



Parusso Barolo DOCG Bussia 2015 i trækasse
Parusso Bussia 2015 strøg til tops på bloggen VIN UNDER LUP, da et panel af branchefolk, vinanmeldere og Barolo-eksperter testede en lang række enkeltmarksvine fra Barolo – op til 1000 kr. flasken:
”Et bombardement af dine sanser. Her er også tannin, men den er der på en sexet og kælen måde. Et bud på aftenens vinder af blindsmagningen kunne ligge her.”
Marco Parusso laver kun flagskibet fra den legendariske Bussia Cru-mark i de bedste Barolo-år – til gengæld er kvaliteten mindblowing og giver nærmest livsvarig garanti for en WAUW-oplevelse af de helt store!
Elegant, saftig, kompleks og karakterfuld som kun en topvin fra Parusso kan være det!
Nyd den til saftigt oksekød, lam, trøfler, svamperisotto, kraftige pastaretter og lagrede oste. Servér ved 16-18°C.
Hvordan smager Parusso Barolo DOCG Bussia 2015 i trækasse?
Bussia 2015 præsenterer sig allerede i glasset fra den dystre ende af Barolo-spektret... I næsen venter en vanvittigt smuk og forbløffende intens bouquet af tørrede roser, røde og mørke bær, trøfler, røget kød, kamfer, tjære, ristede kaffebønner og læder... KAPOW! På tungen rig og generøs med et dramatisk bombardment af Barolo-komplekse smagsindtryk, der gemmer på en skøn underskov af mineralske nuancer. Der er masser af tanniner at tygge på, men trods sin unge alder fremstår Bussia inviterende smooth og poleret. Moderne Barolo i ren verdensklasse! Drik nu, eller gem +20 år fra høståret.
Parusso Barolo DOCG Bussia 2015 i trækasse passer godt til...
Om Parusso
”If you follow the work being done at Parusso, you’ll know that it is one of the most dynamic and out-of-the-box wineries in Barolo.” - Robert Parker
”Jeg lever kun én gang, og jeg giver alt, hvad jeg har!” Marco Parussos mission er at skabe ultimative Barolo-oplevelser, og med ratings op til 99 point er hans vine i årgang 2016 nået snublende nær det perfekte.
Vi finder vingården på en idyllisk bakketop i Monforte d’Alba, blot nogle få hundrede meter fra grænsen til Castiglione Falletto, hvor Marcos bedstefar Gaspare Parusso tilbage i 1901 købte familiens første parcel på Cru-marken Mariondino.
I årtier gik hele druehøsten til familie, venner og lokale kooperativer, men Gaspares søn Armando så verdenklassepotentialet og begyndte i starten af 1970-erne at opkøbe nye topmarker med henblik på produktion af Barolo i eget navn.
I 1986 kom den ønologuddannede Marco Parusso og søsteren Tiziana til, og siden har familien for alvor katapulteret sig frem i forreste geled af referenceproducenter. På lige fod med de helt tunge drenge som eksempelvis nabohuset Podere Aldo Conterno.
Familien råder i dag over 28 hektar vinmarker, hvoraf særligt Cru’erne Bussia og Mosconi (Monforte d’Alba) samt Mariondino (Castiglione Falletto) er helliget Nebbiolo-druen. Alle marker dyrkes økologisk og zoneopdelt, så gødskning, beskæring og høsttidspunkt nøje kan tilpasses det enkelte mikroterroir.
Også i vinkælderen går Marco til ekstremer. Helt usædvanligt tørrer han sine håndplukkede drueklaser 5-7 dage i et ventileret rum efter høst. Denne opbevaring i kontakt med ilt danner blødere og mindre bitre tanninforbindelser i både druer og stilke, hvoraf op til 70% inkluderes i vinificeringen.
Efter flere dages aromaudtræk ved lav temperatur varmer Marco gæringstanken op til 33°C i 2 døgn for at trække maksimal farve fra drueskallerne. Derfor er Parussos Barolo’er altid mørke i farven. Så følger spontangæringen ved 25°C på roterende gæringstanke, der øger kontakten og smagsudvekslingen mellem drueskallerne og den gærende most. Når alt sukkeret er gæret ud, hæves temperaturen igen for at drive den sidste tannin og smagspower ud af skallerne, der samlet set udblødes helt op til 50 dage. Endelig modner Parusso sine Barolo’er 18 mdr. på nye franske barriquefade med de fine gærrester, der giver tekstur, finesse samt en "buffer-effekt" mod oxidering, så vinene kan flaskes med minimal tilsætning af svovl. Resultatet af anstrengelserne taler for sig selv...
Årlig produktion: 130.000 flasker vin, som fordeler sig på mousserende Nebbiolo, Sauvignon Blanc-hvidvine, Dolcetto, Barbera samt en Langhe Nebbiolo og syv forskellige Barolo-vine.