
Royal Oporto Colheita Port 2010
Verdens bedste Colheita-mærke? Royal Oportys Colheita scorer fremragende ratings med 2 x 94 point i den forrygende årgang 2010 og føjer sig til en lang række af topratede Colheita'er fra det historiske portvinshus.
Colheita er betegnelsen for en udsøgt årgangstawny, som hos Royal Oporto typisk kun producerer i de allerbedste år. Minimumskravet er 7 års fadlagring, men Real Companhia Velha (Royal Oporto) løfter kvaliteten yderligere ved direkte aftapning fra egetræsfadene ”on demand”.
Således er dette parti Colheita 2010 aftappet så sent som i 2021/2022 - efter hele 11-12 års fadlagring. Selvom årgangsportvinen nemt ligger adskillige år på flaske, er den klar til at blive nydt i fulde drag allerede.
Smooth som silke, komplekst krydret og med forbløffende frugtcharme i behold. Den exceptionelt høje kvalitet minder os om, at vinhuset råder over nogle af Dourodalens bedste marker – såsom Quintas das Carvalhas (Klasse A) med op til 100 år gamle, præ-phylloxera vinstokke.
Nyd den solo som meditation – og til crème brulée, sødt bagværk, chokolade, karamel, tørret frugt, nødder, modne oste, foie gras – eller en god cigar! Servér uden dekantering ved 14-16°C.
Hvordan smager Royal Oporto Colheita Port 2010?
Elegant ravbrun i glasset.... Næsen er ret kompleks allerede med vidunderduft af rosiner, tørrede figner, vanilje og saltkaramel, mens den røde bærfrugt stadig sparker fra sig med herlig ungdommelig kækhed... I munden så silkeblød og elegant i sin tesktur at den nærmest smelter på tungen! En saltet mineralitet bringer den søde portvin pragtfuldt til live. Alle tråde samles i en lang og kompleks eftersmag, hvor friske og tørrede frugtnoter finder flot sammen med de modne, krydrede fadnoter. Kodylfed Colheita!
Royal Oporto Colheita Port 2010 passer godt til...
Om Royal Oporto

Royal Oporto er et brand, der hører under Real Companhia Velha, som blev grundlagt helt tilbage i 1756. I hele 266 år er der blevet lavet portvin under selskabets navn, der efterhånden har udviklet et verdensomspændende ry for sine portvine i den øverste liga. Foretagendet ejer nogle af de fineste Quintas (ejendomme) i Douro-dalen, og så er det måske knap så overraskende, at nogle af verdens bedste portvine er skabt under Real Companhia Velhas navn.
Royal Oporto er flagskibsserien af portvine fra selskabet og er en reference til det gamle navn for Real Companhia Velha: ’’Royal Oporto Wine Company’’, som selskabet blev kaldt førhen på grund af sine kongelige rødder, da det blev grundlagt af ’’The Royal Charter’’ med henblik på at opretholde og fremme vindyrkning i Douro-dalen til gavn for landbruget, handlen og folkesundheden. Real Companhia Velha er en historisk portvinsproducent med mere end 750 hektar i hænderne, hvor nogle af verdens bedste portvine stammer fra!
Vindata
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Proptype
Emballage
Allergener