





Zeni Soave Classico DOC 2025
Mineralske Soave... Italiens svar på Chablis!
Sammenligner du pris og kvalitet, er det fristende at udnævne Soave for det mest oversete vindistrikt i verden. Selv på prestigefyldte adresser som ved traditionrige familiehus Zeni finder du højkvalitetshvidvine til nærmest umulig pris.
Selvom prisen her er langt lavere, så vil alle med hang til cremet og mineralsk Chablis med garanti falde pladask denne delikate og elegante hvidvin.
Zenis fremragende Soave kommer da også fra de vulkanske bakker nær Monforte d'Alpone, den bedste del af den prestigefyldte Classico-zone, hvor hvidvinene imponerer med ekstra niveauer af rislende mineralsk elegance.
“The classico zone of mostly hillside vineyards first defined and delimited in 1927, is the source of superior Soave.” – Jancis Robinson
Prøv den som alternativ til Sauvignon Blanc, Chablis og anden frisk Chardonnay... Mums!
…
Nyd den til hygge, appetizers, fisk og skaldyr, sushi, lette tapas, salater og cremede oste. Servér ved 8-10°C.
Hvordan smager Zeni Soave Classico DOC 2025?
Zeni Soave Classico 2025 står helt brillant med friske citrusgrønne glimt i det kolde, duggende glas… Næsen er enormt indbydende med pivfriske og delikate dufte af forårsblomster, saltet grapefrugt, vulkansk mineralitet, pære og lidt eksotisk honningmelon, der giver plads til fine hints af mandler, friske krydderurter og våde sten... I munden let cremet, frisk og delikat i frugten, der skruer voldsomt op for læskefaktoren. Sådan smager rigtig Soave Classico. Fremragende køb! Drik nu, eller gem 4-5 år fra høståret.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Zeni Soave Classico DOC 2025 passer godt til...
Hvordan er Zeni Soave Classico DOC 2025 fremstillet?
Zeni Soave Classico 2025 er skabt på 90% Garganega og 10% Trebbiano, som vinfamilien håndplukker ved optimal modenhed fra Soaves vulkanske bakkelandskab. I vineriet presses druerne nænsomt, inden vinen gærer med frugtbevarende temperaturstyring på ståltank, der sikrer en ren og autentsk gengivelse af druesort og terroir.
Om Cantina Zeni

I de eleverede bakker over Bardolino ligger Cantina Zeni med den mest vidunderlige og pittoreske udsigt over Gardasøen. Familieejet gennem generationer siden grundlæggelsen ved Bartalomeo Zeni i 1870. Den ydmyge Bartalomeo var maler af passion og fragtmand af profession. Han fragtede vin og andet gods langs kysten af Gardasøen. En virksomhed hans søn overtog, mens den efterfølgende generation forelskede sig i landbruget og vinproduktionen.
Spol frem til 1950’erne hvor Gaetano Zeni, bedre kendt som Nino, overtager vingården og ser et potentiale i det stærkt udviklende internationale marked. Han vælger at bygge et nyt vineri i bakkerne, som stadig står den dag i dag. Nino var pioner indenfor sit felt og havde den filosofi, at vin skal laves i marken, ikke i kælderen. En filosofi som stadig gælder i dag. Han begyndte at specificere vinstokkenes alder i markerne, fermentere druevarianterne separat for at højne fornemmelsen af terroir, og han forsøgte konstant at udvikle og forbedre kvaliteten af husets vine.
I dag drives vineriet af Gaetanos tre børn Fausto, Elena og Federica Zeni. Fausto, som lever efter sin fars filosofier, er ønologen som konstant er i vinmarkenerne og som skal sørge for at vinen holder sit tårnhøje niveau år efter år. Elena og Federica står for den mere kommercielle del af virksomheden, hvor de sørger for at vinen bliver fordelt til alle de glade vinelskere verden rundt. Og når de vinelskende entusiaster vælger at rejse til Bardolino, står familien altid på spring til at tage imod og give rundture, smagninger eller et guidet besøg på deres helt eget vinmuseum.
Cantina Zeni er yderst velanset verden rundt for deres vine, som produceres i Bardolino, Custoza, Lugana, Valpolicella og Soave, og deres mange priser taler for sig selv.
Vindata
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Næringsindhold
Allergener




















