driften.
Lad det være sagt med det samme – det her er et helt unikt domæne og vi skal være glade for overhovedet at kunne liste flaskerne ud af Bourgogne. Indtil for ganske nyligt blev hele produktionen nemlig solgt gennem husets vinkælder eller på torvet i Pommard.
Det lille domæne har i alt 4,25 hektar fordelt på nogle af de bedste marker i Pommard, Volnay og Côte de Beaune, herunder ”Les Rugiens”, der af mange nævnes som en mark med Grand Cru-niveau. Derfor snakker vi små kultproduktioner på ganske få fade pr. mark og den samlede produktion løber kun op i 20.000 flasker.
Alt arbejdet i marken på egen hånd; beskæring, opbinding, grøn høstning, pløjning – ALT. I kælderen er der fokus på såkaldt ”gentle winemaking”, hvor druerne meget nænsomt bliver afstilket uden at bærrene knuses. Der gøres brug af såkaldt ”peristaltisk” overpumpning af mosten således, at mosten ikke bliver for hårdt behandlet. Mosten koldmacereres i omkring en uge og placeres ved hjælp af tyngdekræften i franske egetræsfade i 12-18 mdr. alt afhængigt af vinen.
Stephen og Delphine har siden deres overtagelse i midten af 1990’erne bragt vinene op på et ekstremt højt niveau. Ægteparret er så småt ved at lade sig pensionere og har derfor overdraget tøjlerne til deres søn, William Whitehead, der kaldes for Bourgognes svar på Franz Liszt (et kælenavn han har fået efter en af de største musik-talenter inden for klassisk musik). Han lavede sin første årgang i alder af bare 18 år og bliver af flere betegnet som et regulært vin-geni, hvilket naturligvis kun har bidraget til den hype, der ombærer Rebourgeon-vinene.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener

























