Two Hands Coach House Block Shiraz 2009
Two Hands Coach House Block Shiraz 2009
Supervin's unikke vingaranti
Vi tilbyder at tage vinen retur på vores regning og returnere hele betalingen - også for den første, åbnede flaske, hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten. (maks. 1 md. efter levering)
Enkeltmarks-Shiraz fra kultproducenten Two Hands. En perfekt drikkemoden Barossa Velley-rødvin, som efter år i kælderen har "overhalet" sine flotte anmeldelser.
Mørk og tæt i glasset med begyndende teglstensnuancer i kanten. Næsen nærmest eksploderer med solmoden bærfrugt: blåbær, blomme, svesker og brombærmamelade. Dybe noter af læder, mokka, lakrids, karamel, peber, røg og vanilje. I munden enormt fyldig og intens med masser af lækker bamsefrugt. Smagen hænger uendeligt længe i munden. Drik nu, eller gem +20 år fra høståret.
94/100 Robert Parker
“Very full bodied, ripe and decadently fruited in the mouth, the richness is well structured with a medium to firm level of rounded tannins and crisp acidity. The finish is very long on this voluptuous stunner.”
94/100 Wine Spectator
“Silky in texture, with a refreshing balance to the rich cherry, raspberry, dark chocolate and mint flavors, lingering enticingly against superpolished tannins. This has power without apparent weight.”
93/100 Antonio Galloni, Vinous
92/100 Stephen Tanzer
Anbefales til lam, oksekød, flæskesteg, and, vildt og modne oste. Nyd vinen ved 16-18°C.
Vinen er fremstillet på 100% Shiraz fra en 6 hektar ”stor” enkeltmark ved navn ”The Coach House Vineyard”. Marken er beliggende i Barossa-underområdet Greenock. Her høstes ekstra solmodne druer, som makkerparret Michael Twelftree og Richard Mintz forvandler til en af verdens mest forførende Shiraz-vine. Modnet 24 mdr. på fransk og amerikansk eg.
Two Hands Wines blev etableret I 1999 af Michael Twelftree og Richard Mintz. Makkerparret har specialiseret sig i australsk power-Shiraz, som makkerparret fremstiller fra købte druer af absolut fineste kvalitet.
Som stakkevis af vilde anmeldelser demonstrerer, er Two Hands en producent udover det sædvanlige. Robert Parker går så vidt, som til at kalde producenten for den sydlige halvkugles bedste negociant.
Passer godt til

Orientalsk

Grill

Gris

Okse

Lam