
Markowitsch Grüner Veltliner Alte Reben 2020
Ny årgang af altid udsolgte Alte Reben!
Ældgamle vinstokke og burgundisk inspireret fadlagring er to af hemmelighederne bag en af verdens bedste hvidvine på den østrigske signaturdrue, Grüner Veltliner.
Gerhard Markowitsch demonstrerer med sit dugfriske paradeeksempel på en Grüner Veltliner, at kåringen hos Falstaff som Østrigs bedste winemaker er alt andet end tilfældig. Wauw!
Drik nu, eller gem 6-8 år fra høståret.
Nyd den til stegt fisk og skaldyr, fjerkræ, wienerschnitzel med grønærter, milde asiatiske retter samt nøddeagtige oste. Nyd vinen ved 10-12°C.
Hvordan smager Markowitsch Grüner Veltliner Alte Reben 2020?
Allerede ved opskænkningen frister hvidvinen klar gylden med et ungt grønt skær… Næsen følger perfekt op med koncentreret og smukt detaljeret duft af fuldmodne æbler, grapefrugt, stikkelsbær og mango, der gemmer på fine strejf af knust hvid peber og delikate fadkrydderier... Vinen lægger sig fed og cremet på tungen, hvor frugtsmagen fremtræder med den ekstra intens og kompleksitet, du kun finder fra gamle vinstokke plantet i et ekstraordinært terroir. Lang finish med strejf af smør, honningmelon, hvid peber og vanilje. Fremragende Grüner!
Markowitsch Grüner Veltliner Alte Reben 2020 passer godt til...
Om Markowitsch

Kongen af Carnuntum. Punktum. Gerhard Markowitsch er den geniale østrigske winemaker, der med sin serie af mirakuløse rødvine har sat den 900 hektar lille vinregion Carnuntum på verdenskortet.
Efter dannelsesrejser til Bordeaux og Toscana overtog den unge og ambitiøse Gerhard i 1990 sin fædregård med blandingskultur, for blot 9 år senere at kunne lade sig hædre som ”Østrigs bedste vinmager” i Falstaff Magazin.
Et gennembrud af episke dimensioner fulgte, da en østrigsk lilleput nedlagde en burgundisk kæmpe: en Pinot Noir Reserve fra Gerhard Markowitsch bankede Romanée-Conti La Tache i en blindsmagning! Begivenheden chokbølger igennem hele vinverdenen... en ny stjerne var født!
Fra selvsamme terroirs som nævnte Reserve-flagskib (nærmere bestemt fra de kølige og kalkholdige enkeltmarker Ried Kirchtal og Ried Scheibner ved landsbyen Höflein) laver Markowitsch en billigere Pinot Noir, der er så god og godt anmeldt, at man må skamme sig fælt ved at bruge betegnelsen basisvin!
Men for Østrigs bedste rødvinsproducent stopper festlighederne ikke ved Pinot Noir… Fra sit cutting edge-vineri i Göttlesbrunn lancerer Markowitsch den ene topanmeldte pragtrødvin efter den anden: fra Bordeaux- og Bolgheri-inspirerede kultcuvéer (M1, Rosenberg, Redmont) til østrigske specialiteter på St-Laurent, Blaufränkish og Zweigelt. Glemte vi de hvide Grüner Veltliner Alte Reben og Meursault-dræberen Chardonnay Schüttenberg? 90+ point over hele linjen…
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype