



Tenuta Sette Ponti Crognolo Limited Edition 25th Anniversary
Mere end 400 dages venten er forbi… Limited Edition-mesterværket Crognolo 25th Anniversary er landet!
I snart 25 år har Crognolo leveret italiensk kultklasse-kvalitet i sådan en grad, at vinen har fået navnet "The Tignanello Killer".
Mens den udsolgte forgænger, 20th Anniversary, var baseret på årgangene 2013, 2015 og 2016, så byder den nye Crognolo 25th Anniversary på det perfekte jubilæums-blend af de bedste fade fra topårene 2016, 2018 og 2019.
Resultatet er mere smagspower, kompleksitet, frugtfylde… og nu op mod 15 % alkohol.
Tilmed kommer en del af druerne fra supermarken Vigna dell’Impero, som den italienske kongefamilie plantede tilbage i 1935. Kvaliteten er OUTSTANDING!
Forvent det bedste fra Toscana… og lad ikke den store prisforskel afholde dig fra at smide denne turbo-Sangiovese ind i en blindsmagning mod selveste Tignanello!
Nyd vinen til oksekød, lam, vildt, gris, kraftige pastaretter, svampe og modne oste. Servér ved 16-18°C.
Hvordan smager Tenuta Sette Ponti Crognolo Limited Edition 25th Anniversary?
Nyskænket præsenterer 25th Anniversary sig mørk kirsebærrød i glasset… Næsen lokker intenst og delikat med parfumeret duft af knuste violer, orangeskal, tranebær, kirsebær og sorte blommer, der vælter dig i møde med en logrende hale af cedertræ, lakrids, middelhavsurter, læder og god italiensk espressokaffe! På tungen silkeblød, generøs og faktisk endnu mere powerfuld end sin forgænger… Sangioveses vilde urtekraft i sin saftigste essens – perfekt poleret med flydende fløjl fra bordeaux-druen Merlot. Lækre søde fadkrydderier. Mundrensende mineralsk magi. Tanniner i totalbalance. Alt er i zen… og hold nu kaje, hvor det smager. Største Crognolo nogensinde? Sikkert nok, men desværre for mange er mængderne små! Drik nu, eller gem til +2030
Tenuta Sette Ponti Crognolo Limited Edition 25th Anniversary passer godt til...
Om Tenuta Sette Ponti

Tenuta Sette Pontis marker skråner ned mod floden Arno og dens 7 broer, der har inspireret til vingårdens navn.
Vi er i det østlige Chianti, i bakkerne umiddelbart nordvest for Arezzo. Her har man dyrket druer og lavet vin i århundreder, men først med internationale armbevægelser fra 1996. Det var nemlig året, hvor den dynamiske modekonge Antonio Moretti Cusero overtog Tenuta Sette Ponti fra sin far. I 1998 lancerede Antonio den Sangiovese-baserede ”Tignanello-dræber” Crognolo, og året efter kultvinen Oreno. Sidstnævnte er en intens, fadlagret ”supertoscaner” på bordeauxsorterne Merlot, Cabernet Sauvignon og Petit Verdot.
Markarbejdet superviseres af berømte Daniel Schuster (ex-konsulent for bl.a. Ornellaia), mens Giuseppe ”Beppe” Caviola (”The Flying Winemaker”) yder nok så prominent konsulenthjælp i vineriet. I 2005 lancerede Antonio så sit Bolgheri-flagskib Orma. En silkeblød elegantier af en supertoscaner, lavet på Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc fra 5,5 hektar i ”smørhullet” mellem Ornellaia og Sassicaia! Anmeldelserne siger alt om kvaliteten – dette er verdensklassevin til knivskarpe priser…
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold