Ingen resultater

Områder
Distrikter
Producenter
Se alle resultater for
0Kurv

Tilbage

La Closerie de Camensac Haut-Médoc 2016

Frankrig

Frankrig, Bordeaux

13% alk.

75 cl

La Closerie de Camensac Haut-Médoc 2016
La Closerie de Camensac Haut-Médoc 2016
La Closerie de Camensac Haut-Médoc 2016
La Closerie de Camensac Haut-Médoc 2016
La Closerie de Camensac Haut-Médoc 2016
La Closerie de Camensac Haut-Médoc 2016
1 fl. pr. stk.
279,95 DKK
6 fl. pr. stk.
234,00 DKK
Udsolgt
Udsolgt
Unik smagsgaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. Gælder ved helkasser af samme variant, ikke blandede kasser (maks. 1 md. efter levering).

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Anmeldelser

Din rating

Bestil inden

12 timer 56 min

og vi sender i dag!

La Closerie de Camensac Haut-Médoc 2016

Frankrig

Frankrig, Bordeaux

13% alk.

75 cl

Billede af forfatteren

Vinen beskrives af

Thor Gottschalk Vinekspert WSET 3

"Seks stjerner ★★★★★★ (6/6), fordi det her er klassisk Bordeaux med stolthed og stil ... Skål og afsted!"" - Ugens Vin(obs. tidl. årg.)

"93 point. Et virkelig godt køb!" - Winewherever, Rasmus Christensen(obs. tidl. årg.)

"Utrolig vinoplevelse til prisen – ren Médoc-stil med finesse ★★★★★★ 6/6 stjerner" - Vin.connaisseur(obs. tidl. årg.)

Sensationelt 2016-kælderkup på 2. vinen fra Château Camensac Grand Cru Classé!

Hvis du interesserer dig for vin, så kan du næsten ikke undgå at have set vores tidligere tilbud på Closerie de Camensac. Tidligere på året blev vinen (i årg. 2018) med ★★★★★★ 6/6 STJERNER UDRÅBT SOM TESTVINDER TIL PRISEN i Børsens store smagning af bordeauxvine. 

Det her er Danmarks suverænt vildeste Bordeaux-køb. Du finder ganske enkelt ikke billigere 2. vin fra et 1855-klassificeret Grand Cru Classé-slot. De sidste slots-rester fra den legendariske årgang 2016 er nu hentet til vores lager og klar til at blive solgt på rekordtid.

Vi har i skrivende stund kunne finde den legendariske årgang 2016 to steder på det danske marked til hhv. 149,95 og 240 DKK

2016 er ganske enkelt en af de årgange, som Bordeaux-elskere drømmer om at have i kælderen. Og efter 10 års udvikling på fad og flaske begynder vinene nu for alvor at vise, hvorfor 2016 har opnået så legendarisk en status. 

Indkøbssituationen lige nu omkring Bordeaux er hidtil uset, og det er med afsæt i den store vinkrise, at vi har formået at sænke prisen SÅ markant på så eftertragtet en årgang. 

"Camensac seems to improve every year ... clearly a property to watch" – Robert Parker

"A fifth-growth that offers some of the best value in the entire red 1855 classification" – Decanter

Fra sin majestætiske beliggenhed på et ophøjet plateau af dybe grusbanker nyder Château de Camensac udsigt til naboslotte som Lagrange og Beychevelle i St-Julien. Vi taler first rate potential for Haut-Médoc i absolut verdensklasse.

Hemmeligheden er ikke mindst omplantninger med de bedste kloner af Cabernet Sauvignon samt hyringen af super-ønologen Eric Boissenot, der også laver vin for Mouton-Rothschild, Latour, Lafite-Rothschild, Château Margaux og Léoville Las Cases.

I den historiske 2016-årgang er vinen skabt på 85 % Merlot og 15 % Cabernet Sauvignon, som i kælderen  forkæles omkring 12 måneder på franske barriquefade.

Nyd den til saftigt oksekød, lam med krydderurter, fuglevildt, vildtkød, kraftige tapas og modne oste. Servér ved 16-18°C.

1 fl. pr. stk.
279,95 DKK
6 fl. pr. stk.
234,00 DKK
Udsolgt
Udsolgt
Unik smagsgaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. Gælder ved helkasser af samme variant, ikke blandede kasser (maks. 1 md. efter levering).

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Anmeldelser

Din rating

Bestil inden

12 timer 56 min

og vi sender i dag!

Anmeldelser af La Closerie de Camensac Haut-Médoc 2016

Value: ★★★★★★ 5,5 / 6 (tidligere årgang)

Jyllands Posten

Velskabt merlot-domineret 2. vin fra velanset vinhus til en skarp pris. Vældig klassisk, rank statur med jordet mineralsk næse, frugten mørk, blommet og bittersød. Også let pebret anlagt med solbærgren, grafit, tørv, medicinskab, bitterchokolade, træ og røgelse. Smagen er ganske tør, lineær og kraftfuld med begyndende tertiære træk, nervøst svingende syre og robuste tanniner, der kalder på noget gastronomisk modspil. Ikke kæmpe lang i smagen, men absolut veltrimmet, velkørende bordeaux til prisen. Fem en halv stjerne

★★★★★★ 6/6 (tidligere årgang)

Ugens Vin

93 Point(tidligere årgang)

Winewherever, Rasmus Christensen

Camensac skriver selv “anden vin” på flasken, selvom det nok er lidt af en underspillet udlægning. For der er uden tvivl tale om en vin af høj kvalitet her. Den har godt med mørk frugt, fylde og kraft. Brombær, læder, sort peber, rosmarin og appelsinskal. Tanninerne er ungdommelige og robuste og afslutningen er lang og kompleks. En vin med stort gemmepotentiale og samtidig øjeblikkelig fornøjelse. Et virkelig godt køb! 1 fl. pr. stk 279,95 / BEDSTE PRIS pr. fl. v/ 6 fl. 89,95 DKK.

93 Point(tidligere årgang)

Vinvalget

Koncentreret fyldig frugtdreven næse af blomme, solbær, brombær og drys af blåbær. Frugten pakkes ind i lækker duftene, som vi kalder dem, vanilje, friskristet kaffe, cedertræ og en pose af den sorte dyre kvalitets muldjord fra planteskolen. Og for at det ikke er nok, så løftes det hele på elegant Bordeaux vis af friske, aromatiske og mineralske noter som mentol, tørre viol, bedstefars gamle metal værktøjskasse, vådt grus og knuste sten. Lækkert spil i næsen mellem fyldig frugt, fad noter og mineralitet. Smagen er som næsen frugtdreven koncentration af blomme og solbær og alle de allerede beskrevne noter fra næsen. Men i al lækkerheden lader vinen os ikke glemme at vi er i Bordeaux. Så lige for at markere sig selv, følges smagen op af stor struktur med udtørrende ruskende tannin, let bitterhed, vådt grus, knuste sten og tygget lakridsrod. Det er lækker Bordeaux, der spiller på mange tangenter og flot formår at balancere det. Drik den i selskab med Bordeaux vennerne, drik den til onglet med fritter og bearnaise eller gem da nogle hvis du kan. 93p.

93 Point(tidligere årgang)

Mad og Monopolet

Virkelig flot klassisk fra rødvin med et kæmpe lagringspotientiale! Den er lavet på alle de klassiske druer fra Bordeaux og byder på duft af kirsebær, brombær, solbær, læder, tobaksblade og syltede blommer. Munden er fyldt med tanniner som skriger på en stor saftig bøf - videre har den en god fylde og præcis den elegance, som jeg forventer en flot Bordeaux bør have.

92 Point(tidligere årgang)

Vinonyme

Det dufter bragende godt, brombær saft, lakrids, kernemælk og en anelse grafit i smuk harmoni. Fantastiske nuancer, og super elegante Merlot-styrede tanniner. Den ligger virkelig flygtigt i munden, og jeg synes der er god balance og fin kompleksitet. Jeg må bare sige at det kommer bag på mig, at man kan købe så elegant Bordeaux til under 100 kroner! 1 fl. pr. stk 279,95 / BEDSTE PRIS pr fl. v/ 6 fl. 89,95 DKK

Value: ★★★★★★ 6/6 (tidligere årgang)

Vinonyme

91-92 Points (tidligere årgang)

Vinum

Discreet nose, then spicier and more pronounced; powerful start, dense and firm structure, tart but well-integrated tannins with the necessary freshness and character, long finish of black berries; full-bodied wine of refined character.

91 Point(tidligere årgang)

Decanter

Bramble fruit on the nose. This is light and juicy, a touch high-toned. Perhaps a tiny bit of bitterness on the fruit, but lovely strawberry and raspberry. Acidity gives life and lift, and this has a pleasant menthol mintiness element that cools the finish. A lighter style.

91 Point (tidligere årgang)

Rolf Madsen, Vinexpressen

Top lækker og meget klassisk Bordeaux-duft; solbær, et strejf af ymer, Toffifee, cedertræ og et vidunderlig skvis af underskov, svampe og grøn peber. Det samme i smagen, der er velstruktureret og medium koncentreret. Chokerende vin til prisen. Spottet hos Supervin til ca. 80 DKK. Value Rating:★★★★★★

ANBEFALET – Value Rating: ★★★★★★ (tidligere årgang)

Rolf Madsen, Vinexpressen

91 Point(tidligere årgang)

Vin.connaisseur

Klassisk venstrebreds-Bordeaux med solbær, grafit og ceder. Elegant og balanceret med friskhed og solid struktur. Utrolig vinoplevelse til prisen – ren Médoc-stil med finesse. 91 pts | ★★★★★★ 6/6 stjerner (Value for money) | 1 stk 279,95 / 6 stk 89,95 DKK.

★★★★★★ 6/6 STJERNER (tidligere årgang)

Børsen

TESTVINDER TIL PRISEN – 22 blindsmagte bordeauxvine (tidligere årgang)

Børsen

TESTVINDER TIL PRISEN! Ud af de 22 blindsmagte bordeauxvine var 2018 La Closerie de Camensac det ubetinget bedste køb til blot 80 DKK. Smagningens bedste køb er klart 2018 La Closerie de Camensac, og den var helt oppe i top-3 af feltet med 22 andenvine fra anerkendte slotte. Her blev den netop slået af smagningens to bedste vine, men de koster også langt mere, så set med fornuftens briller er 2018 La Closerie de Camensac det helt oplagte køb, hvis man absolut skal vælge. Det burde ikke kunne lade sig gøre at få sådan en vin til bare 80 DKK. (som er prisen ved køb af 12 flasker), da det er andenvinen til det anerkendte 5. cru-slot Château Camensac fra den stærke årgang 2018. I glasset åbner den med solbær, brombær og et strejf af modne blommer, flankeret af cedertræ, blyantspids og et diskret pust af tobak. Der er også den kølige, næsten jernholdige mineralitet, som mange forbinder med grusjorden i Haut-Médoc. Syren holder frugten oppe, så den ikke tipper over i det marmeladeagtige, og afslutningen er tør, let krydret og præget af mørk kakao og et diskret bid af grafit.

  • ←
  • →

Hvordan smager La Closerie de Camensac Haut-Médoc 2016?

Billede af forfatteren

Vinen beskrives af

Thor Gottschalk Vinekspert WSET 3

Nyskænket fra flasken præsenterer La Closerie de Camensac Haut-Médoc 2016 sig med en smuk, dyb blommerød farve og elegante teglstensrøde nuancer efter hele 10 års udvikling… Overlegen Médoc-næse med komplekse aromaer af tørrede violer, vilde hindbær, solbær, modne blommer, grafit, mynte, skovbund og mørke kirsebær, elegant løftet af cedertræ, vanilje, tobak og ristede espressobønner fra fadlagringen… I munden viser den legendariske 2016-årgang sin klasse med en imponerende balance mellem koncentreret mørk frugt, frisk mineralitet, silkebløde og smukt afrundede tanniner samt udsøgte krydderier fra de 12 måneders modning på egetræsfade. Smagen runder af med vedvarende noter af blomme, solbær, mørk chokolade og en elegant jordet undertone. Moden Bordeaux-charme med både dybde, finesse og masser af liv! Klassen fra Grand Cru Classé-slottet fornægter sig ikke. Drik nu, eller gem 10-15 år fra høståret.

La Closerie de Camensac Haut-Médoc 2016 passer godt til...

Hvordan er La Closerie de Camensac Haut-Médoc 2016 fremstillet?

La Closerie de Camensac 2016 er 2. vinen fra Château de Camensac, der er klassificeret som 5. Cru Classé i den historiske Bordeaux-klassifikation fra 1855. Vinen fremstilles på 85 % Merlot og 15 % Cabernet Sauvignon fra slottets marker i Haut-Médoc, tæt på grænsen til Saint-Julien. Druerne kommer primært fra yngre vinstokke og høstes parcelvis ved optimal modenhed. Efter gæring og maceration, der typisk varer 15-21 dage afhængigt af årgangen, modner vinen cirka 12 måneder på egetræsfade, inden den aftappes på flaske.

Lagringtype

Fad-/egetræslagring

Om Chateau Camensac

Grand Vin: Château de Camensac, 5. Cru Classé (1855 Médoc & Graves) 
2. Vin: La Closerie de Camensac
Beliggenhed: St-Laurent, Haut-Médoc 
Beplantet areal: 75 ha 
Plantede druesorter: 60% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 6% Cabernet Franc, 4% Petit Verdot
Fadmodning: 18 mdr. 40% ny barrique

Kvaliteten af vinene fra Château de Camensac er steget drastisk gennem de sidste år, efter familien Merlaut overtog slottet.
Den nytænkende og ambitiøse familie er en af de største jordbesiddere i Médoc, og de ejer også højt ansete Ch. Chasse-Spleen og Gruaud-Larose. Vinmarkerne ved Ch. de Camensac ligger lige på grænsen til St-Julien, og betingelserne for vindyrkning er ideelle her, hvilket deres vine til fulde udtrykker.

Der er udelukkende plantet gamle Cabernet Sauvignon og Merlot stokke på de 75 hektar, som familien råder over. To typer jord dominerer her: Fint grus blandet med sand (’’Villafranchian’’) og jord bestående af større sten (’’Gunz gravel’’). På grund af jordbundsforholdene vil vinene ofte have både mineralske toner og en floral karakter. Kombinationen af et gunstigt ’terroir’, hårdt arbejde i kælderen, vilje til at ’vende tingene på hovedet’ og prøve noget nyt, gør, at vinene fra Château de Camensac er af meget høj kvalitet.

Vindata

Årgang

2016

Indhold

75 cl

Alkohol-%

13 %

Servering

16-18 °C

Gemmepotentiale

10-15 år fra høståret

Lagring

Fad-/egetræslagring

Proptype

Kork

Emballage

12 stk. papkasse

Allergener

Sulferdioxid/ Sulfitter

Syreindhold

3,33 g/L

Stregkode

3303292902777
Lignende produkter