
Ashton Hills Pinot Noir Reserve 2019
“Maker of arguably the best Pinot Noirs in Australia today.” – The Drinks Business
Australiens største Pinot Noir?
Der er mange om buddet, men noget om snakken! James Halliday har Aston Hills-flagskibet Reserve 2019 som en delt nr. 1 – og hos James Suckling er samme vin i Top 10 for årgangen.
Den gamle bourgognefreak Stephen George og den unge Winery Manager Liam Van Pelt laver kun dette smagskoncentrerede unikum i absolutte topårgange, hvor druepotentialet er helt exceptionelt, og hvor mikromarkens 5 specifikke Pinot Noir-kloner spiller perfekt op imod hinanden.
Det er denne ekstreme kvalitetbevidsthed og Stephens sans for detaljen, der har gjort Ashton Hills til det australske svar på Bourgognes Domaine de la Romanée-Conti... Meget få flasker!
Nyd den til saftige steaks, grillet tun, laks og fjerkræ, lette asiatiske retter, charcuteri/røgvarer og svamperetter. Servér ved 14-17°C
Hvordan smager Ashton Hills Pinot Noir Reserve 2019?
Allerede ved ophældningen aromatisk dragende og skinnende intens! Næsen har superb Pinot Noir-power og enestående nuancerigdom med guddommelig duft af vilde roser, svampe, skovjordbær, anis og kirsebær, der møder kompleske undertoner af røget kød, ristede kaffebønner og luksuriøs vanilje. I munden mere smooth end silke – mens smagen på fremragende vis balancerer frugten med fadet. Røget mineralitet, fine tannniner og hav af spændende smagsnuancer løfter eftersmagen op på sit helt eget niveau for australsk Pinot Noir! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Ashton Hills Pinot Noir Reserve 2019 passer godt til...
Hvordan er Ashton Hills Pinot Noir Reserve 2019 fremstillet?
Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir fra Ashton Hills 3 egne hektar 570 meter oppe i Piccadilly Valley, der er en særlig kølig subregion i Adelaide Hills. Reserve-flagskibet er i 2019-årgangen fremstillet med markens 5 bedste Pinot Noir-kloner, heraf 60% D5V12 med resten fordelt mellem to Martini-kloner samt 777 og MV6.
Druerne er håndplukkede, og de enkelte kloner er vinificeret separat i åbne gæringskar. I alt 30% hele drueklaser er tilsat den gærende vin for at fremme vinens aromatiske og strukturelle kompleksitet. Gæringen strater spontant med vinmarkens og kælderens naturligt forekommende gærstammer, hvilket i sidste ende underbygger vinens terroirmæssige autenticitet.
Efter endt gæring er hver enkelt klon-batch presset i traditionel ”basket press”. Vinen lagrer på (ca. 50% nye) franske 228 liters egetræsfade, som selvfølgelig er importeret fra Stephen Georges elskede Bourgogne! Modningen sker i kontakt med de fine gærrester for at give ekstra krop og kompleksitet til den færdige vin, der først blendes umiddelbart før aftapningen på flaske.
Druer
Pinot NoirOm Ashton Hills Vineyard
”The One Grand Cru of the State” – James Halliday
Ashton Hills blev grundlagt i 1982 af den Bourgogne-glade winemaker Stephen George, som forelskede sig i 3 kølige hektar 570 meter oppe i Piccadilly Valley, Adelaide Hills.
Gennem 30 års eksperimenter med +25 forskellige kloner af Pinot Noir har Stephen fundet frem til de 5, der nu danner basis for South Australias bedste og mest burgundiske Pinot Noir-vine.
Vinfremstillingen har i alle årene været så ”old school”, at den i dag er hyper-moderne: Ingen kunstvanding. Mosten spontangærer med en varierende procentdel hele drueklaser. Der tilsættes minimalt svovl, og anvendelsen af nye egetræsfade er yderst forsigtig (forbeholdt Estate- og Reserve-vine).
Stephen George har stadig sit hjem og virke på Ashton Hills, som dog i dag ejes af Wirra Wirra fra McLaren Vale. Stephen laver derfor nu Ashton Hills-vinene i tæt samarbejde med Wirra Wirra-winemaker Paul Smith, der har en fortid hos bl.a. Petaluma og Grosset.
Wirra Wirra har ét erklæret mål med investeringen i Ashton Hills: ”Don’t mess it up!”
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage




















