



Dominio de Cair Ribera del Duero Tierras de Cair Reserva 2015
Ribera del Duero-fans, så er det nu!
Denne sublime Tempranilllo har været hyldet blandt Spaniens bedste vine i Decanter, og i fjor blev den igen anbefalet som en af Ribera del Dueros bedste Reserva-vine.
Tierras de Cair er særdeles kendt og efterspurgt herhjemme, hvorfor priserne typisk sniger sig helt op omkring 500 kroner flasken. Vi har skaffet et skatkammerparti i den perfekte årgang 2015, der efter 7 års kældermodning på fad og flaske i La Aguilera er landet i sit livs form.
Kvaliteten og anmelderhypen er alt andet end tilfældig. Bag Dominio de Cair gemmer sig kultnavnet Luis Cañas, hvis Rioja-vine er klassificeret ”Grand Cru Classé” hos Tim Atkin.
Cañas er særligt berømt for sit arbejde med meget gamle vinstokke, og landsbyen La Aguileras overflod af ”very old vines” har muliggjort familiens drøm om at lave Ribera del Duero i verdensklasse.
……
Nyd den til lam, saftigt oksekød, and, vildtkød, kraftige spanske tapas og modne oste. Servér ved 16-18°
Hvordan smager Dominio de Cair Ribera del Duero Tierras de Cair Reserva 2015?
I glasset dramatisk dyb og mørk som Marianergraven... Næsen er 100 % crème de la crème med stor og kompleks powerduft af mørk chokolade, violer, fuldmodne brombær, sorte kirsebær, røg, engelsk lakrids, ristede espressobønner, tørrede tobaksblade, læder og mineralsk skovbund… Så koncentreret. Så selvsikker. Så mange lag og nuancer... Tierras de Cair Reserva 2015 breder sig rig og opulent ud i mundhulen, hvor smagsintensiteten fra de oldgamle Tempranillo-stokke er ikke mindre end legendarisk. Fadets luksurisøe krydderier kommer flot i spil i den minutlange finish, der klinger smukkest muligt af med faste, solmodne og særdeles madvenlige tanniner... Imponerende vin! Drik nu, eller gem +20 år fra høståret.
Dominio de Cair Ribera del Duero Tierras de Cair Reserva 2015 passer godt til...
Om Dominio De Cair
Familien Cañas er verdensberømt for sine Rioja-vine med helt op til perfekte 100 point, og nu har den ikoniske vinfamilie endelig fået fingre i noget af det bedste terroir hos rivalerne i Ribera del Duero.
Projektet Dominio de Cair er grundlagt i 2008 under ledelse af Juan Luis Cañas, der efter grundig research forelskede sig i landsbyen La Aguilera med en overflod af oldgamle vinstokke som sit adelsmærke.
Dominio de Cair ejer 20 hektar vinmarker (med råderet over yderligere 90 hektar) i berømte landsbyer som La Aguilera, Quintana del Pidio, Gumiel de Mercado og Moradillo de Roa.
Familien Cañas arbejder så dygtigt med gamle Tempranillo-stokke i Rioja, at Tim Atkins har kvitteret med æresprisen "Rioja Grower of the Year”. Denne ekspertise bærer nu frugt i Ribera del Duero, hvor Dominio de Cair laver kæmpestore rødvine fra meget gamle stokke på helt exceptionelle terroirs.
Midt i markerne har familien Cañas opført en smuk ny vingård med ultra-moderne vinifikationsudstyr samt en fadkælder, der præcis som vinkvaliteten ikke lader en verdensklasseproducent noget tilbage at ønske.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener