
Solbær Mjød fra Ny Nordisk Mjød
Solbærmjød er brygget på nordjysk honning og Danske solbær. Frugten er med i hele brygprocessen, og filtreres først fra efter 12 måneder, hvorefter mjøden bliver sat til modning i store lagertanke i yderligere 6 til 12 måneder, før den tappes på flaske.
Duften der først rammer næsen, er solbærsyrligheden, samtidig anes honningen, så kommer alkoholen, for at ende som duften af portvin.
Den har en meget intens bærsødme, er kraftig, lækkersød og solbærsyrlig på samme tid, og har en lang eftersmag, der fylder munden og kalder på det store smil.
En dessertvin af de mindre søde, der gør sig godt på et kage-, eller et ostebord.
Eller prøv den til vildt og Waldorfsalat i store rødvinsglas, den er kraftig nok til det…
Som terrassevin om sommeren er denne mjød serveret i champagneglas med is og mynteblade et sikkert hit.
En sikker vinterfornøjelse, er natophold under stjernerne, med varm mjød, evt. med rom i, og så et par varme tæpper.
Produktdata
Indhold
Alkohol-%