
Tenute Neirano Barbera Nizza DOCG 2019
Presenting Nizza DOCG... det nye mekka for Barbera-fans!
I 2014 blev Nizza fortjent hyldet med Italiens fineste DOCG-klassifikation, idet bakkerne syd for Asti giver verdens bedste og mest koncentrerede rødvine på Barbera.
Hos Neirano opgraderer man sin topanmeldte Nizza med hele 12 måneder på små franske barriquefade - hvilket i realiteten svarer til fadmodningen for Nizza DOCG Riserva!
En helt vanvittig value-for-money, som ingen fans af Piemonte og Barbera må snyde sig for at smage!
Nyd den lækre Barbera solo eller til saftige steaks, tapas/antipasti, svamperisotto, kraftige pastaretter og cremede oste. Servér ved 15-17°C
Hvordan smager Tenute Neirano Barbera Nizza DOCG 2019?
Allerede ved ophældningen gynger Nizza 2019 intens mørklilla rundt i glasset... Næsen er nøjagtig lige så tætpakket og intens med ren superduft af friske violer, vilde hindbær, Amarena-kirsebær og en næsten lakridsdyb brombærfrugt, der løftes af lækre pikante urter, rusten jord, ristede kaffebønner og luksuriøst krydret vanilje... I munden blød og frugtmættet med Barberas karakteristiske friskhed i hopla! Elegant fadkrydret og urtet finish... En imponerende flot Barbera til prisen! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Tenute Neirano Barbera Nizza DOCG 2019 passer godt til...
Hvordan er Tenute Neirano Barbera Nizza DOCG 2019 fremstillet?
Vinen er fremstillet på 100% Barbera, som Tenute Neirano selekterer fra kuperede topmarker omkring Nizza Monferrato i det sydligste Asti Piemonte. Vinen gærer på ståltank med frugtbevarende temperaturstyring, mens overpumpninger af mosten udtrækker ekstra farve, smag og tannin fra drueskindet. Efter endt gæring og maceration fuldendes rødvinen med 12 måneder lang lagring på små franske barriquefade, heraf 25% helt nye!
Efter aftapningen på flaske hviler vinen yderligere 3-6 måneder før frigivelse.
Druer
BarberaOm Neirano

Den lille Piemonte-vingård Tenute Neirano blev grundlagt i 1982 og drives nu på 4. generation af familien Speroni, der i næsten 150 år har været associeret med Vermouth-produktion. Familiens fokus har fra starten været at levere topanmeldte piemontesiske vine til venlige priser - og i glasset taler kvaliteten for sig selv: det er efterhånden en svær opgave at udpege bedre value-for-money i Piemonte.
















