
Michel Rebourgeon Pommard Les Noizons 2023
0,3 hektar kult-fund fra stjerneproducenten Michel Rebourgeon!
Michel Rebourgeon har med sin nye stjerne-winemaker, William Whitehead, løftet husets niveau markant – i en grad, så huset nu er placeret i TOP-100 over Bourgognes bedste producenter. For Bourgogne-fans med forkærlighed for stor Pommard er denne flaske derfor et must, hvis man vil smage, hvorfor Rebourgeon for alvor er på vej mod stjernerne.
Denne unikke Pommard høstes fra enkeltmarken ”Les Noizons”, der ligger side om side med 1er Cru Hospice de Beaune-stokke. Et sandt drømmeterroir!
Årgang 2023 i Bourgogne udmærker sig ved et dynamisk vækstsår, hvor naturens skift skabte perfekte betingelser for både aromatisk friskhed og smuk modenhed. Resultatet er vine med imponerende balance, tilgængelighed og stor koncentration.
Som Decanter skriver: ”In short, 2023 seems to offer the approachability of 2017 with some of the concentration of 2022.”
Her er der derfor tale om en helt exceptionel vin, som både kombinerer stor koncentration med fremragende drikkemodenhed og tilgængelighed.
Vinen fik sit gennembrud i Bourgogne, hvor det prestigefyldte medie ”Bourgogne Aujourd’hui” kårede Rebourgeons ”Les Noizons” som delt testvinder i en vild smagning… Fra Chambertin og Clos de la Roche til Echezeaux, Romanée-Saint-Vivant, Corton og Bonnes-Mares…+200 Grand Cru-vine, fra VILDE topnavne og med flaskepriser op mellem 5.000 og 10.000 kr., fik alle prygl, da Bourgogne Aujourd’huis testede næsten 3.000 bourgogner fra 2019.
I denne årgang fremstår vinen som et eksempel på utrolig frugtmodenhed og fadkompleksitet, kombineret på bedste vis.
Nyd den til fuglevildt, lette vildtretter, rødt kød, svampe, indmad og cremde oste. Servér ved 14-17°C
Hvordan smager Michel Rebourgeon Pommard Les Noizons 2023?
Les Noizons 2023 præsenterer sig i glasset med en dyb bourgognerød nuance og en næse, der straks fanger opmærksomheden. Duften åbner med modne kirsebær og saftige blommer, som elegant følges af strejf af røde bær – skovjordbær og hindbær – alt sammen bundet sammen af en subtil tonerække af skovbund, mineralitet og et fadpræg, der tilfører både dybde og kompleksitet i form af vanilje, chokolade og kaffe. I munden leverer vinen en næsten silkeglattende tekstur, hvor de fintpolerede tanniner smelter sammen med den koncentrerede frugt i en lang, harmonisk finish. Det her skal opleves! Drik nu eller gem i 10-15 år fra høståret.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Michel Rebourgeon Pommard Les Noizons 2023 passer godt til...
Hvordan er Michel Rebourgeon Pommard Les Noizons 2023 fremstillet?
Denne vin er fremstillet på 100 % Pinot Noir fra enkeltmarken ”Les Noizon”, der blev plantet helt tilbage i 1939. De gamle vinstokke leverer således kun små og meget intense bær, hvilket giver sig til kende i de enormt lave høstudbytter på kun 21 hektoliter pr. hektar. Til sammenligning holder Grand Cru Bourgogne 35 hl/hk. Alle druerne høstes ved håndkraft og gennemgår først sortering i marken og sidenhen i vineriet, så man sikrer, at kun de bedste druer finder vej til den endelige vin. Vinen er modnet på de bedste Allier og Voges-egetræsfade, hvor vinen modner i 18 måneder på bedste Grand Cru manér. Der bruges 25 % ny eg i modningsprocessen.
Druer
Pinot NoirOm Domaine Michel Rebourgeon
“Top100 Vignerons de la Bourgogne” – Bourgogne Aujourd’hui
”The only drawback is that if you find a wine you like, you may not be able to get much of it.” – Jasper Morris MW, Inside Burgundy
Michel Rebourgeon er et lille familiedomæne, der ligger i hjertet af Pommard og har rødder helt tilbage til 1540. Spoler vi frem i tiden har det været kendt under ”Rebourgeon”-navnet siden starten af 1960’erne og i dag er det Michels datter, Delphine, som med sin mand Stephen har overtaget driften.
Lad det være sagt med det samme – det her er et helt unikt domæne og vi skal være glade for overhovedet at kunne liste flaskerne ud af Bourgogne. Indtil for ganske nyligt blev hele produktionen nemlig solgt gennem husets vinkælder eller på torvet i Pommard.
Det lille domæne har i alt 4,25 hektar fordelt på nogle af de bedste marker i Pommard, Volnay og Côte de Beaune, herunder ”Les Rugiens”, der af mange nævnes som en mark med Grand Cru-niveau. Derfor snakker vi små kultproduktioner på ganske få fade pr. mark og den samlede produktion løber kun op i 20.000 flasker.
Alt arbejdet i marken på egen hånd; beskæring, opbinding, grøn høstning, pløjning – ALT. I kælderen er der fokus på såkaldt ”gentle winemaking”, hvor druerne meget nænsomt bliver afstilket uden at bærrene knuses. Der gøres brug af såkaldt ”peristaltisk” overpumpning af mosten således, at mosten ikke bliver for hårdt behandlet. Mosten koldmacereres i omkring en uge og placeres ved hjælp af tyngdekræften i franske egetræsfade i 12-18 mdr. alt afhængigt af vinen.
Stephen og Delphine har siden deres overtagelse i midten af 1990’erne bragt vinene op på et ekstremt højt niveau. Ægteparret er så småt ved at lade sig pensionere og har derfor overdraget tøjlerne til deres søn, William Whitehead, der kaldes for Bourgognes svar på Franz Liszt (et kælenavn han har fået efter en af de største musik-talenter inden for klassisk musik). Han lavede sin første årgang i alder af bare 18 år og bliver af flere betegnet som et regulært vin-geni, hvilket naturligvis kun har bidraget til den hype, der ombærer Rebourgeon-vinene.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener























