
Domaine Michel Rebourgeon Pommard Les Noizons 2020
"LE TOP | LA MEILLEURE BOUTEILLE"
"Masterful ... a concentrate of Pinot Noir, with fleshy fruit, balance and finesse."
Av, av, av... Fra Chambertin og Clos de la Roche til Echezeaux, Romanée-Saint-Vivant, Corton og Bonnes-Mares…+200 Grand Cru-vine, fra VILDE topnavne og med flaskepriser op mellem 5.000 og 10.000 kr., får alle prygl, da Bourgogne Aujourd’huis højt anerkendte panel tester næsten 3.000 bourgogner fra 2019.
Nu har vi skaffet Bourgognes bedste vin (smagningens delte testvinder), Domaine Michel Rebourgeon Pommard Les Noizons, i den efter manges mening endnu mere sensationelle årgang 2020...
Smagen af 500 år i Pommard!
Michel Rebourgeon har hjemmebane i Pommard, hvor familien har ejet vinmarker lige siden 1540. Denne enkeltmarks-vin er dog ikke helt så gammel, omend den er plantet helt tilbage i 1939, hvilket i bourgogne-sammenhænge er meget sjældent at opleve.
Selve plottet på ”Les Nozions”-marken er blot 0,3 hektar og der laves således kun tre fade af vinen. Marken ligger luksuriøst placeret ved siden af 1er Cru Hospice de Beaune-stokke som også bourgogne-guruen, Bill Nanson, påpeger.
Det her er husets mest mineralske og intense vin, ifølge Michel Rebourgeons nye stjernewinemaker, William Whitehead, der har været med til at give huset en TOP-100-placering over Bourgognes bedste vinhuse.
Vinens power og intensitet skyldes blandt andet, at udbyttet blot er 21 hektoliter pr. hektar. Til sammenligning er kravet for Grand Cru 35! Så er niveauet ligesom lagt...
Hvordan smager Domaine Michel Rebourgeon Pommard Les Noizons 2020?
Vidunderlig dyb bourgognerød farve i glasset. Parfumeret og fadkompleks Pommard-næse med vilde roser, modne skovjordbær, hindbær, mørke kirsebær, blommer og blåbær, der smukt spiller sammen med luksuriøse strejf af humus, underskov samt vanilje, chokolade og kaffe fra fadet. Vinen lander i munden med i vibrerende kirsebærfrugt, der emmer af friskhed og finesse. Smagskoncentrationen er lige så vild som duften og domineres af sødmefulde sommerbær, der omsluttes af finpolerede tanniner. Finish er lang og svævende elegant med et kompleks sammenspil mellem frugt, fad og mineralitet. Historisk Pommard-vin med klokkeklart Cru-potentiale. Drik nu, eller gem 10-15 år fra høståret.
Domaine Michel Rebourgeon Pommard Les Noizons 2020 passer godt til...
Om Domaine Michel Rebourgeon
“Top100 Vignerons de la Bourgogne” – Bourgogne Aujourd’hui
”The only drawback is that if you find a wine you like, you may not be able to get much of it.” – Jasper Morris MW, Inside Burgundy
Michel Rebourgeon er et lille familiedomæne, der ligger i hjertet af Pommard og har rødder helt tilbage til 1540. Spoler vi frem i tiden har det været kendt under ”Rebourgeon”-navnet siden starten af 1960’erne og i dag er det Michels datter, Delphine, som med sin mand Stephen har overtaget driften.
Lad det være sagt med det samme – det her er et helt unikt domæne og vi skal være glade for overhovedet at kunne liste flaskerne ud af Bourgogne. Indtil for ganske nyligt blev hele produktionen nemlig solgt gennem husets vinkælder eller på torvet i Pommard.
Det lille domæne har i alt 4,25 hektar fordelt på nogle af de bedste marker i Pommard, Volnay og Côte de Beaune, herunder ”Les Rugiens”, der af mange nævnes som en mark med Grand Cru-niveau. Derfor snakker vi små kultproduktioner på ganske få fade pr. mark og den samlede produktion løber kun op i 20.000 flasker.
Alt arbejdet i marken på egen hånd; beskæring, opbinding, grøn høstning, pløjning – ALT. I kælderen er der fokus på såkaldt ”gentle winemaking”, hvor druerne meget nænsomt bliver afstilket uden at bærrene knuses. Der gøres brug af såkaldt ”peristaltisk” overpumpning af mosten således, at mosten ikke bliver for hårdt behandlet. Mosten koldmacereres i omkring en uge og placeres ved hjælp af tyngdekræften i franske egetræsfade i 12-18 mdr. alt afhængigt af vinen.
Stephen og Delphine har siden deres overtagelse i midten af 1990’erne bragt vinene op på et ekstremt højt niveau. Ægteparret er så småt ved at lade sig pensionere og har derfor overdraget tøjlerne til deres søn, William Whitehead, der kaldes for Bourgognes svar på Franz Liszt (et kælenavn han har fået efter en af de største musik-talenter inden for klassisk musik). Han lavede sin første årgang i alder af bare 18 år og bliver af flere betegnet som et regulært vin-geni, hvilket naturligvis kun har bidraget til den hype, der ombærer Rebourgeon-vinene.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener