
Zeni Chiaretto In Anfora Bardolino Classico “FEF Collection” 2022
"GRAND GOLD MEDAL WINNER" - Concours Mondial de Bruxelles
Det Amfora-lagrede roséflagskib fra Zeni er tilbage i topform...
I en stortest med over 1.200 rosévine fra hele verden hyldes In Anfora 2022 - som én af blot tre italienske vine - med den ultimative ærespris Grand Gold Medal... Hvem sagde rosé i verdensklasse?
Provence prøver at føre an på kvaliteten, men rosé bliver ikke vildere end evigt anmelderroste In Anfora fra familien Zenis prestigiøse FEF Collection. Punktum.
Det siger alt, at vinen hos kræsne Jancis Robinson rangerer som delt nummer tre i verden (!) blandt næsten 500 bedømte rosévine fra 2021 (senest anmeldte årgang). Samme In Anfora er vinen bag hele to priser ved verdens mest prestigefyldte rosékonkurrence, Pink Rosé Festival i Cannes.
Zenis absolutte roséflagskib fastholder i dugfriske 2022 sit topniveau med markedets nok mest spændende og seriøse italienske rosé! Der er flere hemmeligheder bag roséens ekstra silkefine og cremede tekstur…
Familien Zeni håndhøster kun de bedste druer fra nogle af Bardolinos bedste skråninger ved Gardasøen. I kælderen spontangærer roséen med terroirets egen gær fulgt af et helt års modning på leramforaer, hvori de fritflydende fine gærrester beriger vinen med ekstra fedme, finesse og smagsdybde... ligesom i de store vine fra Champagne og Chablis.
Provence rosé behøver ikke skamme sig - men her får den altså endnu engang bøllebank!
Grand Gold Medal Winner - Concours Mondial de Bruxelles
.......
Nyd den solo – eller til fisk og skaldyr, sushi, tapas, fjerkræ, lette pastaretter og cremede oste. Servér ved 10-12°C
Hvordan smager Zeni Chiaretto In Anfora Bardolino Classico “FEF Collection” 2022?
Ved ophældningen smuk orangerød som en solnedgang! Allerede i næsen utroligt mineralsk med lavasten og våde kalkstensnuancer der blander sig med blidt svævende rosenblade, mandarinskal, hyldeblomst, saftige nekatriner, rabarber og nyplukkede skovjordbær.... I munden fyldig, blød som smør og med imponerende kompleksitet i smagen! Den delikate frugt finder byder mineraliteten op til en veloplagt pardans med uhørt sans for de fine deltajer... Lang, smooth og mundrensende finish. Uden tvivl en af Italiens største rosévine! Drik nu, eller gem 5-6 år fra høståret.
Zeni Chiaretto In Anfora Bardolino Classico “FEF Collection” 2022 passer godt til...
Om Cantina Zeni

I de eleverede bakker over Bardolino ligger Cantina Zeni med den mest vidunderlige og pittoreske udsigt over Gardasøen. Familieejet gennem generationer siden grundlæggelsen ved Bartalomeo Zeni i 1870. Den ydmyge Bartalomeo var maler af passion og fragtmand af profession. Han fragtede vin og andet gods langs kysten af Gardasøen. En virksomhed hans søn overtog, mens den efterfølgende generation forelskede sig i landbruget og vinproduktionen.
Spol frem til 1950’erne hvor Gaetano Zeni, bedre kendt som Nino, overtager vingården og ser et potentiale i det stærkt udviklende internationale marked. Han vælger at bygge et nyt vineri i bakkerne, som stadig står den dag i dag. Nino var pioner indenfor sit felt og havde den filosofi, at vin skal laves i marken, ikke i kælderen. En filosofi som stadig gælder i dag. Han begyndte at specificere vinstokkenes alder i markerne, fermentere druevarianterne separat for at højne fornemmelsen af terroir, og han forsøgte konstant at udvikle og forbedre kvaliteten af husets vine.
I dag drives vineriet af Gaetanos tre børn Fausto, Elena og Federica Zeni. Fausto, som lever efter sin fars filosofier, er ønologen som konstant er i vinmarkenerne og som skal sørge for at vinen holder sit tårnhøje niveau år efter år. Elena og Federica står for den mere kommercielle del af virksomheden, hvor de sørger for at vinen bliver fordelt til alle de glade vinelskere verden rundt. Og når de vinelskende entusiaster vælger at rejse til Bardolino, står familien altid på spring til at tage imod og give rundture, smagninger eller et guidet besøg på deres helt eget vinmuseum.
Cantina Zeni er yderst velanset verden rundt for deres vine, som produceres i Bardolino, Custoza, Lugana, Valpolicella og Soave, og deres mange priser taler for sig selv.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener