Masca del Tacco

Familiefirmaet Masca del Tacco er storleverandør af flere af danskernes favoritvine. Den ultrapopulære Lu’Li i blød og generøs Amarone-stil er en af dem, men huset laver både hvidvin og rødvin i det solkyssede Apulien.

Vinene kommer fra i den lillebitte by Erchie med blot 9000 indbyggere, som er særligt kendt for deres vine på Primitivo-druen, der dyrkes i stor stil her og nærmest er blevet regionens kendemærke.

Vinene fra Masca del Tacco rangerer næsten altid højt på den almindelige forbrugers ønskeliste. I 2010 købte Felice Mergé, den nuværende ejer, en bygning, som længe gik under det lange navn Cooperativa Comunale dei Produttori di Erchie. Han døbte bygningen det mere mundrette Masca del Tacco, udskiftede og moderniserede produktionsudstyret og skiftede fokus henimod innovation, men uden at kaste traditionen helt bort. 

VALGTE FILTRE: Type: Rødvin Land: Italien Distrikt: Apulien Producent: Masca del Tacco
14 produkter fundet