
Broccardo Barolo Bricco San Pietro 2022
Det her er Broccardo. Det er enkeltmarks-Barolo. Det er Bricco San Pietro!
I den sublime 2021-årgang høstede vinen hele 97 point hos Decanter og 96 point hos James Suckling – anmeldelser, man normalt kun ser på vine til langt over 1.000 kr.
Sammenligner man ratings fra de to anerkendte anmeldere, udkonkurrerede 2021-årgangen af Bricco San Pietro ganske enkelt flere Baroloer i et prisleje langt over 1.000 kr.
Nu er det den nye 2022 årgang der er klar til at erobre den internationale vinscene.
En vin, som af vinhuset selv bliver beskrevet som husets øjesten!
Et vinhus, der sender et væld af forskellige vine på markedet – og på tværs af sortimentet høster toppoint – vælger altså netop at fremhæve denne som den vin, de er allermest stolte af. Og vi forstår i særdeleshed godt hvorfor!
Druerne til denne Barolo høstes på enkeltmarken Bricco San Pietro, beliggende klos op ad den traditionsrige og anerkendte by Monforte d’Alba i den sydlige del af Barolo-distriktet.
Efter det kompromisløse arbejde i vineriet forkæles vinen med hele 24 måneder på franske og slovenske fade – altså flere måneder længere end minimumskravet.
Det her er Barolo fra øverste hylde!
Lys granatrød farve med intense noter af røde kirsebær og rosenblade, kombineret med en flot fylde, afrundede tanniner og en lang finish.
Nyd den til fedtmarmoreret oksekød, lam med urter, and, italienske simreretter, pasta, svamperisotto, trøfler og modne tørre oste. Server ved 16-18°C
Hvordan smager Broccardo Barolo Bricco San Pietro 2022?
Broccardo Barolo Bricco San Pietro 2022 fremstår med en lys granatrød farve i glasset. Op af glasset vælter nærmest noter af røde kirsebær, skovbær og tranebær i flot kombination med nuancer af tørrede og friske roser. I baggrunden træder en stor kompleksitet frem i form af aromaer af røg, krydderurter, lakrids, kamfer, trøfler og sirligt ristede kaffebønner. Når første slurk tages, er man ikke i tvivl: Det her er Barolo fra øverste hylde. Intense og eksplosive smagsaromaer fylder hele munden med en perfekt balance mellem det læskende og det kraftfulde. En silkeblød tekstur løftes flot af den friske, livlige syre og frugtfornemmelse. Det er balanceret og utrolig vellavet.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Broccardo Barolo Bricco San Pietro 2022 passer godt til...
Hvordan er Broccardo Barolo Bricco San Pietro 2022 fremstillet?
Vinen laves på 100% Nebbiolo druer fra enkeltvinmarken Bricco San Pietro, som ligger i verdenskendte Monforte d’Alba. Markerne ligger 410 meter over havets overflade og har en syd- til sydvestvendt orientering, hvor solen giver frugten ekstra pondus og smagspotentiale. Vinen lagres i 24 måneder på nye til 10 år gamle slavonske og franske egetræsfade, i varierende fadstørrelse, før vinen flaskelagres og frigives til salg.
Druer
NebbioloOm Broccardo

”Broccardo har i en årrække taget det ene veltimede skridt efter det andet i retning af toppen af vinproducenter.” – Flaskehalsen
Vin og value i verdensklasse… Broccardos store internationale gennembrud er en realitet!
Ved Decanter World Wine Awards 2024, med over 18.000 deltagende vine, finder førende eksperter efter gentagne blindsmagninger frem til verdens 50 bedste vine.
Med imponerende 97 point klarer Broccardos Barolo Bricco San Pietro 2020 (som en af kun fire italienske rødvine!) cuttet til ”Best in Show Top 50 wines”.
Familien Broccardo har lavet vin med base i prestigiøse Monforte d’Alba siden 1900. I dag drives det lille vinhus af de tre søskende Filippo, Laura og Federica, som har fordelt opgaverne mellem sig som følger: Federica passer vinmarken og kældrene. Laura fungerer som eksportmanager, mens Filippo er winemaker.
Familiens 13 bæredygtigt dyrkede hektar spreder sig over fire Cru-vinmarker i kommunerne Monforte d’Alba, Barolo og Novello. På enkeltmarkerne Paiagallo, Ravera og San Giovanni dyrkes udelukkende Nebbiolo, mens Bricco San Pietro leverer Nebbiolo, Barbera, Dolcetto og Arneis i topkvalitet.
I kælderen har Filippo fokus på frugten, som han flytter helt rem i smagsbilledet ved primært at benytte store, smagsneutrale fade. Alle Broccardos Barolo-vine fra enkeltmark laves efter samme recept, så vinenes terroirmæssige karakteristika og forskelligheder træder frem med fascinerende tydelighed.
Glemmes må hverken den elegante og ferskenaromatiske hvidvin ”Langhet”, skabt på den piemontesiske druespecialitet Arneis, eller Broccardos Barbera d’Alba ”Best Buy” med navnet La Martinella!
Vil du have seriøs Barolo og andre terroirtypiske piemontevine, vel at mærke uden at skulle ofre en formue, er det svært udpege en bedre leverandør end familien Broccardo.
















