Domaine George Chablis Lieu-dit Talva Monopole 2023






Domaine George Chablis Lieu-dit Talva Monopole 2023
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"95 point. Chablis-kup af de helt store ... Druerne kommer fra monopol-marken Talva, og det er en ret unik vin, der har en sjælden kombination af knasende sprød friskhed – og alligevel en næsten cremet struktur i munden. Grønne æbler, citrus og en fuldstændig forrygende mundfornemmelse gør det her til en vin, du simpelthen er nødt til at smage ... det her er en Chablis, der ikke bare smager forrygende til prisen – det ville den også gøre, selvom den kostede det dobbelte ... ★★★★★★ 6 Stjerner – Kvaliteten overgår tilbudsprisen med mange længder" - Flaskehalsen
"93 point. Elegant og fokuseret Chablis med salinitet, skiffer og grønne æbler i næsen. Stram og mineralsk i munden med lang, præcis afslutning. Seriøs Chablis med et terroir-præg, der skinner igennem. ★★★★★ 5/6 stjerner (Value for money)" – Vin.connaisseur
"93 point. Der er lidt lemon- og citronsaft og man mærker også den forholdsvis bløde mineralitet af kridt, så man får sammenlagt en delikat Chablis med masser af præcis og blid drikkeglæde" – Houlberg
"93 point. Duft af citrus, lime, grønne æbler, melon og modne ferskner. I munden er der et lækkert og charmerende frugtbid samt god syre. Flot vin" - Mad & Monopolet
“The wines are expressive, with lovely fruity notes. 2023 combines quality and quantity. Wine lovers will be able to enjoy this vintage in no time.” – Chablis-Wines.com
“2023 will be a great year for white wine in particular” - The Drinks Business (om 2023-årgangen i Bourgogne)
En fuldstændig forrygende Chablis fra monopolmarken Talva!
Selvom Domaine George måske vil klinge nyt hos mange, har familien fra landsbyen Courgis dyrket vin i adskillige årtier, og kvaliteten er top notch!
Alle Domaine Georges 17 hektar ligger på stejle skråninger, mens nærmeste nabo er Robert Parker-favoritten Domaine Alice et Olivier de Moor, der laver kultlignende Chablis-vine til mange hundrede kr. flasken!
En langtidskontrakt som leverandør til verdensberømte La Chablisienne har dog gjort, at Michel George først fra 1997 har haft mulighed for at lave Chablis i eget navn.
I opstarten producerer Domaine George kun forsvindende få flasker, idet hovedparten af familiens druer støvsuges af kvalitetsbevidste navne som Laroche og William Fèvre.
Siden sønnerne Jonathan og David i 2004 færdiggør deres vinuddannelser i Beaune, helliges en stadig større del af druerne nu familiens egne flasker.
"Talva" er fra familien Georges fossiholdige monopolmark ovenfor landsbyen Courgis, hvor flertallet af vinstokkene er over 30 år gamle. Alt arbejde sker med håndkraft, og vinen spontangærer med terroirets egen gær.
Resultatet er en elegant enkeltmarks-Chablis, som fuldendes med klassisk fedme og kompleksitet fra modningen med fine gærrester.
Var det ikke for lokalkendte Stéphane Brocard, søn af verdensberømte Jean-Marc Brocard, ville danske fans af Chablis aldrig have fået adgang chancen for at nyde denne unikke perle af en hvidvin... Glæd dig bare!!
Smagenote
Domaine George Chablis Talva Monopole 2023 præsenterer sig elegant strågul med friske limegrønne glimt… Næsen er dejlig frisk med præg af områdets klassiske kalkstensmineralitet, hvor aromaer af våde kalksten og saltet citrus indhylles i florale hvide blomster, ristet brød, delikat pærefrugt, fersken og lidt tropisk mango… I munden lækker cremet med terroirets dirrende og dansende friskhed under 2023-årgangens generøse, venlige frugtcharme... Eftersmagen er lang og forment nuanceret med klassisk kalket citrusmineralitet og en diskret toastet kompleksitet. Det her er bare super, super velsmagende - og et fantasisk Chablis-køb til prisen! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Anmeldelser af Domaine George Chablis Lieu-dit Talva Monopole 2023
95/100 Flaskehalsen
"Chablis-kup af de helt store ... “Jeg køber vin på grund af etiketten”. “Jeg køber kun vin, hvis jeg kender navnet”. Det er to af de udsagn, jeg ofte har studset over, når jeg har arbejdet i vinbutikker. For ja, etiketten fanger opmærksomheden, og der er selvfølgelig noget tryghed i at købe vin fra producenter, man kender navnene på. Men ærligt talt: Du drikker hverken etiketten eller navnet. Det er indholdet, det handler om, og du snyder dig selv for ufatteligt mange store vinoplevelser, hvis du ikke tør tage den nysgerrige kasket på nogle gange. Hvad angår etiketten – Domaine George sælger næppe mange vine på den baggrund, for den strutter ikke ligefrem af elegant og forfinet Bourgogne. Og navnet – det kender du formentlig ikke, for det er relativt nyt, at Domaine George selv laver vin. Tidligere blev druerne solgt til andre dygtige producenter, men nu står man altså på egne ben og skaber denne Chablis, der kun findes i relativt begrænsede mængder. Druerne kommer fra monopol-marken Talva, og det er en ret unik vin, der har en sjælden kombination af knasende sprød friskhed – og alligevel en næsten cremet struktur i munden. Grønne æbler, citrus og en fuldstændig forrygende mundfornemmelse gør det her til en vin, du simpelthen er nødt til at smage. Uanset om du bliver fanget af etiketten eller ej. Og hvis du ikke kender navnet, så tænk på gode gamle Peter Pedal og hans engelske navn. Gør dig selv til en Curious George – for det her er en Chablis, der ikke bare smager forrygende til prisen – det ville den også gøre, selvom den kostede det dobbelte. Normalpris kr. 249,95, Set til kr. 159,95 | Supervin | ★★★★★★ 6 Stjerner – Kvaliteten overgår tilbudsprisen med mange længder | 95 Pts. – Fremragende"
93/100 Vin.connaisseur
"Elegant og fokuseret Chablis med salinitet, skiffer og grønne æbler i næsen. Stram og mineralsk i munden med lang, præcis afslutning. Seriøs Chablis med et terroir-præg, der skinner igennem. 93 pts | ★★★★★ 5/6 stjerner (Value for money)"
93/100 Houlberg
"I næsen klassisk Chablis ... frisk, grøn og med denne kalkede, saltede og kridtede mineralitet, en frugt meget ren og typisk frugt af grønne æbler, umodne pærer og syltede citroner .... helt blottet for eksotisk frugt, men også rig på masser af friskplukkede blomster. Smagen er i samme boldgade ... slank, ren og har en luftig, let og meget velafbalanceret frugt, der er pærer, gule æbler, lidt melon og en syre, der er blid, sart og delikat. Der er lidt lemon- og citronsaft og man mærker også den forholdsvis bløde mineralitet af kridt, så man får sammenlagt en delikat Chablis med masser af præcis og blid drikkeglæde. 93 point. Forhandles af Supervin, hvor prisen er 249,95 kr., mens bedste pris er 139,95 kr. ved køb af 6 flasker."
93/100 Mad & Monopolet
"Chablis er jo så perfekt til sommeren – årsagen er simpel – den er lækker både uden og med mad – i hvert fald denne fra Domaine George. Duft af citrus, lime, grønne æbler, melon og modne ferskner. I munden er der et lækkert og charmerende frugtbid samt god syre. Flot vin – hvis du vil have den til mad, så er grillet fisk, sushi og grønsagsretter absolut bedst."
91/100 Vinbladet
"Mineralsk duft, frisk duft, hvide blomster, let røget med fersken. Frisk smag, let cremet, god fylde og frisk, mineralsk, frugtagtig eftersmag. 91"
91/100 Rolf Madsen, Vinexpressen
"Saftig, mineralsk og kridtet chablis med et vognlæs friske pærer, gule blommer og lidt græs. Slank og harmonisk hvidvin med en blød frugtighed i kombination med en dejlig sprød syre. Afsluttes af en lille kant af havsalt. 91 | Spottet hos Supervin til ca. 160 kr."
Nyd den som en luksuriøs aperitif eller til friske retter med fisk og skaldyr, dampet laks, sushi, tapas, sprøde grønsagsretter, fjerkræ, charcuteri og cremede oste. Servér ved 10-12°C
Vinen er fremstillet på 100 % Chardonnay som selekteres ved optimal modenhed fra mestendels gamle vinstokke på den fossilholdige monopolmark Talva ovenfor landsbyen Courgis. Efter en nænsom presning spontangærer og modner vinen på ståltank med frugtbevarende temperaturstyring i kontakt med de fine gærrester. Resultatet er en relativt intens Chablis grundet de stejle vinmarker og det begrænsede høstudbytte.