0Kurv

Tilbage

Damilano Barolo DOCG del Comune di Serralunga d’Alba 2020

Italien

Italien, Piemonte

14,5% alk.

75 cl

1 fl. pr. stk.
609,95 DKK
6 fl. pr. stk.
554,95 DKK
Indhent tilbud på storkøb
På lager - 1-2 dages levering
Unik smagsgaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Anmeldelser
Din rating
95 Point Vinonyme
Value: ★★★★★ 5/6 Vinonyme
94 Point Robert Parker
94 Point James Suckling
⭐4,3 Vivino

Damilano Barolo DOCG del Comune di Serralunga d’Alba 2020

Italien

Italien, Piemonte

14,5% alk.

75 cl

Billede af forfatteren

Vinen beskrives af

Thor Gottschalk Vinekspert WSET 3

"95 point. Der sprænges! Sikke en bombe af aromatik der åbner sig i glasset ... Hammer god vin!" - Vinonyme

"94 points. This is a nice effort from Damilano. The 2020 Barolo del Comune di Serralunga d'Alba shows savory spice, iron ore, iodine and dark fruit. This wine offers a better sense of clarity and sharpness compared to the others, and that's a general characteristic of the village of Serralunga d'Alba. " - Robert Parker

"94 points. Structured and savory, this baritone of a Barolo is deep in red and black cherries, woodsy accents and a tar/mineral tang that’s typical of the type. " - James Suckling

2 x 94 points fra to af vinverdenens mest kræsne ganer – Robert Parker og James Suckling. Herefter bakket op af de Nebbiolo-glade Vivino-brugere, der i gennemsnit giver fornemme 4,3 stjerner til Damilanos prægtige Barolo ”del Comune di Serralunga d’Alba”.

Serralunga d’Alba ligger i den østlige del af Barolo-appellationen, kun få kilometer sydøst for byen Alba. Det er en del af det, man ofte kalder “den kraftfulde Barolo-akse”, sammen med kommunerne Monforte d’Alba og Castiglione Falletto.

Mens Barolo’erne fra La Morra i højere grad er mere feminine og blomstrede i udtrykket, så får man her masser af power, mineralitet og tanniner. Det skyldes først og fremmest jordbunden, der er kendt som Lequio-formationen, som blev dannet for over 11 millioner år siden…

Her giver en blanding af sand, ler og mergel en unik mineralsk struktur til vinene og kombineret med Damilanos sydvendte marker får deres Barolo et helt vidunderligt udtryk med masser af mørke bær, jern og tjære. Her er tale om en mikroproduktion på omtrent 580 kasser, hvoraf vi har tiltusket os en lille håndfuld. Barolo-fans, I må ikke gå glip af det her!

...

Nyd Barolo’en til fedtmarmoreret oksekød, lam, svamperisotto, kraftige pastaretter og lagrede oste. Servér ved 16-18°C.

1 fl. pr. stk.
609,95 DKK
6 fl. pr. stk.
554,95 DKK
Indhent tilbud på storkøb
På lager - 1-2 dages levering
Unik smagsgaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Anmeldelser
Din rating
95 Point Vinonyme
Value: ★★★★★ 5/6 Vinonyme
94 Point Robert Parker
94 Point James Suckling
⭐4,3 Vivino

Anmeldelser af Damilano Barolo DOCG del Comune di Serralunga d’Alba 2020

95 Point

Vinonyme

Der sprænges! Sikke en bombe af aromatik der åbner sig i glasset, flot ført an af florale strejf, efterfulgt af dybe mørke kirsebær og en kantet og blød karakterfuld tone, hvor jeg kommer til at tænke på rørt tartar. Det er voldsomt komplekst i munden, vi har ungdommens stramhed, masser af tørstof, også er der altså tanniner, der bare åbner ild og kanonerer mundhulen. Typisk kendes Serralunga d’Alba bl.a. for ikke at være så tilgængelig som ung, sammenlignet med mange af de andre kommuner. Men jeg vil altså gerne lægge hovedet på blokken og sige, at det her, det er sgu alligevel både kraftigt og saftigt - og det kan man altså nemt forfalde til at drikke store slurke af! Hammer god vin!

Value: ★★★★★ 5/6

Vinonyme

94 Point

Robert Parker

This is a nice effort from Damilano. The 2020 Barolo del Comune di Serralunga d'Alba shows savory spice, iron ore, iodine and dark fruit. This wine offers a better sense of clarity and sharpness compared to the others, and that's a general characteristic of the village of Serralunga d'Alba. There is a hard, mineral-driven finish with tight tannins. Production is 3,500 bottles.

94 Point

James Suckling

Structured and savory, this baritone of a Barolo is deep in red and black cherries, woodsy accents and a tar/mineral tang that’s typical of the type. Medium to full tannins and tangy acidity lend a good, appetizing grip to the texture. Best from 2026.

⭐4,3

Vivino

Hvordan smager Damilano Barolo DOCG del Comune di Serralunga d’Alba 2020?

Billede af forfatteren

Vinen beskrives af

Thor Gottschalk Vinekspert WSET 3

Nyskænket fra den majestætisk flotte flaske præsenterer Damilano Barolo del Comune di Serralunga d’Alba 2020 sig med en blommerød dyb farve, der har flotte teglstensnuancer langs kanten. Op fra glasset stiger og powerfuld og kompleks Nebbiolo-duft med mørke kirsebær, brombær, hindbær, orangeskal og violer, der sammenflettes med dybe strejf af lakrids, tjære, jern og tørrede krydderurter. Man fornemmer øjeblikkeligt Serralungas mineralske dybde og kølige energi idet vinen lander på tungen, hvor den folder sig ud med en tæt mørk frugt og bøflækre tanniner. Eftersmagen er i ren verdensklasse og efterlader dig med alskens lækre fadnoter af chokolade, røg og lakrids. Drik nu eller gem +15 år fra høståret.

Smagenoter

Smagsprofil

Meget tør

Sød

Meget let

Meget kraftig

Meget blød

Meget tanninrig

Damilano Barolo DOCG del Comune di Serralunga d’Alba 2020 passer godt til...

Hvordan er Damilano Barolo DOCG del Comune di Serralunga d’Alba 2020 fremstillet?

Damilano Barolo DOCG del Comune di Serralunga d’Alba 2020 er fremstillet på 100 % Nebbiolo fra marker i Serralunga d’Alba med sydvendt eksponering. Jordbunden består af Lequio-formationen – en kompleks sammensætning af ca. 25 % sand, 52 % mergel og 23 % ler, som bidrager til vinens dybe mineralitet og strukturelle tanninprofil.
Gæringen foregår ved kontrolleret temperatur i 20 dage for at udtrække farve, aroma og tannin med præcision. Herefter lagres vinen i store egefade (botti grande), hvor den modner langsomt og opnår sin karakteristiske balance mellem kraft og finesse.

Lagringtype

Fad-/egetræslagring

Om Damilano

image

“Finest Italian Wines: 100 Great Producers” – Wine Spectator

"Damilano has delivered a truly smashing collection" – Robert Parker

"#1 - TOP 100 WINES OF ITALY 2022" – James Suckling

Velkommen til Damilano – et af Piemontes og Italiens fineste vinhuse!

Damilanos vine har opnået kultstatus i hele verden, og som ny dansk importør er det derfor en stor glæde at kunne præsentere husets fortryllende portefølje til nye, og langt mere attraktive priser.

Det er bestemt ikke uden grund, når Wine Spectator rangerer Damilano som et af Italiens 100 bedste vinhuse – på højde med piemontesiske kæmper som Gaja, Giacosa, Conterno og Vietti.

Verdensklassen understreges gang på gang af 100-point-ratings og TOP 100-placeringer hos James Suckling og Wine Spectator – båret af exceptionelle Barolo-vine, som med unik intensitet og elegance fortryller flere og flere vinfans over hele kloden.

Med over 100 års vinproduktion er Damilano blandt de ældste vingårde i Barolo. Huset i Barolos historiske hjerte er etableret i 1890 af Giuseppe Borgogno. I 1935 overtager Giacomo Damilano, grundlæggerens svigersøn, driften af vingården. Under Giacomos ledelse sker der klare forbedringer af vinifikationen samt en betydelig udvidelse af vinmarkernes areal. Resultaterne af hans arbejde er siden 1997 videreført på ekstremt kyndig vis af børnebørnene Paolo, Mario og Guido Damilano, der parallelt med produktionen af verdensklassevine driver en Michelin-stjernet restaurant i La Morra. 

Damilano laver Barolo fra en række af de mest berømte og historiske vinmarker i subzonerne Barolo og La Morra. Over alle stråler vinene fra den ikoniske Cannubi-skråning. Damilano er primær jordejer i Cru-markens ekstra stejle historiske centrum, hvor druekvaliteten opnår stratosfæriske højder. Både husets Barolo Cannubi og Barolo Cannubi Riserva har således opnået 100/100 point – og sidstnævnte er for nyligt kåret som Italiens bedste vin (nr. 1 på James Sucklings TOP 100 Wines of Italy 2022). I samme kerneområde har Damilano parceller på højt anerkendte Cru Brunate, Cru Cerequio og Cru Liste, hvor Nebbiolo-vinene byder på distinkte terroirmæssige udtryk, der er dybt fascinerende at dykke ned i; fra Brunates ufattelige elegance til de mere strukturerede og markerede udtryk fra Cerequio og Liste. Lidt længere væk – i Barolo-subzonerne Grinzane Cavour og Serralunga – finder vi to spændende og kritikerroste nyheder, enkeltmarksvinen Barolo DOCG Raviole og Barolo DOCG del Comune di Serralunga d’Alba. Mest verdenskendt af alle er dog det ikoniske superkøb Barolo Lecinquevigne, som efter gammel tradition byder på et blend fra fem topmarker i tre forskellige landsbyer: Barolo, Grinzane Cavour og Monforte

Stilen på husets Barolo-vine har i de senere år bevæget sig i en klassisk og elegant retning, idet familien nu mere og mere sværger til store, traditionelle fade, der bedre tillader frugten og de enkelte terroirs at komme rent til udtryk. Senest har man sågar introduceret de vildt eksklusive østrigske Stockinger-fade – af Jancis Robinson døbt ”vinmagerens Stradivarius”. Disse fade er berømte for deres subtile mikrooxidation – og står i så høj kurs, at de er benyttet af kultnavne verden over som Keller (Rheinhessen), Tignanello og Solaia (Toscana) og Giacomo Conterno (Piemonte). 

Damilanos portefølje rækker langt udover Barolo. Fra topkøbet Langhe Nebbiolo "Marghe" til drønlækker Dolcetto, frugtren Barbera d'Asti DOCG "Zero Sette" og fadkrydret Barbera d'Alba "Lablù". Dertil kommer Langhe-hvidvinen på den lokale, aromatiske Arneis-drue samt ikke mindst den fadmodnede Chardonnay "G.D" – der toprates på 1er Cru bourgogne-niveau hos både Robert Parker og James Suckling. Glemte vi i farten husets eksklusive mousserende vine på Pinot Noir og Chardonnay? Fuldstændig fremragende verdensklasse-fizz på champagnemetoden… Damilano har det hele – og ALT spiller piemontesisk førsteviolin, så læn dig bare tilbage og nyd musikken i glasset! 

Vindata

Vinen kommer fra

Producent

Årgang

2020

Indhold

75 cl

Alkohol-%

14,5 %

Servering

16-18°C

Gemmepotentiale

+15 år fra høståret

Lagring

Fad-/egetræslagring

Proptype

Kork

Emballage

6 stk. papkasse

Allergener

Sulferdioxid/ Sulfitter
Lignende produkter