
Molino di Sant'Antimo Brunello di Montalcino Paolus 2020
Skamrosen kender ingen grænser, når anmelderne får Molino di Sant’Antimos fabelagtige Brunello Paolus i glasset. 2020-udgaven et kapitel for sig, som alle Brunello-fans bør have på hylden.
Med 97 point fra Houlberg og 96 point hos den førende internationale Brunello-ekspert Kerin O'Keefe har vi fat i et af årgangens allerstørste fund...
Faktisk placerer de 96/100 point fra Kerin O'Keefe denne 2020-Brunello på præcis samme verdensklasseniveau som Molino di Sant’Antimos berømte kultnabo, Poggio di Sotto, hvis Brunello 2020 koster 1.350–1.999 DKK flasken. Begge vine har har 36 mdrs. traditionel modning på store slavonske egefade, og de er begge skabt med druer fra den spændende Brunello-subzone, Castelnuovo dell’Abate...
"With its supreme growing conditions, Castelnuovo dell’Abate Brunellos have an earthy elegance that beautifully combines power and grace ... The beautiful hamlet of Castelnuovo dell’Abate is making some of the most remarkable Brunellos in the denomination." – Kerin O'Keefe, Brunello di Montalcino
Resultatet er en på mange måder tilsvarende og meget klassisk Brunello, der fra første slurk imponerer med bjergtagende frugt samt forrygende komplekse nuancer af urter, læder og skovbund. Essensen af en af Montalcinos allerfineste subzoner...
Forgængeren blev kåret som en af DK’s bedste rødvine under 300 DKK… 2020 er om muligt et endnu vildere must-try!
Nyd den til rødt oksekød, lam, kraftige pastaretter, italienske specialiteter og lagrede oste. Server ved 16-18°C.
Hvordan smager Molino di Sant'Antimo Brunello di Montalcino Paolus 2020?
Brunello Paolus 2020 præsenterer sig smukt i glasset med et ydre strejf af teglsten… Næsen lover stor Brunello med sin komplekse duft af af tørrede blomster, rosmarin, timian, tranebær, kirsebær og bagte blommer, som efter et par slyngture i glasset får selskab af våde egetræsfade, svampe, kamfer, tobak, rosin og læder... 2020'eren glider med en nærmest graciøs elegance over tungen, hvor de silkebløde tanniner binder den bærsaftige frugt smukt sammen med spændende nuancer af røg, pikante urter, læder og stenet mineralitet. Kompleks, mundrensende finale. Stor Brunello fra Molino di Sant’Antimo! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Smagenoter
Molino di Sant'Antimo Brunello di Montalcino Paolus 2020 passer godt til...
Hvordan er Molino di Sant'Antimo Brunello di Montalcino Paolus 2020 fremstillet?
Vinen er fremstillet på 100% Sangiovese fra solvendte marker i Brunello-subzonen Castelnuovo dell’Abate. Nærmere bestemt selekteres druerne til Paolus fra op mod 30 år gamle vinstokke fra de fire enkeltmarker Castello, Casa, Romana og Pian di Rota. I vineriet presses de afstilkede druer nænsomt, inden den frugtbevarende gæring på ståltank med 10-15 dages efterfølgende skindmaceraton. Vinen er fremstillet i den klassiske Brunello-stil med 3 års lagring på traditionelle 6000 liters egetræsfade samt 6 mdr. på flaske før frigivelse.
Druer
SangioveseOm Molino di Sant'Antimo

Er du ikke lige i humør til at betale 1.500 kr. for Brunello fra 100-point-huset Poggio di Sotto?
Så prøv naboen Molino di Sant’Antimo! Vi taler samme eksklusive Brunello-subzone, Castelnuovo dell’Abate, og samme stil med traditionel lagring på store slavonske egefade.
Molino di Sant’Antimo laver seriøs Brunello. For 40 år siden er Carlo Vittori en efterspurgt vinmager, der skaber topvine for flere af de store Brunello-huse. I starten af 1980’erne begynder han at opkøbe vinmarker for at realisere sin store drøm: at lave egen vin.
Valget falder på højtliggende, syd- og sydvestvendte parceller i det sydlige Montalcino, midt mellem klosteret Abbazia di Sant’Antimo og floden Orcia. Molino di Sant’Antimo, opkaldt efter en lokal vandmølle fra 1200-tallet, regnes i dag blandt pionererne for Brunello-subzonen Castelnuovo dell’Abate.
De sydvendte skråninger giver Sangiovese med power og koncentration, mens brugen af store traditionelle fade fremmer et autentisk udtryk af druesort og terroir. Siden 2012 er husets vine lavet af Carlos datter, Valeria Vittori, der er uddannet ønolog fra universitetet i Firenze:
"Jeg tager mig af den tekniske side, min søster Giulia tager sig af den kommercielle side, far tager sig af vinmarkerne, og mor Susanna tager sig af regnskab og reception" – Valeria Vittori
Trods imponerende ratings - op til 97 point – har familien bibeholdt et meget sympatisk prisniveau for såvel Brunello-vinene som for husets populære supertoscanere, Asso, Ommio og Perpaolo. Seneste skud på stammen er den Chablis-cremede og ekstremt flotte Chardonnay ”Il Bianco”.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Stregkode















