
Manzone Langhe Nebbiolo Il Crutin 2024
2022 og 2023 er for længst udsolgt... Nu er Manzones længe udsolgte baby-Barolo fra topmarken Cru Gramolere tilbage på vinhylderne i den frugtfriske nye 2024-udgave! Men skynd dig – mængderne af dette røverkøb er som altid stærkt begrænsede...
”A few thousand bottles of Langhe Nebbiolo are produced” – Giovanni Manzone
Elsker du Nebbiolo fra Piemonte, og drømmer du om at finde en højkvalitetsudgave, der både i stil og pris er lige til at hoppe ombord i? Ja, så er denne læskende, saftige terroirvin fra topnavnet Manzone altså et must-try!
Decanters Piemonte-panel blindsmagte i jagten på "Great value Nebbiolo" hele 72 vine. Resultatet? En forrygende Top 5-placering til Manzone Il Crutin med blåstemplingen Highly Recommended.
”Il Crutin” har sit navn fra en historisk 1800-tals bygning med tilhørende vinmarker centralt på Cru Gramolere-skråningen…
”In the 2000s, the Crutin was purchased by Giovanni Manzone together with the vineyards: the vine rows were recovered and reorganized. Today, the area is planted with Nebbiolo grapes destined to produce Barolo and Langhe Nebbiolo.” – Giovanni Manzone
Nyd denne saftige Nebbiolo som et hyggeglas eller til steaks, pasta, pizza, italienske delikatessevarer, svampe og modne oste. Servér ved ca. 16-18°C.
Hvordan smager Manzone Langhe Nebbiolo Il Crutin 2024?
Manzone Langhe Nebbiolo Il Crutin 2024 fylder glasset med en klassisk kirsebærrød, transparent farve… I næsen er rødvinen frisk og vibrerende med en delikat duft af skovjordbær, røde blomster, tranebær og kirsebær. Efter lidt iltning folder vinen sig ud med mere komplekse lag af røg, skovbund, rosmarin og knuste sten... I munden er den saftig og levende med en næsten burgundisk finesse. På eminent vis lykkes det for Mauro Manzone at bringe både en underspillet kompleksitet og en uimodståelig frugtcharme i spil, så det bliver aldeles umuligt at holde glasset fra munden. Afslutningen er frisk og nuanceret med elegante tanniner, der er markante nok til mad og samtidig silkefine nok til, at denne Nebbiolo kan nydes solo. Drik nu eller gem 6–10 år fra høståret.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Manzone Langhe Nebbiolo Il Crutin 2024 passer godt til...
Hvordan er Manzone Langhe Nebbiolo Il Crutin 2024 fremstillet?
Manzone Il Crutin 2024 er skabt på 100 % Nebbiolo fra Cru Gramolere i Monforte d'Alba. Druerne håndselekteres i første halvdel af oktober, inden de i små høstkasser nænsomt fragtes op ad skråningen til vineriet. Her gærer vinen med 15 dages skindkontakt ved 26°C, inden den omstikkes til 6 måneders lagring med gærresterne på brugte egetræsfade. Før Il Crutin kommer på flaske, hviler vinen i en periode på ståltank for at bundfælde svævet, hvilket gør det muligt at aftappe uden klaring og filtrering. Med inspiration fra biodynamikken sker aftapningen ved aftagende måne.
Druer
NebbioloOm Manzone

Den familieejede producent Giovanni Manzone er beliggende i kommunen Monforte d’Alba, med berømte Poderi Aldo Conterno blandt de nærmeste naboer. Og Manzone-vinene holder tilsvarende højt niveau!
Husets historie starter med købet af ejendommen Ciabot del Preve i 1925. Manzone-familien begynder i det små at producere egen vin omkring 1965, og i løbet af de næste par årtier investerer man fortløbende i nye parceller. Midt i 1980’erne er beholdningen af vinmarker - og efterspørgslen på Barolo – vokset så meget, at Giovanni Manzone kan leve af at producere vin i eget navn.
Manzone-familiens ekstremt stejle og højtliggende topmarker med meget gamle vinstokke giver naturligt lave høstudbytter af ekstraordinær høj kvalitet. Resultatet er nogle af de mest koncentrerede og gemmeværdige af alle Barolo-vine.
I markarbejdet hylder Manzone-familien bæredygtige og naturlige prinicipper, og vinplanterne dyrkes helt uden gødskning og brug af insektgift. I vineriet gærer vinen med terroirets og vinkælderens naturligt forekommende gærstammer, og der vinificeres på traditionel vis med langvarig udblødning af drueskallerne. Der tilsættes kun minimale koncentrationer af svovl, og vinene aftappes uden klaring og filtrering.
Siden 2005 har sønnen Mauro hjulpet med ledelsen af firmaet, og i 2012 fulgte Mauros søster Mirella trop. Mauro og Mirella har begge gennemført ønologuddannelsen i Alba. Fra 8,5 hektar i Monforte d’Alba, fordelt på de tre cru’er Gramolere, Bricat og Castelletto, fremstiller Giovanni Manzone ca. 50.000 flasker årligt.















