
Broccardo Barolo San Giovanni Riserva 2019
Broccardos længe ventede Riserva-flagskib er klar i superårgangen 2019… Vi er tildelt sølle 5 kasser!
For anden gang i historien kan vi tilbyde Broccardos fineste Barolo fra topmarken San Giovanni i Monforte d’Alba, som efter 62 måneders kældermodning er klar til af blæse Barolo-fans baglæns!
Familien Broccardos fineste Barolo når ikke overraskende nye højder i historiske 2019 – en årgang der overgår sine forgængere med overlegen kraft, struktur og lagringsevne....
James Suckling nøjes ikke med at blåstemple Broccardo San Giovanni Riserva 2019 som en storartet Barolo. Han lover faktisk endnu større ting i fremtiden, hvis du formår at gemme nogle flasker...
…
Nyd den til fedtmarmoreret oksekød, lam med urter, and, italienske simreretter, pasta, svamperisotto, trøfler og modne tørre oste. Server ved 16-18°C
Hvordan smager Broccardo Barolo San Giovanni Riserva 2019?
Broccardo San Giovanni Barolo Riserva 2019 præsenterer sig elegant kirsebærrød med orange teglstensnuancer nær glassets kant… Power, finesse og moden kompleksitet karakteriserer duften, der imponerer med lækre aromaer af visne roser, orangeskal, skovjordbær, tørrede tranebær, blommer og kirsebær, som giver plads til dybe strejf af trøfler, skovbund, kamfer, nymalet kaffe og chokolade... I munden opleves teksturen smooth og fyldig, inden Baroloen på majestætisk vis indtager mundhulen med sin elegante og Riserva-luksusmodnede Nebbiolo-frugt. Smagen er intens og powerfuld med både mørke og røde bær, der til sidst munder ud i en 60-sekunders finale med finepolerede tanniner, skovbundsmineralitet og fadkrydderier. Cru Riserva Barolo i verdensklasse! Drik nu, eller gem +20 år fra høståret.
Smagenoter
Blomme
Herbes de Provence
Rose
Svampe
Tjære
Tranebær
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Om Broccardo

”Broccardo har i en årrække taget det ene veltimede skridt efter det andet i retning af toppen af vinproducenter.” – Flaskehalsen
Vin og value i verdensklasse… Broccardos store internationale gennembrud er en realitet!
Ved Decanter World Wine Awards 2024, med over 18.000 deltagende vine, finder førende eksperter efter gentagne blindsmagninger frem til verdens 50 bedste vine.
Med imponerende 97 point klarer Broccardos Barolo Bricco San Pietro 2020 (som en af kun fire italienske rødvine!) cuttet til ”Best in Show Top 50 wines”.
Familien Broccardo har lavet vin med base i prestigiøse Monforte d’Alba siden 1900. I dag drives det lille vinhus af de tre søskende Filippo, Laura og Federica, som har fordelt opgaverne mellem sig som følger: Federica passer vinmarken og kældrene. Laura fungerer som eksportmanager, mens Filippo er winemaker.
Familiens 13 bæredygtigt dyrkede hektar spreder sig over fire Cru-vinmarker i kommunerne Monforte d’Alba, Barolo og Novello. På enkeltmarkerne Paiagallo, Ravera og San Giovanni dyrkes udelukkende Nebbiolo, mens Bricco San Pietro leverer Nebbiolo, Barbera, Dolcetto og Arneis i topkvalitet.
I kælderen har Filippo fokus på frugten, som han flytter helt rem i smagsbilledet ved primært at benytte store, smagsneutrale fade. Alle Broccardos Barolo-vine fra enkeltmark laves efter samme recept, så vinenes terroirmæssige karakteristika og forskelligheder træder frem med fascinerende tydelighed.
Glemmes må hverken den elegante og ferskenaromatiske hvidvin ”Langhet”, skabt på den piemontesiske druespecialitet Arneis, eller Broccardos Barbera d’Alba ”Best Buy” med navnet La Martinella!
Vil du have seriøs Barolo og andre terroirtypiske piemontevine, vel at mærke uden at skulle ofre en formue, er det svært udpege en bedre leverandør end familien Broccardo.