Royal Oporto

Royal Oporto er et brand, der hører under Real Companhia Velha, som blev grundlagt helt tilbage i 1756. I hele 266 år er der blevet lavet portvin under selskabets navn, der efterhånden har udviklet et verdensomspændende ry for sine portvine i den øverste liga. Foretagendet ejer nogle af de fineste Quintas (ejendomme) i Douro-dalen, og så er det måske knap så overraskende, at nogle af verdens bedste portvine er skabt under Real Companhia Velhas navn.
Royal Oporto er flagskibsserien af portvine fra selskabet og er en reference til det gamle navn for Real Companhia Velha: ’’Royal Oporto Wine Company’’, som selskabet blev kaldt førhen på grund af sine kongelige rødder, da det blev grundlagt af ’’The Royal Charter’’ med henblik på at opretholde og fremme vindyrkning i Douro-dalen til gavn for landbruget, handlen og folkesundheden. Real Companhia Velha er en historisk portvinsproducent med mere end 750 hektar i hænderne, hvor nogle af verdens bedste portvine stammer fra!