
Lorentz Crémant d´Alsace Brut
Metode, smag, kvalitet og ratings som god Champagne... Denne seriøse Crémant d'Alsace har sine fine bobler og dybe kompleksitet fra hele 2 års flaskelagring på de fine gærrester... langt over det normale for typen.
Det berømte tophus Gustave Lorentz har som sit helt store adelsmærke at levere alsacevine med gastronomisk friskhed og potentiale.
Det er således ikke tilfældigt, at husets hvidvine er indkøbt af prestigiøse Air France, Emirates, Japan Airlines og Qatar Airways samt af flere Michelin-restauranter verden over.
Her er den perfekte aperitif og partner til brunch, sushi, tapas... ja, stort set ALT!
En tør mousserende vin, som afgjort fortjener din fulde opmærksomhed. Nyd den en varm sommerdag til velkomst eller til lyse fisk og skaldyr. Server ved 6-10°C
Hvordan smager Lorentz Crémant d´Alsace Brut?
Ved ophældningen elegant citrusgul med fine bobler.... I næsen herlig citrusfrisk med supplerende aromaer af æble, nybagt brioche, mirabelle, pære, honning, friske mandler og våde sten... Smagen er mere robust end forventet – honning, mandler og en smule nougat læner sig op ad de friske frugtnuancer af lemon. Det giver vinen en dejlig cremet struktur og en blød og lang eftersmag med komplekse antydninger af nybagt brød og gær... præcis som i de helt store champagner!
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Hvordan er Lorentz Crémant d´Alsace Brut fremstillet?
Vinen er fremstillet på 33% Chardonnay 33% Pinot Blanc og 33% Pinot Noir. En virkelig lækker kombination, der giver en tårnhøj kvalitet samtidig med, at Gustave Lorentz personlige stil skinner igennem via Pinot Blanc-druen. Vinen er lavet efter Champagne-metoden med ekstra kompleksitet fra hele 24 mdrs. flaskemodning med bærmekontakt. Normale kvaliteter Crémant d'Alsace modner kun ca. 9 mdr. på flaske.
Om Gustave Lorentz

“You can find our full range of wines in a number of high-end restaurants including the two Michelin star Hotel l’Auberge de l’Ill in Illhaeusern, Alsace and the iconic one Michelin star La Tour d’Argent restaurant in Paris.” – Gustave Lorentz
Det er ikke kun sommeliererne på de bedste franske Michelin-restauranter, der kappes om at gafle Gustave Lorentz’ guddommelige Alsace-vine…
Gentagne “Best in the Show” trofæer ved prestigiøse Decanter World Wine Awards har skabt en så enorm tørst efter familiehusets vine, at halvdelen af flaskerne eksporteres til 60 lande verden over. Vinene serveres desuden på First Class/Business Class hos luksuriøse flyselskaber som Fly Emirates, Air France, Japan Airlines og Qatar Airways.
Gustave Lorentz fra Bergheim er grundlagt i 1836. Over syv generationer har familien forfinet kunsten at formidle sine utrolige terroirs i hjertet af Alsace og samtidigt bevare hver enkelte druesorts unikke kendetegn.
Siden 2012 er alle vine fra husets egne 33 hektar dyrket og certificeret økologisk. Halvdelen er tilmed klassificeret Grand Cru! Med George Lorentz ved roret er der investeret mere end 50 mio kr i nye, topmoderne produktionsfaciliteter.
Resultatet er druer og alsacevin af højeste karat. Crémant d’Alsace med smag og ratings som dyr Champagne. Réserve-seriens hvidvine i druetypisk alsacestil på Pinot Blanc, Pinot Gris, Gewurztraminer samt områdets absolutte kongedrue Riesling. På toppen af kransekagen finder vi husets økologisk certificerede enkeltmarksvine, anført af Grand Cru Kanzlerberg og Grand Cru Altenberg de Bergheim, hvor terroirpræget og verdensklassen for alvor får lov at stråle igennem.
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold





