
Huber Grüner Veltliner Terrassen 2024 ØKO
Markus Huber laver Østrigs bedste Grüner Veltliner…
- Nummer 1 på TOP 100 Wines of Austria 2024 hos James Suckling.
- Nummer 1 hos Vinaria blandt +200 premium Grüner Veltliners med skalaens højeste karakter.
- Nummer 1 Grüner Veltliner på Vinums all-time-rangliste med skalaens højeste karakter.
100-point-superstjernen nøjes dog ikke med at lave verdens bedste Grüner Veltliner. Han laver også markedets suverænt bedste til prisen... Som René Langdahl skriver: ”Kend din mester på basisvinen.”
Økologiske Grüner Veltliner Terrassen har meget sigende været på Wine Enthusiasts TOP 100 og leverer så vanvittigt høj kvalitet til prisen, at vinen altid bliver udsolgt, længe før den nye årgang lander.
Nu er dugfriske årgang 2024 klar. Og uden at røbe for meget så leverer de op til 80 år gamle øko-vinstokke fra udvalgte enkeltmarker i Traisental den til dato måske mest frugtintense Grüner Veltliner Terrassen, vi nogensinde har haft i glasset...
Køb den mens du kan og før prisen stiger!
Nyd den som aperitif eller til friske forretter med fisk og skaldyr, sushi, tapas, sprøde grøntsager, lette asiatiske serveringer, salater og cremede oste. Servér ved 10-12°C
Hvordan smager Huber Grüner Veltliner Terrassen 2024 ØKO?
Grüner Veltliner Terrassen 2024 præsenterer sig elegant citrusgul med et friskt grønligt skær… Den ungdommelige Grüner Veltliner nærmest vælter op fra glasset med særdeles veloplagt duft af stødt hvid peber, aromatiske urter, jasmin, saltet grapefrugt, pære, honningmelon og mango, der ledsages af de fineste mineralske nuancer fra Traisentals kalkstensterrasser… Eminent cremet i teksturen med forrygende frugtfornemmelser og perfekt vibrerende mineralske undertoner. Rislende lækker og delikat i den lange, harmoniske finish. Det her er helt ufatteligt flot og læskende Grüner Veltliner til prisen! Drik nu, eller gem 4-5 år fra høståret.
Smagenoter
Grapefrugt
Hvid peber
Mango
Pære
Våde sten
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Huber Grüner Veltliner Terrassen 2024 ØKO passer godt til...
Om Weingut Huber

"100 points." - James Suckling
“Winemaker of the Year” – Falstaff Magazin
”Best White Wine of Austria” – International Wine Challenge
Så skete det omsider. Markus Huber høster sin første perfekte 100-point-anmeldelse i årgang 2023. Den ultimative hæder tilfader Riesling-flagskibet fra enkeltmarken ”Ried Berg”, som desuden skriver sig ind i historiebøgerne som den første 100-point-vin nogensinde fra regionen Traisental.
Grüner Veltliner mestrer han absolut også... 99 point fra James Suckling giver en delt førsteplads som 2023's bedste anmeldte Grüner Veltliner, og tages prisen med i betragtning, sidder Markus Huber alene øverst på tronen…
Med sine udpræget kalkholdige skråninger i ly af vestenvinden minder Traisentals vinlandskab en del om Bourgognes… Og kan man godtage denne præmis, så ligger det lige til højrebenet at ligne Markus Hubers Erste Lage-vinmarker ”Berg” og ”Alte Setzen” med burgundiske Grand Crus!
Apropos højreben, så drømte den unge Markus om en karriere som fodboldspiller. I dag har han for længst nået Champions League, omend grønsværen er skiftet ud med Grüner Veltliner og Riesling.
Siden Markus overtog sine forældres 5 hektar i 1999, har han sammen med sin lillebror modernisereret vineriet og udvidet markarealet til tidobbelt størrelse. At kvaliteten ikke bare er fulgt med, men faktisk forbedret år for år, er om muligt en endnu større bedrift.
Det siger lidt om niveauet, at 70% af Markus Hubers vine eksporteres til vinspecialister og toprestauranter over hele verden, og at vinene fra den seneste frigivne årgang scorer helt op til 97 point hos James Suckling.
Oplagt er det at fremhæve Hubers enkeltmarksvine fra Berg, Alte Setzen og Obere Steigen, men glemmes må ikke vinserien ”Terrassen”, der byder på Østrigs nok allerbedste Riesling og Grüner Veltliner til prisen.
Ingen formår som ”vidunderbarnet” Huber at udtrykke Traisentals unikke terroir gennem krystalklare og sortstypiske hvidvine med elegant mineralsk syre. Finesse, finesse, finesse…
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Næringsindhold
Allergener
Restsukker
Syreindhold