
Masca del Tacco Fiano L'Uetta 2021
"‘Fiano is a high-quality, white-wine grape variety used widely in southern Italy’’ - Wine-Searcher
2021 er det helt store gennembrud… Den hvide Lu’Li, som mange kærligt kalder L’Uetta, høster for første gang samme imponerende 98 point som sin populære røde pendant.
Apulien møder Alsace… Smagsmæssigt ligner L’Uetta i hvert fald alsacisk Pinot Gris til en forveksling… Her får du eksotiske honningstrejf, orientalsk tropefrugt, krydret muskatnød og en fornem mineralitetsfriskhed. Akkurat som i Alsace! Så prøv noget nyt, prøv en af Italiens mest spændende og moderne hvidvinsdruer, Fiano.
Præcis som Lu’Li er hvidvinen L’Uetta den herligste hyggevin - og perfekt til lette hapsere, sushi, fisk og skaldyr, asiatisk mad, kylling, pasta og grillede grøntsager i olivenolie. L’Uetta er bare lidt bedre!
Nyd vinen som aperitif eller til fisk og skaldyr, salater, fjerkræ, risotto, asiatiske retter eller milde oste. Server ved 8-10 °C.
L’Uetta 2021 er baseret på 100% Fiano fra ”Italiens støvlehæl”, Apulien. De håndhøstede druer gennemgår en såkaldt kryoekstraktion, altså en koncentrering af ”saft og kraft” ved hjælp af nedfrysning. Vinen er fremstillet i en frisk og frugtig stil – gæret og modnet kortvarigt med bærmekontakt på ståltank.
Hvordan smager Masca del Tacco Fiano L'Uetta 2021?
En lys citrusgul farve i glasset. En spændende vinoplevelse, der byder på citrus, pære og stikkelsbær i kombination med struttende tropefrugt som vandholdig melon og friske ananasstykker. De afløses af honningagtige fornemmelser krydret godt med muskatnød og en finkornet mineralitet, der danser let hen over tungen. En frisk, floral og aromatisk vinoplevelse, der når svimlende højder til prisen! Drik nu eller gem 4-5 år fra høståret.
Masca del Tacco Fiano L'Uetta 2021 passer godt til...
Om Masca del Tacco

Du kender sikkert Lu’Li og Piano Chiuso? Masca del Tacco er det apuliske vinhus bag flere af vores bedst sælgende italienske rødvine!
Det alt om niveauet hos Masca del Tacco, at foreningen af italienske sommelierer kårer husets enkeltmarks-flagskib Piano Chiuso som støvlelandets bedste Primitivo og en af Italiens 10 bedste vine i konkurrence med topnavne som Gaja, Giacomo Conterno, Dal Forno, Masseto, Ornellaia!
Og det siger alt om den unikke value-for-money, når Masca del Taccos 21 vine i gennemsnit høster imponerende 4,2 stjerner på Vivino. Uhørt højt i forhold til priserne!
Familieejede Masca del Tacco lægger navn til flere af danskernes absolutte favoritvine. Først og fremmest Lu’Li i den bløde og generøse Amarone-stil. Samme Lu’Li kan nu opleves som hvidvin og ikke mindst som ”Limited Edition” Primitivo med imponerende 17,5 % alkohol.
Vinhuset holder til i det solkyssede Apulien i den lillebitte by Erchie med blot 9000 indbyggere. I 2010 købte Felice Mergé, den nuværende ejer, efter at have søgt vejledning hos sin far Armando, en bygning, som længe gik under det lange navn Cooperativa Comunale dei Produttori di Erchie. Felice omdøbte bygningen til det mere mundrette Masca del Tacco, udskiftede og moderniserede produktionsudstyret og skiftede fokus henimod innovation, men uden at kaste traditionen helt bort.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage