Hvordan smager Buglioni Il Disperato 2025?
Il Disperato 2025 stråler fra glasset med sin indbydende citrongule farve. Næsen giver øjeblikkeligt "Chablis"-vibes fra sig med en himmelsk duft af akacieblomst, kamille, grønne æbler og friskpresset citrus, flankeret af eksotiske noter af mango, ananas og hvid fersken. Smagen er sprød, saftig og uimodståeligt charmerende med masser af frisk frugt, flot fylde og en elegant mineralsk nerve. Eftersmagen er lang og læskende med klassiske Garganega-toner af mandler, citrus og salt mineralitet, som inviterer til næste slurk. Perfetto! Drik nu, eller gem 3-4 år fra høståret.
Smagenoter
Hvordan er Buglioni Il Disperato 2025 fremstillet?
Il Disperato 2024 er fremstillet på 90% Garganega og 10% Incrocio Manzoni. Druerne høstes manuelt i september og afstilkes ved ankomst til kælderen. Efter en skånsom presning gennemføres den alkoholiske gæring ved temperaturkontrollerede forhold for at bevare druernes friske og aromatiske udtryk. Vinen lagres herefter i otte måneder i kælderen, heraf fem måneder på ståltank, hvilket understøtter vinens rene frugtprofil, friskhed og mineralske karakter.
Om Buglioni

”Buglioni skuffer bare aldrig - de har en bred portefølje med masser af topvine.” – Mad & Monopolet
”Buglioni laver lækker vin. Om det er ‘almindelig’ Valpolicella, Ripasso eller Amarone.” - Flaskehalsen
"Wine is a passion for us. You have to follow nature, and you have to touch everything." – Mariano Buglioni
Det er absolut ikke kun hjemlige anmeldere, der har fået smag for verdensklassevine fra Buglioni i Valpolicella.
I Decanters store Valpolicella-test, hvor også berømte Dal Forno er repræsenteret, løber Buglioni-flagskibet Teste Dure meget sigende med prisen for den bedste Amarone.
Succeshistorien om Cantina Buglioni starter i 1993, da Alfredo Buglioni overtager en gammel bondegård med 4 ha vinmarker i hjertet af Valpolicella. Alfredo ved på dette tidspunkt intet om at lave vin, så frem til år 2000 doneres alle druer til omkringliggende vingårde.
Med hjælp fra eksperten Celestino Gaspari, der har lavet vin for Giuseppe Quintarelli, får Alfredo og Mariano Buglioni dog opført en vinkælder og påbegyndt produktionen af egne vine. I 2001 hyres den unge topønolog Diego Bertoni, som er forblevet kældermester for Buglioni helt frem til i dag.
Efter en kommercielt set udfordrende opstart gør familien et drastisk tiltag for at udbrede kendskabet til vinene: I januar 2005 åbnes dørene til Buglionis helt egen vinbar i Verona, og succesen er enorm. De lokale får smag for vinene, og hurtigt gør turisterne det samme.
I dag råder Buglioni over 50 økologisk certificerede hektar i hjertet af Valpolicella Classico. Alle druer håndhøstes, men kun de bedste 40 % ender i Buglionis egne vine! Hovedfokus ligger naturligt på Valpolicallas klassiske vintyper som Ripasso, Recioto og Amarone, men udvalget spænder hele vejen fra sprøde bobler over elegante rosévine til superlækre hvidvine – heriblandt ikke mindst kundefavoritten Il Disperato!
Vindata
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Næringsindhold
Allergener
Restsukker
Syreindhold






