
Patrice Moreux Pouilly-Fume 2021
Sprød, mineralsk og ufattelig lækker... Nu er den imponerende VINDERVIN fra Flaskehalsens Sauvignon Blanc-test tilbage i topform med den nye årgang 2021.
En decideret drømmevalue fra det familieejede og biodynamisk inspirerede tophus Patrice Moreux.
Pouilly-Fumé og naboen Sancerre kæmper en benhård kamp om førertrøjen for fransk Sauvignon Blanc. Sancerre er lettere at udtale og derfor lettere at sælge. Med disse odds imod sig er selv en top-producent som Patrice Moreux presset til at være ekstra omhyggelig med kvaliteten af sine Pouilly-Fumé-vine.
Beviset finder du i denne forrygende minerlaske hvidvin, der giver ekstra-ekstra Sauvignon Blanc-smæk for skillingen!
.......
Nyd den til friske serveringer med fisk og skaldyr, salater, asparges, frisk tomat og cremede oste. Servér ved 10-12°C
Hvordan smager Patrice Moreux Pouilly-Fume 2021?
Allerede i glasset elegant citrusgul med friske grønne nuancer... Næsen er vidunderligt mineralsk og aromatisk med en herlig duftparade af hyldeblomst, grønne æbler, saltet grapefrugt, asparges, solbærblade og knuste flintesten... Virkelig flot intensitet fra de over 30 år gamle Sauvignon Blanc-stokke! I munden meget harmonisk med sitrende mineralitet unde den delikate Loire-frugt… Rislende frisk finish med madvenlig og mundrensende friskhed, der klinger af med salte og flinteagtige nuancer… Sancerre, go home! Drik nu, eller gem 5-8 år fra høståret.
Patrice Moreux Pouilly-Fume 2021 passer godt til...
Om Patrice Moreux

Leverandør af Sauvignon Blanc-value i verdensklasse!
Patrice Moreux har i hele 12 generationer været velsignet med nogle af verdens bedste terroirs, beliggende i Pouilly og Sancerre, og kvaliteten kan absolut genfindes i husets mineralske og biodynamisk inspirerede hvidvine på Sauvignon Blanc-druen.
Domainet har rødder helt tilbage til 1677, hvor familien Corty begyndte at dyrke vin i Pouilly. Lige ovre på den anden side af Loire-floden, i berømte Sancerre, startede Moreux-familien op kort tid efter.
Skæbnen (og kærligheden!) førte i 1955 de to tradtionsrige vinfamilier sammen, da Jeannine Corty og Raymond Moreux lod sig gifte og blev skænket monopolmarken ”La Loge aux Moines” i bryllupsgave.
Det var samme Raymond Moreux, der tog den nu afdøde og legendariske Didier Dagueneau i lære... Da Didier efter et par år sagde farvel for at starte sit eget domæne, solgte Raymond ham det flintholdige stykke jord, der siden skulle skænke verden den berømte Cuvée Silex! Domænet er (siden 1979) opkaldt efter sønnen Patrice Moreux, som senest har givet tøjlerne videre til sine tvillingesønner Arnuad og Julien.
Brødrene dyrker 36 hektar i Sancerre og Pouilly med inspiration i biodynamikken. Og ved at lade druemosten gære med markens og kælderens naturligt forekommende gærstammer (spontangæring) fremmer vinhuset sin terroirtypiske vinstil.
Som supplement til hovedserien fra Patrice Moreux har Arnaud og Julien lanceret en række spændende terroir-orienterede vine, der under navnet ”Corty Artisans” hylder den anden del af vinfamiliens stamtræ.
Domaine Patrice Moreux er først for nyligt opdaget af internationale vinanmeldere, så trods adskillige +90 ratings fra Wine Spectator og Wine Enthusiast er priserne endnu særdeles attraktive!
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage