



Domaine Anita Morgon Château-Gaillard 2023
2023 bekræfter den verdensklasse, der har givet Domaine Anita æren for historiens bedst bedømte Cru Morgon fra terroiret Château-Gaillard hos James Suckling!
Med sin majestætiske single vineyard-Morgon bekræfter den dobbelte 100-point-producent Domaine Anita det topniveau, der katapulterede forrige årgang højt op på James Sucklings TOP100 WINES OF FRANCE.
Legendariske Cru Morgon beundres med rette for rødvinenes unikke gemmepotentiale, og Anita Kuhnels powerfulde Château-Gaillard leverer i 2023 essensen af, hvad Morgon-fans drømmer om at få i glasset.
Meget sigende rangerer producenterne i Beaujolais den nye 2023-årgang endnu højere end topåret 2022...
"Tentatively, winemakers express more confidence about this vintage than 2022" - Vinous
Druerne fra de 70 år gamle buskvine er så små og intense, at vi taler Morgon med Morgon på. Et bimlende mesterværk fra den ex-professionelle cykelrytter Anita Kuhnel, der har stillet racercyklen i garagen for at lave Beaujolais på den helt store klinge.
I kælderen er Anita godt hjulpet af legenden Guy Marion, der som hæderkronet chefønolog hos Georges Duboeuf har lavet vin i mere end 50 beaujolaisårgange.
Morgon af denne kaliber snildt kan kældermodnes i adskillige år. Topkøb, topkøb!
Årgangens bedste Morgon? Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
...
Nyd den til steaks, fransk charcuteri, fjerkræ, lyst kød, frokostretter, grøntsager, fyldige salater og oste. Servér ved 14-17°C
Hvordan smager Domaine Anita Morgon Château-Gaillard 2023?
Domaine Anita Morgon Château-Gaillard 2023 står dramatisk mørk i glasset… Næsen lover mørkfrugtet, mineralsk og sensuelt parfumeret Morgon fra øverste hylde. Parfumeret lavendel og salvie smyger sig om saftige hindbær, kirsebær og svesker, mens dybe noter af røget mineralitet, sort peber, lakrids og chokolade føjer enorm kompleksitet til duften... På tungen fed og lakridset med spandevis af mørk bærfrugt der glider let og ubesværet over tungen! Det her er kæmpestor blockbuster-Morgon, som makkerparret Anita og Guy på genial vis holder læskende saftig og umådeligt rig på fine nuancer. Madvenlige tanniner bekræfter verdensklassen…
Smagenoter
Brombær
Lakrids
Sort peber
Svesker
Viol
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Domaine Anita Morgon Château-Gaillard 2023 passer godt til...
Om Domaine Anita

Anita Kuhnel er fransk vins nye Superwoman! Ingen over og ingen ved siden af...
Som professionel cykelrytter trampede hun pedaler. Nu tramper hun druer, laver frådende lækre rødvine og har som den første vinbonde i Beaujolais krydset den højeste tinde:
- 4. marts 2023 skriver Coeur de Vigneronne 2021 historie, da Domaine Anitas flagskib og hjertebarn bliver den første Beaujolais med 100 point fra James Suckling. Nogensinde.
- 7. marts 2024 er der 100 nye point til Coeur de Vigneronne 2022, som bliver udsolgt verden over, før vi når at få flasker.
Franske Anita Kuhnel er født og opvokset i Bresse, ikke langt fra Beaujolais. Det lå dog ikke i kortene, at Anita skulle dyrke vin. Hendes første store passion var cykling, som hun dyrkede professionelt. I 1996 bliver hun gift med André Kuhnel, hvis familie har været vinbønder i Morgon siden 1943. Og siden har Anita trampet druer fremfor pedaler.
Anita har kastet sig over vindyrkningen med samme passion og ambition, som bragte hende på det franske VM-hold i cykling. I 2015 gik hun solo og etablerede sit eget vinhus, Domaine Anita, der er beliggende mellem Chénas og Moulin à Vent.
Her forfølger Anita med nærmest uudtømmelig energi sin vision om at skabe terroir-drevne rødvine af allerfineste kvalitet. Domaine Anita høster druer fra 18 hektar, der består af egne og forpagtede marker i prestigiøse Cru’er som Moulin à Vent, Morgon, Chénas og Fleurie.
Anita råder over jordparceller på nogle af de mest prestigiøse lieux-dits i Beaujolais: ”Les Caves” og ”Rochelle” i Moulin à Vent, ”Moriers” og ” ”Poncié” i Fleurie samt ”Chateau-Gaillard” i Morgon og ”Les Brureaux” i Chénas. Markerne er velsignet med 40 til over 100 år gamle buskvine, hvis dybe rødder og høje beplantningstæthed giver få og små druer med et enormt kvalitetspotentiale, der fremmes yderligere ved grøn høst. Af de selekterede topdruer skaber Anita sin serie af dybt autentiske og flot anmeldte enkeltmarksvine.
I vinkælderen har Anita prominent hjælp fra Guy Marion, der som pensioneret chefønolog og højrehånd for Georges Duboeuf har vinificeret mere end 50 vinhøste i Beaujolais. Anitas sparringspartner og mentor bidrager således med et enestående kendskab til Beaujolais’ mange terroirs.
Alle vine gærer frugtbevarende ved 20-25C° for en ren og autentisk gengivelse af druesort og terroir.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker