0Kurv

  Tilbage

Italien

Zeni Amarone della Valpolicella Classico 2020 - Halvflaske 37,5 cl.

1 fl. pr. stk.
169,95 DKK
6 fl. pr. stk.
149,95 DKK
Indhent tilbud på storkøb
Gem til senere
Min rating
Gem som favorit
Anmeldelser
94 Point Flaskehalsen
92 Point James Suckling
92 Point Vinhulen.dk
92 Point Winewherever, Rasmus Christensen
93 Point Mad og Monopolet

Supervin's unikke vingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering). Læs mere her.

Fri fragt v. køb for 1.000,00 mere

Fri fragt!

Køber du for 1000,00 kr. samlet, så sender vi gratis vinen til din hoveddør!

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Italien

Zeni Amarone della Valpolicella Classico 2020 - Halvflaske 37,5 cl.

På lager - 1-2 dages leveringVingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).

Beskrivelse:

"94 point. Når Amarone hellere må smage godt og bevare en smule nuancer i den ellers så bombastiske stil, er 2020’eren fra Zeni et godt bud. Den holder sig på 15,5%, hvilket er behersket for sin genre, og det giver plads til, at man smagsmæssigt kan skille de mange modne, mørke og tunge frugter fra hinanden." - Flaskehalsen

"93 point. Amarone fra det kendte hus “Zeni” slår aldrig fejl. Det er Amarone fra den gamle skole, hvor der er banket helt op for både alkohol, frugt, fylde og power for alle pengene" - Mad & Monopolet

“92 points. Fresh and very accessible for an Amarone… Delicious now, but will hold, too.” – James Suckling

“Outstanding Vintage 2020 – Amarone della Valpolicella” – Robert Parkers årgangsskema

Zeni stryger igen til tops som Danmarks bedste Amarone-køb i den nye årgang 2020, der vurderes som ”Outstanding” af Robert Parker.

WAUW for en Amarone… med op mod 16% alkohol, frugt i verdensklasse og et gemmepotentiale, der snildt rækker 15 år ud i fremtiden. Men som James Suckling nævner i sin nye topanmeldelse, så er Zenis Amarone bare mere imødekommende og drikkevenlig end mange andre, så held og lykke med at lade flaskerne ligge så længe…

Det er dyrt at producere Amarone. Vindruerne skal "ligge til tørre", helst i flere måneder, for at få den intense, frugtfulde, koncentrerede smag. En meget dyr proces for producenterne, men en nødvendighed for at fremtrylle de eftertragtede smagsnoter.

Hos Zeni satser de på kvalitet. De tørrer deres vindruer længere end nødvendigt, de høster i hånden fra gamle vinstokke, og de fadlagrer på egetræ. Dét er blot nogle af hemmelighederne bag DK’s bedste Amarone-køb...

Smagenote

Zeni Amarone 2020 sejler fed og mørk kirsebærrød rundt i glasset… Næsen lover intens Amarone i højeste kvalitet! Masser af viol og fed moden bærfrugt, der åbner flot op for engelsk lakrids, svesker, rosiner, urter og søde krydderier fra fadlagringen… I munden fyldig og koncentreret med et lækkert strejf af rosinsødme. Alligevel fremstår rødvinen frisk og rank med masser af urter, fadkrydderi, mineralitet og silkebløde, madvenlige tanniner. Moderne, kraftig, lækker Amarone til den helt rigtige pris! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.

Anmeldelser af Zeni Amarone della Valpolicella Classico 2020

94/100 Flaskehalsen
"Når Amarone hellere må smage godt og bevare en smule nuancer i den ellers så bombastiske stil, er 2020’eren fra Zeni et godt bud. Den holder sig på 15,5%, hvilket er behersket for sin genre, og det giver plads til, at man smagsmæssigt kan skille de mange modne, mørke og tunge frugter fra hinanden. Er du til tonsertung Amarone, bliver dette nok for letbenet, men vil du gerne smage lidt mere indgående på de enkelte druer og detaljer, så får du god kvalitet for pengene her. Normalpris kr. 269,95, Set til kr. 179,95"

93/100 Mad & Monopolet
"Amarone fra det kendte hus “Zeni” slår aldrig fejl. Det er Amarone fra den gamle skole, hvor der er banket helt op for både alkohol, frugt, fylde og power for alle pengene. I næsen har den samme duft, som en pose tørret frugtmix til jul har - rosiner, svesker, dadler og masser af sødmefulde krydderier. I munden er den fyldig og fremstår på trods af alderen moden og i balance, hvilket skyldes tanninerne, som binder det hele sammen. Server den til en stor bøf med en syrlig sauce til. 1 stk 269,95 / BEDSTE PRIS v/ 6 fl. 179,95"

92/100 James Suckling
 Plenty of spices and herbs laid on top of the ripe berries and sweet cherries, together with a dash of white pepper. Fresh and very accessible for an Amarone, with a plump mid-palate that’s full of sweet cherries, offset by some bitter herbs. Delicious now, but will hold, too.”

92/100 Vinhulen
"Rubinrød. Duften rummer blomme, rosin, masser af krydderi, et touch af lakrids og fin, fin sødme til at øge duftkompleksiteten fra de modne bær. Smagen er frugtet og friskere i stilen end mange tunge Amaroner her med blomme, friske, røde kirsebær og frisk frugtsyre. Frugten suppleres af krydderier og urter på den fede måde og let lakrids. God kombination af den let fede stil og den brydende frugt, syre og bittertoner med tannin i finalen. Dejlig intens uden at overdøve og en perfekt ledsager til julens tunge mad. 92 point. Forhandler: Supervin | Pris: 179,95 kr v/6 fl."

92/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"I 2020 årgangen har Zeni Amarone fået et noget mere køligt udtryk sammenlignet med foregående år. Det skaber en vin hvor friskheden er sideløbende med fine noter af tørret frugt og friske sure kirsebær. De fine afstemte bitre noter ligger som underlægningsmusik og giver stemning og humør til vinen. 92P" 

....

Ratings fra forrige årg.

94/100 Mad & Monopolet (årg.2019)
"Zeni laver Amarone med respekt for den proces, det fokus og den omhu, det kræver at lave Amarone. I næsen har den tørret frugt - rosin, sveske, blomme, mørke kirsebær, kryddernellike samt vanilje. De 15,5 % alkohol er ret godt indarbejdet i smagen og imponerende nok, så tager alkoholen ikke over og overdøver frugten i vinen - den holder sig frisk og har tanniner, som styrer det hele sikkert i mål." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 219,95)

93/100 Winewherever, Rasmus Christensen (årg.2019)
"Amarone hvor alle de varme, fylde og sødlige elementer kommer rigtig godt til udtryk. Sideløbende har den godt med intensitet fra både syre og tanniner, der holder sammen på det hele. En meget rosineret og udtryksfuld vin, der ikke efterlader nogen tvivl om, at vinen er fremstillet på tørrede druer."

93/100 Flaskehalsen (årg.2019)
"Rigtig flot til tilbudsprisen.... Normalpris kr. 269,95 – Set til kr. 159,95"

92/100 Vinhulen (årg.2019)
"Rubinrød. Duften starter med røde kirsebær efterfulgt af blomme, masser af rosin, krydderi og let lakridset finish i duften. Smagen er kraftfuld og sødmefuld med blomme, røde kirsebær, rosin, krydderi og lakrids med fast og afbalanceret frugtsyre med solidt bid som modvægt til vinens fedme fra frugten. Fedme fra frugten, sødmen i vinen og den friske syre supplerer hinanden flot og bringer harmoni. Godt midtvejs i paletten møder man en del tannin, der fint giver modspil og ikke overdriver. Flot Amarone der både kan drikkes nu men også gemmes nogle år, hvis man vil have endnu mere komplekse aspekter af vinen frem. Drik 2022-2028. 92 point."

Nyd vinen som et hyggeglas, lammeryg, vildtretter, grillet svinekød og kraftige oksekødsretter. Kan også gå til tapas eller til et udvalg af modne oste. Server ved 16-18°C.

Zeni Amarone er fremstillet på et klassisk blend af 60% Corvina, 30% Rondinella og 10% Molinara. De fuldmodne druer fra topskråninger i Valpolicella samles i små kasser, hvorefter druerne tørres i månedsvis i special-ventilerede rum, indtil koncentrationen af smag, power og tannin er øget betegteligt ved fordampning. Vinen gærer herefter med 3-4 ugers maceration, der trækker farve, saft og kraft fra drueskindet. Afslutningsvis modner vinen 2-3 år på egetræsfade, afhængigt af årgangen. Alkohol: 15,5%.

Om Cantina Zeni

I de eleverede bakker over Bardolino ligger Cantina Zeni med den mest vidunderlige og pittoreske udsigt over Gardasøen. Familieejet gennem generationer siden grundlæggelsen ved Bartalomeo Zeni i 1870. Den ydmyge Bartalomeo var maler af passion og fragtmand af profession. Han fragtede vin og andet gods langs kysten af Gardasøen. En virksomhed hans søn overtog, mens den efterfølgende generation forelskede sig i landbruget og vinproduktionen.

Spol frem til 1950’erne hvor Gaetano Zeni, bedre kendt som Nino, overtager vingården og ser et potentiale i det stærkt udviklende internationale marked. Han vælger at bygge et nyt vineri i bakkerne, som stadig står den dag i dag. Nino var pioner indenfor sit felt og havde den filosofi, at vin skal laves i marken, ikke i kælderen. En filosofi som stadig gælder i dag. Han begyndte at specificere vinstokkenes alder i markerne, fermentere druevarianterne separat for at højne fornemmelsen af terroir, og han forsøgte konstant at udvikle og forbedre kvaliteten af husets vine.

I dag drives vineriet af Gaetanos tre børn Fausto, Elena og Federica Zeni. Fausto, som lever efter sin fars filosofier, er ønologen som konstant er i vinmarkenerne og som skal sørge for at vinen holder sit tårnhøje niveau år efter år. Elena og Federica står for den mere kommercielle del af virksomheden, hvor de sørger for at vinen bliver fordelt til alle de glade vinelskere verden rundt. Og når de vinelskende entusiaster vælger at rejse til Bardolino, står familien altid på spring til at tage imod og give rundture, smagninger eller et guidet besøg på deres helt eget vinmuseum.

Cantina Zeni er yderst velanset verden rundt for deres vine, som produceres i Bardolino, Custoza, Lugana, Valpolicella og Soave, og deres mange priser taler for sig selv.

Årgang 2020
Servering 16-18°C
Gemme potentiale +15 år fra høståret
Alkohol 15,5 %
Indhold 37.5 cl
Lukketype Kork
Emballage 12 stk. papkasse
1 fl. pr. stk.
169,95 DKK
6 fl. pr. stk.
149,95 DKK
Indhent tilbud på storkøb
Gem til senere
Min rating
Gem som favorit
Anmeldelser
94 Point Flaskehalsen
92 Point James Suckling
92 Point Vinhulen.dk
92 Point Winewherever, Rasmus Christensen
93 Point Mad og Monopolet

Supervin's unikke vingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering). Læs mere her.

Fri fragt v. køb for 1.000,00 mere

Fri fragt!

Køber du for 1000,00 kr. samlet, så sender vi gratis vinen til din hoveddør!

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Lignende produkter