



Medici Ermete Concerto Lambrusco Secco ØKO
Efter 3 års omlægning kan Medici Ermetes signaturvin, Concerto, verdens første Lambrusco i enkeltmarksudgave, endelig prale af økologisk certificering! Og hvilken topårgang at gøre det i...
Concerto 2021 nærmest vælter sig i lovprisninger og tårnhøje point fra vinanmeldere kloden rundt. Og hold nu kaje, hvor smager den også godt!
Tør, frisk og seriøst terroirpræget – men samtidig pakket med så saftcharmerende en frugt, at du nærmest kan plukke violer, blå blommer og kirsebær direkte fra glasset!
Nyd den solo eller til tapas, antipasti, alt godt fra sommergrilen, pasta, pizza, Lasagne, ost og grøntsagsretter. Servér ved 6-10°C
Hvordan smager Medici Ermete Concerto Lambrusco Secco ØKO?
Allerede ved ophældningen mørklilla og imponerende frugtmættet... I næsen lokker Concerto 2021 med kandiserede violer, lavendel, vilde hindbær, hyldebær, blommer og saftige kirsebær, der åbner perfekt op for komplekse strejf af salvie, mynte og nyslået gærdej... På tungen lækker balanceret med blød og saftig hyggefrugt, fine bobler og madvenlig friskhed i herligt samspil. Lang og harmonisk finish... En italiensk øko-charmetrold i sit livs topform! Drik nu, eller gem 5-8 år fra høståret.
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Medici Ermete Concerto Lambrusco Secco ØKO passer godt til...
Om Medici Ermete
’’Lambrusco-boomet’’ er på sit højeste i 1970’erne, hvorefter det i slutningen af 80’erne begynder at gå tilbage, hvor Lambrusco mister sit gode navn, fordi der eksporteres en lang række vine af tvivlsom kvalitet. På dette tidspunkt ligger fokus på kvantitet frem for kvalitet.
Det bliver den fjerde generation af Medici-familien, Alberto og Pierluigi Medici, der kommer til at revolutionere produktionen af Lambrusco. De genplanter markerne og begrænser udbyttet væsentligt vha. streng selektion af druer, og i 1993 bliver en af markerne ved navn ’’Concerto’’ tildelt cru-status.
Huset har hovedsæde i hjertet af Emilia-Romagna i Reggio Emilia, hvor det italienske flag blev ’født’, og som desuden kendes for deres rige gastronomi og madvarer som parmesan, parmaskinke og balsamicoeddike.
I dag ejer Medici-familien omkring 80 hektar vinmarker i Emilia-Romagna, der alle dyrkes økologisk, og de eksporterer til mere end 70 lande i verden; et bevis på deres succes og ekstreme dygtighed inden for Lambrusco-produktion, som familien efterhånden har solid erfaring med. Medici Ermete, der har specialiseret sig inden for Lambrusco-produktion, nyder stor anerkendelse for deres vine i hele verden.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Proptype
Emballage
Allergener