
Domaine Anita Moulin-à-Vent Reine de Nuit-Aux Caves 2024
"★★★★★★ 6 ud af 6 stjerner [delt testvinder] Reine de Nuit stammer også fra lieu-dit’en Aux Caves og har fået tilnavnet nattens dronning, fordi druerne er høstet om natten. Den har imponerende koncentration og dybde uden at tynge. Den berømte jernnæve i fløjlshandsken. Kaskader af mørk, lakridset, pebret frugt med stenede tendenser myldrer op af glasset og dirigerer løjerne fra start til slut. Helt ubesværet og saftspændt, et dirrende energibundt med kæmpe potentiale og en utrolig længde. Et superkøb. Point: 94 | Pris: 184,95 kr. v/ 6 fl. | Forhandler: Supervin" – Jyllands-Posten
"98 points. # 4 - TOP100 VALUE WINES OF THE YEAR | How can you resist this truly extraordinary wine that redefines Beaujolais? Extremely concentrated yet also incredibly elegant, it has an almost supernatural vibrancy that blasts its way out of the conventions of the appellation." – James Suckling (tidl. årg.)
2020 – 95 point
2021 – 97 point 
2022 – 97 point
2023 – 98 point 
2024 - ?
“Sky is the limit for Anita Neveu”, der for hvert år flytter baren for Beaujolais. Hendes majestætiske Moulin-à-Vent fra tudsegamle vinstokke på den sydvendte enkeltmark Les Caves har kurs mod 100 point – præcis ligesom søstervinen Coeur Vigneronne.
Ikke nok med, at vinen scorer ratings på kultniveau – prisen er samtidig ekstremt fornuftig og det er svært at få øje på noget vinområde i resten af Europa, hvor du kan score så stor value for money. Blandt andet derfor indkasserede Anitas Moulin-à-Vent i 2022 en 4. plads på James Suckling TOP100 Value liste.
Den dobbelte 100-point-stjerne indtager terroiret i de kølige nattetimer for at indsamle hele drueklaser, så kun kernesund og sitrende frisk frugt finder vej til flagskibet. Deraf vinens navn, ”Nattens Dronning.”
Præcis som vinmageren skal du meget tidligt op for at finde mage til Moulin-à-Vent… Gæring med hele drueklaser (whole cluster) for maksimal frugtcharme, der toppes med krydret kompleksitet fra luksuslagringen på franske egefade.
Et brag af en Beaujolais som alle Gamay-fans skal opleve!
Nyd den til saftig peberbøf, fransk charcuteri, lyst kød, fjerkræ, simreretter, andeconfit , svampe og ost. Servér ved 14-17°C
Hvordan smager Domaine Anita Moulin-à-Vent Reine de Nuit-Aux Caves 2024?
Den nye årgang 2024 af Domaine Anitas Reine de Nuit–Aux Caves inviterer med en smuk kirsebærrød farve i glasset… Duften emmer af verdensklasse med graciøse blomsternuancer og regulær frugtpower væltende frem fra alle leder og kanter. Vi taler tørret viol, aromatiske roser og velduftende lavendel, som mænger sig med vilde hindbær, brombær og saftige sorte kirsebær, mens krydrede fadnoter møder vilde nuancer af løvstikke, sort peber, lakrids, røg og knust granit… På tungen er rødvinen smygende silkeblød med peberkrydrede røde og mørke bær, der hænger imponerende flot ved i munden og klinger gudesmukt af med mundrensende mineralitet, aromatiske urter og lækker lakrids. Hvis Cru Moulin-à-Vent er toppen af Beaujolais, så får du her cremen af cremen med flødeskum på toppen... Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Smagenoter
Blomme
Brombær
Herbes de Provence
Vanilje
Viol
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Domaine Anita Moulin-à-Vent Reine de Nuit-Aux Caves 2024 passer godt til...
Hvordan er Domaine Anita Moulin-à-Vent Reine de Nuit-Aux Caves 2024 fremstillet?
Vinen er fremstillet på 100% Gamay fra 40 år gamle vinstokke på den sydøst og sydvendte topmark Les Caves i Moulin-à-Vent. For at maksimere druernes friskhed høster Antia Kuhnel i de kølige nattetimer, så resultatet nærmest bobler over af veloplagt og koncentreret bærfrugt. Vinen gærer med 100% hele drueklaser, hvilket giver en ekstrem frugtig og floral rødvin med afstemt struktur og en vidunderlig herbal kompleksitet fra de inkluderede stilke. Vinen fuldendes med lækker spiciness efter ca. 12 måender på franske egefade.
Druer
GamayOm Domaine Anita

Anita Neveu er fransk vins nye Superwoman! Ingen over og ingen ved siden af...
Som professionel cykelrytter trampede hun pedaler. Nu tramper hun druer, laver frådende lækre rødvine og har som den første vinbonde i Beaujolais krydset den højeste tinde:
- 4. marts 2023 skriver Coeur de Vigneronne 2021 historie, da Domaine Anitas flagskib og hjertebarn bliver den første Beaujolais med 100 point fra James Suckling. Nogensinde.
- 7. marts 2024 er der 100 nye point til Coeur de Vigneronne 2022, som bliver udsolgt verden over, før vi når at få flasker.
Franske Anita Neveau er født og opvokset i Bresse, ikke langt fra Beaujolais. Det lå dog ikke i kortene, at Anita skulle dyrke vin. Hendes første store passion var cykling, som hun dyrkede professionelt. I 1990'erne introduceres hun dog for alvor til vinens verden og griber muligheden for at producere egne vine i Beaujolais. Lige siden har Anita trampet druer fremfor pedaler.
Anita har kastet sig over vindyrkningen med samme passion og ambition, som bragte hende på det franske VM-hold i cykling. I 2015 gik hun solo og etablerede sit eget vinhus, Domaine Anita, der er beliggende mellem Chénas og Moulin à Vent.
Her forfølger Anita med nærmest uudtømmelig energi sin vision om at skabe terroir-drevne rødvine af allerfineste kvalitet. Domaine Anita høster druer fra 18 hektar, der består af egne og forpagtede marker i prestigiøse Cru’er som Moulin à Vent, Morgon, Chénas og Fleurie.
Anita råder over jordparceller på nogle af de mest prestigiøse lieux-dits i Beaujolais: ”Les Caves” og ”Rochelle” i Moulin à Vent, ”Moriers” og ” ”Poncié” i Fleurie samt ”Chateau-Gaillard” i Morgon og ”Les Brureaux” i Chénas. Markerne er velsignet med 40 til over 100 år gamle buskvine, hvis dybe rødder og høje beplantningstæthed giver få og små druer med et enormt kvalitetspotentiale, der fremmes yderligere ved grøn høst. Af de selekterede topdruer skaber Anita sin serie af dybt autentiske og flot anmeldte enkeltmarksvine.
I vinkælderen har Anita prominent hjælp fra Guy Marion, der som pensioneret chefønolog og højrehånd for Georges Duboeuf har vinificeret mere end 50 vinhøste i Beaujolais. Anitas sparringspartner og mentor bidrager således med et enestående kendskab til Beaujolais’ mange terroirs.
Alle vine gærer frugtbevarende ved 20-25C° for en ren og autentisk gengivelse af druesort og terroir.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Syreindhold























