Manzone Barolo DOCG Castelletto 2015
“You want a big, powerful wine? Try .. Monforte Castelletto.” – Margaret Rand
Dramatisk Barolo fra en ekstrem enkeltmark! Cru Castelletto ligger i det østlige Montforte d’Alba og skråner svimlende ned mod grænsen til nabozonen Serralunga.
Stejlheden og den magre jordbund af sandsten giver druer og vin med naturlig power og koncentration, og terroiret er passende blåstemplet ”Outstanding” af Antonio Galloni.
Manzones førsteklasses 2015 fremviser alle markens dyder i en grad, så man må spørge sig, om dette ikke er historiens hidtil største Cru Castelletto?
Drik nu med iltning, eller gem +20 år fra høståret.
Nyd den til fedtmarmoreret oksekød, lam, svamperisotto, kraftige pastaretter og lagrede oste. Servér ved 16-18°C
Mosten spontangærer med terroirets og vinkælderens naturligt forekommende gærstammer, og vinen får ekstra karakter fra hele 40 dages udblødning af drueskallerne under og eftergæringen. Vinen modner afslutningsvist 36 mdr. på 500-700 liters franske og slavonske tonneaux-fade. Aftappet uden klaring og filtrering og flaskelagret i 10 mdr. før frigivelse.
Den familieejede producent Giovanni Manzone er beliggende i kommunen Monforte d’Alba, med berømte Poderi Aldo Conterno som en af de nærmeste naboer. Og Manzone-familiens vine holder tilsvarende højt niveau!
Husets historie begyndte med købet af ejendommen Ciabot del Preve i 1925. Manzone-familien begyndte i det små at producere egen vin omkring 1965, og i løbet af de næste par årtier investerede man fortløbende i nye parceller. Midt i 1980’erne var beholdningen af vinmarker - og efterspørgslen på Barolo – vokset så meget, at Giovanni Manzone kunne leve af at producere vin i eget navn.
Manzone-familiens ekstremt stejle og højtliggende topmarker med meget gamle vinstokke giver naturligt lave høstudbytter af ekstraordinær høj kvalitet. Resulatet er nogle af de mest koncentrerede og gemmeværdige af alle Barolo-vine.
I markarbejdet hylder Manzone-familien bæredygtige og naturlige prinicipper, og vinplanterne dyrkes helt uden gødskning og brug af insektgift. I vineriet gærer vinen med terroirets og vinkælderens naturligt forekommende gærstammer, og der vinificeres på traditionel vis med langvarig udblødning af drueskallerne. Der tilsættes kun minimale koncentrationer af svovl, og vinene aftappes uden klaring og filtrering.
Siden 2005 har sønnen Mauro hjulpet med ledelsen af firmaet, og i 2012 fulgte Mauros søster Mirella trop. Mauro og Mirella har begge gennemført ønologuddannelsen i Alba. Fra 8,5 hektar i Monforte d’Alba, fordelt på de tre cru’er Gramolere, Bricat og Castelletto, fremstiller Giovanni Manzone ca. 50.000 flasker årligt.
Hvordan smager Manzone Barolo DOCG Castelletto 2015?
Smuk teglstensfarve og mørk for Nebbiolo-druen... Næsen er tæt og koncentreret med forrygende duft af tørrede roser, skovjordbær og fuldmodne kirsebær, som smukt indhylles i noter af mynte, lagret balsamico, kamfer, røg, tobaksblade, læder og ristede espressobønner. I munden rank og elegant med terroirets herlige kombination af power, finesse og faste tanniner. Det hele kulminerer i en harmonisk og flerstrenget finish, hvor kompleks mineralitet, krydret frugt og faste tanniner allerede nu går op i en højere enhed.
Manzone Barolo DOCG Castelletto 2015 passer godt til...
Om Manzone

Den familieejede producent Giovanni Manzone er beliggende i kommunen Monforte d’Alba, med berømte Poderi Aldo Conterno blandt de nærmeste naboer. Og Manzone-vinene holder tilsvarende højt niveau!
Husets historie starter med købet af ejendommen Ciabot del Preve i 1925. Manzone-familien begynder i det små at producere egen vin omkring 1965, og i løbet af de næste par årtier investerer man fortløbende i nye parceller. Midt i 1980’erne er beholdningen af vinmarker - og efterspørgslen på Barolo – vokset så meget, at Giovanni Manzone kan leve af at producere vin i eget navn.
Manzone-familiens ekstremt stejle og højtliggende topmarker med meget gamle vinstokke giver naturligt lave høstudbytter af ekstraordinær høj kvalitet. Resultatet er nogle af de mest koncentrerede og gemmeværdige af alle Barolo-vine.