0Kurv

Tilbage

Domaine Michel Rebourgeon Pommard Cuvee William 2023

Frankrig

Frankrig, Bourgogne

75 cl

1 fl. pr. stk.
709,95 DKK
6 fl. pr. stk.
604,95 DKK
Udsolgt
Indhent tilbud på storkøb
Udsolgt
Unik smagsgaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Anmeldelser
Din rating
96 Point Houlberg
94 Point Din VinGuide

Bestil inden

6 timer 51 min

og vi sender i dag!

Domaine Michel Rebourgeon Pommard Cuvee William 2023

Frankrig

Frankrig, Bourgogne

75 cl

Billede af forfatteren

Vinen beskrives af

Thor Gottschalk Vinekspert WSET 3

"96 point. Uhhhh ... man bliver helt stille, for man rammes af en smukt velafbalanceret duft med bløde og sødlige fadnoter af ristede nødder, vanilje, kanel, mælkechokolade, skovbund, svampe og ældre træværk af teak, mahogni smurt godt med linolie...Smukt " - Houlberg

"95 point. Elegant og fyldt med elegant finesse, samtidig med at de dybe, modne frugter giver en intensitet og vedholdende smag, der ikke er en selvfølge. Ikke engang i Bourgogne ... Imponerende" - Flaskehalsen(tidl. årg.)

“The Bourgogne 2023 vintage: surpassing all expectations!” – Vins de Bourgogne      

Skal du have dét der bourgogne-brag med til vinaftenen, hvor du vil vise dine gæster, hvad al hypen handler om, så medbringer du Michel Rebourgeons ”Cuvée William” 2023. Her får du 114 års bourgogne-historie samlet i én sensationel specialcuvee fra Pommard!

Det her er en ganske eksklusiv mikroproduktion fra prestigefyldte Domaine Rebourgeon, der hylder husets vidunder-vinmager William Whitehead, der allerede overtog tøjlerne i en alder, hvor han kun lige var fyldt 18… Stjernefrøet har sidenhen høster hæder alle vegne, senest hos Bourgogne Aujourd’hui, der hyldes ham som en af 100 bedste vinmagere i Bourgogne.

”Cuvee William” er et unikum af en Pinot Noir, der høstes fra absurd gamle vinstokke på de to Pommard-marker, ”Les Perrières” og ”La Vache”. Faktisk var lige netop disse vinstokke blandt de første genplantinger i Pommard efter vinlusens hærgen i slutningen af 1800-tallet.

Det afspejler sig i glasset, hvor du øjeblikkeligt oplever en uforglemmelig power, mineralitet og kompleksitet. Derfor vælger William at modne vinen på – hold nu fast – 100 % nye franske egetræsfade i 18 måneder. Et modigt træk, men som også Jasper Morris udtalger, så kan vinen sagtens bære det og det giver yderligere vinen et modningspotentiale til både et og to årtier i kælderen. Fadkrydderierne indhyller den elegante røde og mørke frugt uden på nogen måde at bliver for dominerende.

Vinen laves kun i et kultlignende antal flasker og i superårgangen 2023 vil der være særligt stor efterspørgsel på dette pragteksemplar af en Pommard. Køb omgående!

Nyd den gerne til fjerkræ, fuglevildt, andebryst, svampe og charcuteri. Servér ved 14-17°C.

1 fl. pr. stk.
709,95 DKK
6 fl. pr. stk.
604,95 DKK
Udsolgt
Indhent tilbud på storkøb
Udsolgt
Unik smagsgaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Anmeldelser
Din rating
96 Point Houlberg
94 Point Din VinGuide

Bestil inden

6 timer 51 min

og vi sender i dag!

Anmeldelser af Domaine Michel Rebourgeon Pommard Cuvee William 2023

96 Point

Houlberg

Uhhhh ... man bliver helt stille, for man rammes af en smukt velafbalanceret duft med bløde og sødlige fadnoter af ristede nødder, vanilje, kanel, mælkechokolade, skovbund, svampe og ældre træværk af teak, mahogni smurt godt med linolie. Trods den ret unge alder virker frugt moden, rund og cremet med kirsebær, jordbær og hindbær ... alt velfriseret, vandkæmmet og klar til skolebal og første forelskelse. Hvor er det også smagsmæssigt et par velsiddende bukser ... sådan lidt stretchagtig stof for velvære og alligevel frækt tætsiddende om røven og fremstår dermed aldeles sexet. Det er afdæmpet, læskende og luksuriøst med mushy rund, blød frugt af søde og let kandiserede kirsebær, bløde jordbær og knuste hindbær suppleret med en smule tranebær med let bitterhed, let pågående syre og velordnerede, tørre tanniner ... smukt ... 96 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 699,95 kr., mens prisen er 599,95 kr. ved køb af 6 flasker. Vinanmeldelse 6/7

94 Point

Din VinGuide

Fremragende. Flot, intens vin med masser af karakter. Fyldig frugt domineret af skovbær, krydderier, roser og vanilje. En flot, stor vin. SUPERVIN | 450 KR. (TILBUD)

95 Point(tidligere årgang)

Flaskehalsen

Der er masser af intensitet og kraft i smagen på denne flotte, røde Bourgogne, der også holder en ganske høj pris. Det er sjældent, jeg vil give op til 700 kroner for en flaske vin, fordi jeg ved hvor nydelige vin-skatte, der findes til priser, der er lidt mere fornuftige for almindelige mennesker. Men lige når det kommer til denne Pommard, kunne jeg ærligt talt godt finde på det – og når tilbudsprisen er i spil, ville jeg næppe kunne modstå fristelsen, hvis der var en ledig plads på Bourgogne-hylden. For det her er elegant og fyldt med elegant finesse, samtidig med at de dybe, modne frugter giver en intensitet og vedholdende smag, der ikke er en selvfølge. Ikke engang i Bourgogne. Normalpris kr. 699,95, Set til kr. 449,95 | Supervin | 95 Pts. – Imponerende

90-92 points. (tidligere årgang)

Jasper Morris MW, Inside Burgundy

Hvordan smager Domaine Michel Rebourgeon Pommard Cuvee William 2023?

Billede af forfatteren

Vinen beskrives af

Thor Gottschalk Vinekspert WSET 3

Cuvee William 2023 fylder glasset med en usædvanligt mørk og koncentreret Pinot Noir-farve, hvor man allerede fornemmer vinens store power. Næsen inviterer indenfor med en verdensklasse Pinot-duft, hvor man hurtigt mærker aftrykket fra de +100 år gamle vinstokke. Florale noter af roser og violer blander sig med både røde og mørke kirsebær, solbær, jordbær og brombær samt granatæble-kerner. Den fornemme frugt indhylles i luksuriøse fadstrejf af vanilje, karamel, mokka og chokolade. Vinen lander i munden med et ”kapow” og viser, hvorfor Pommard regnes for de mest intense og bredskuldrede bourgogne-vine. Den store power og smagsintensitet er balanceret til perfektion af William i kælderen og de 100 % ny eg er smukt integreret i vinen. Vinen kommer i mål med bøfvenlige tanniner, skovbundsmineralske undertoner og delikate fadstrejf. Et sandt mesterværk af den unge William, der viser hvorfor han af mange regnes som et vin-geni! Drik nu, eller gem 15-20 år fra høståret.

Smagenoter

Tasting Note Icon

Blomme

Tasting Note Icon

Blåbær

Tasting Note Icon

Cedertræ

Tasting Note Icon

Lakrids

Tasting Note Icon

Røde kirsebær

Domaine Michel Rebourgeon Pommard Cuvee William 2023 passer godt til...

Hvordan er Domaine Michel Rebourgeon Pommard Cuvee William 2023 fremstillet?

Denne special-cuvee er fremstillet til ære for Delphine og Stephens søn, William, der overtog winemaker-rollen på domænet i en meget ung alder. Han bliver af mange beskrevet som et regulært vin-geni og skabte sin første årgang som blot 18-årig. Vinen her er et unikum af en Pinot Noir, der er høstes fra absurd gamle vinstokke på de to Pommard-marker, ”Les Perrières” og ”La Vache”. Sidstnævnte har 114(!) år gamle stokke, hvilket i Bourgogne-sammenhæng er ganske unikt. Faktisk var det en af de første genplantinger i Pommard efter vinlusens hærgen i slutningen af 1800-tallet.
Der afstilkes 100 % inden druerne placeres i thermo-regulerede ståltanke og cementtanke. Tanniner og farve udtrækkes i løbet af gæringen ved to daglige overpumpninger af mosten samt nedstemplinger af drueskallerne. Efter end gæring bliver vinen omstukket til 100 % nye franske egetræsfade, hvor den vinder yderligere kompleksitet ved modning i hele 18 måneder.

Lagringtype

Fad-/egetræslagring

Om Domaine Michel Rebourgeon

Top100 Vignerons de la Bourgogne” – Bourgogne Aujourd’hui

The only drawback is that if you find a wine you like, you may not be able to get much of it.” – Jasper Morris MW, Inside Burgundy

Michel Rebourgeon er et lille familiedomæne, der ligger i hjertet af Pommard og har rødder helt tilbage til 1540. Spoler vi frem i tiden har det været kendt under ”Rebourgeon”-navnet siden starten af 1960’erne og i dag er det Michels datter, Delphine, som med sin mand Stephen har overtaget driften.

Lad det være sagt med det samme – det her er et helt unikt domæne og vi skal være glade for overhovedet at kunne liste flaskerne ud af Bourgogne. Indtil for ganske nyligt blev hele produktionen nemlig solgt gennem husets vinkælder eller på torvet i Pommard.

Det lille domæne har i alt 4,25 hektar fordelt på nogle af de bedste marker i Pommard, Volnay og Côte de Beaune, herunder ”Les Rugiens”, der af mange nævnes som en mark med Grand Cru-niveau. Derfor snakker vi små kultproduktioner på ganske få fade pr. mark og den samlede produktion løber kun op i 20.000 flasker.

Alt arbejdet i marken på egen hånd; beskæring, opbinding, grøn høstning, pløjning – ALT. I kælderen er der fokus på såkaldt ”gentle winemaking”, hvor druerne meget nænsomt bliver afstilket uden at bærrene knuses. Der gøres brug af såkaldt ”peristaltisk” overpumpning af mosten således, at mosten ikke bliver for hårdt behandlet. Mosten koldmacereres i omkring en uge og placeres ved hjælp af tyngdekræften i franske egetræsfade i 12-18 mdr. alt afhængigt af vinen.

Stephen og Delphine har siden deres overtagelse i midten af 1990’erne bragt vinene op på et ekstremt højt niveau. Ægteparret er så småt ved at lade sig pensionere og har derfor overdraget tøjlerne til deres søn, William Whitehead, der kaldes for Bourgognes svar på Franz Liszt (et kælenavn han har fået efter en af de største musik-talenter inden for klassisk musik). Han lavede sin første årgang i alder af bare 18 år og bliver af flere betegnet som et regulært vin-geni, hvilket naturligvis kun har bidraget til den hype, der ombærer Rebourgeon-vinene.

Vindata

Vinen kommer fra

Årgang

2023

Indhold

75 cl

Servering

14-17°C

Gemmepotentiale

15-20 år fra høståret

Lagring

Fad-/egetræslagring

Proptype

Kork

Emballage

6 stk. papkasse

Allergener

Sulferdioxid/ Sulfitter
Mest populære lige nu