
Zeni Costalago Rosso Veronese 2019
En Amarone i den ene hånd. En italiensk Supertoscaner i den anden. To af de mest elskede vintyper i Danmark...
Ligesom Amarone er Zenis Costalago er skabt på tørrede Corvina-druer, mens brugen af de franske bordeauxdruer Merlot og Cabernet Sauvignon trækker tydelige spor til de store ”Supertoscanere”. Vinen tager de bedste kvaliteter fra de to italienske højborge – men koster en BRØKDEL.
Samtidig er 2019 Venetos største årgang i over 10 år. Og året hvor Zeni Costalago overgår sig selv hos topanmelderen James Suckling...
Nyd den til saftige bøffer, BBQ, lam, ost, and, flæskesteg, tapas, fyldige pastaretter, hygge og modne oste. Servér ved 16-18°C.
Hvordan smager Zeni Costalago Rosso Veronese 2019?
Fed, dyb og mørklilla farve... Costalago 2019 imponerer allerede ved ophældningen! Vinen har en lækker duft af søde kirsebær, friskplukkede blommer, solbær og svesker, der giver plads til komplekse strejf af mynte, lakrids, chokolade og mørkristet kaffe. Der er masser af saftighed og smagspower i dette lækre italienske glas, men rødvinen har stadig en fin struktur og finesse fra Bordeaux-druerne. Vi plejer at kalde Costalago for en ”Super-Ripasso”, men med den her kvalitet i glasset er det fristende at opgradere 2019 til ”Super Amarone”... Drik nu, eller gem 6-8 år fra høståret.
Zeni Costalago Rosso Veronese 2019 passer godt til...
Om Cantina Zeni

I de eleverede bakker over Bardolino ligger Cantina Zeni med den mest vidunderlige og pittoreske udsigt over Gardasøen. Familieejet gennem generationer siden grundlæggelsen ved Bartalomeo Zeni i 1870. Den ydmyge Bartalomeo var maler af passion og fragtmand af profession. Han fragtede vin og andet gods langs kysten af Gardasøen. En virksomhed hans søn overtog, mens den efterfølgende generation forelskede sig i landbruget og vinproduktionen.
Spol frem til 1950’erne hvor Gaetano Zeni, bedre kendt som Nino, overtager vingården og ser et potentiale i det stærkt udviklende internationale marked. Han vælger at bygge et nyt vineri i bakkerne, som stadig står den dag i dag. Nino var pioner indenfor sit felt og havde den filosofi, at vin skal laves i marken, ikke i kælderen. En filosofi som stadig gælder i dag. Han begyndte at specificere vinstokkenes alder i markerne, fermentere druevarianterne separat for at højne fornemmelsen af terroir, og han forsøgte konstant at udvikle og forbedre kvaliteten af husets vine.
I dag drives vineriet af Gaetanos tre børn Fausto, Elena og Federica Zeni. Fausto, som lever efter sin fars filosofier, er ønologen som konstant er i vinmarkenerne og som skal sørge for at vinen holder sit tårnhøje niveau år efter år. Elena og Federica står for den mere kommercielle del af virksomheden, hvor de sørger for at vinen bliver fordelt til alle de glade vinelskere verden rundt. Og når de vinelskende entusiaster vælger at rejse til Bardolino, står familien altid på spring til at tage imod og give rundture, smagninger eller et guidet besøg på deres helt eget vinmuseum.
Cantina Zeni er yderst velanset verden rundt for deres vine, som produceres i Bardolino, Custoza, Lugana, Valpolicella og Soave, og deres mange priser taler for sig selv.
Vindata
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage