
Domaine Jean Monnier & Fils Pommard 1er Cru Grands Epenots Clos de Cîteaux–Monopole 2022
Søger du den ultimative Pommard-oplevelse – fra Bourgognes største årgang i mands minde? Så læs lige her...
De imponerende 97/100 point fra Decanter placerer ”Clos de Cîteaux“ på en delt førsteplads i feltet af 35 vine fra Pommard, som de notorisk kræsne britiske anmeldere har bedømt i kongeårgangen 2022. Meget sigende for topniveauet ligger de to andre 97-point-vine da også typisk til priser over 1.000 DKK…
Som importør af Jean Monnier & Fils er vi begunstiget med en begrænset allokation af familiehusets absolutte rødvinsflagskib fra den historiske, muromkransede monopolmark ”Clos de Cîteaux” – en nøje afgrænset del af topmarken Pommard 1er Cru Les Grands-Épenots.
Smagen af 815 år i Pommard – terroir fra munkene af Cîteaux
Denne historiske parcel på 2,92 hektar blev i 1210 doneret af Hertugen af Burgund til munkene fra Cîteaux. Siden Monnier-familien overtog den i 1950, har monopolmarken leveret vine med en unik kombination af krydret terroir-karakter og elegant bærfrugt…
”Today they produce beautifully elegant wines that exhibit the spicy, earthy, terroir bouquet of a top-notch Pommard and an elegant, berry fruitiness that clearly defines the Jean Monnier style.” – Robert Parker
Vinmarkens rullesten og mergel giver fremragende dræning. Det tvinger vinstokkene til at udvikle dybe rodsystemer, hvilket resulterer i sunde planter og druer af tårnhøj kvalitet. Vinenes struktur og Vosne-Romanée-lignende mineralitet kan muligvis tilskrives det høje jernindhold i den rødlige jordbund. Pommard – og rød Côte de Beaune i det hele taget – bliver ikke meget bedre end her.
“It is one of the finest Premier Cru vineyards in the Côte de Beaune region of Burgundy.” – Wine-Searcher (om Les Grands Épenots)
Glæd dig til en vild, forbløffende elegant Pommard-oplevelse, hvor du nærmest kan smage de 800 års historie i glasset… Stærkt begrænset lager!
...
Nyd den til steaks, lam, grillet fjerkræ, fuglevildt, andebryst, svamperetter og charcuteri. Servér ved 14-17°C.
Hvordan smager Domaine Jean Monnier & Fils Pommard 1er Cru Grands Epenots Clos de Cîteaux–Monopole 2022?
Domaine Jean Monnier & Fils Pommard 1er Cru Grands Epenots Clos de Cîteaux–Monopole 2022 præsenterer sig mørk kirsebærrød i glasset... Næsen byder på en intens bouquet af tørrede blomster, solbær, skovjordbær, trøfler og røget vildtkød, der gemmer på mineralske nuancer af kalk og brændt, rødlig jord samt lidt kaffe, lakrids og kanel fra fadlagringen… I munden er vinen silkeblød og smukt lagdelt med en kerne af nuancerede bær og begyndende noter af svampe, læder, urtekrydderier, røg og våd skovbund. Fine, polerede og dog seriøse tanniner samt en sprød, mineralsk syre giver den minutlange eftersmag en flot rankhed og nerve. Top notch Pommard 1er Cru… WAUW! Drik nu, eller gem +20 år fra høståret.
Domaine Jean Monnier & Fils Pommard 1er Cru Grands Epenots Clos de Cîteaux–Monopole 2022 passer godt til...
Hvordan er Domaine Jean Monnier & Fils Pommard 1er Cru Grands Epenots Clos de Cîteaux–Monopole 2022 fremstillet?
Vinen er skabt på 100 % Pinot Noir, som vinmageren Nicolas Monnier håndselekterer fra 2,92 hektar på den muromkransede munke-parcel, ”Clos de Cîteaux, som udgør en nøje afgrænset del af topmarken Pommard 1er Cru Grands Epenots. Efter en indledende kold-maceration, der trækker aroma og farve fra drueskindet, følger spontangæringen på ståltank med naturligt forekommende gær fra terroir og kælder. Herefter omstikkes rødvinen til 228 liters burgundiske egetræsfade, 10-20 % helt nye, hvor den modner 12-18 måneder.
“Today, this clos is a monopole of Domaine Jean Monnier & Fils — the estate is its sole owner and therefore the only producer. Located within one of Pommard’s finest Premiers Crus, the walled parcel, planted on clay-limestone soil, yields one of Burgundy’s most structured and long-lived wines.” – Domaine Jean Monnier & Fils
Druer
Pinot NoirOm Domaine Jean Monnier & Fils

300 års vinhistorie i hjertet af Meursault
Vi er glade og utroligt stolte over at kunne præsentere en tæt på komplet portefølje af brillante bourgognevine fra en af Côte de Beaunes bedst bevarede hemmeligheder. Med rødder helt tilbage til 1720 hører Domaine Jean Monnier & Fils ikke alene til blandt områdets ældste familiehuse – her fremtrylles også nogle af de bedste vine i hele Meursault.
“★★★★ Excellent producer. Jean Monnier makes beautifully proportioned, elegant, stylish wines that are never overwhelming, but are pleasing in their precision and balance […] Even their lower level wines, such as their Bourgogne Blanc, are extremely well made and see some time in small oak casks. […] This is an estate whose wines I recommend with much enthusiasm.” – Robert Parker
I Robert Parkers personlige klassifikation af Meursault-huse finder vi Domaine Jean Monnier side om side med ikoner som Domaine Roulot og Domaine Pierre Morey i det næstøverste af i alt fem kvalitetsniveauer – kun overgået af mytiske Coche-Dury og Comte Lafon.
Denne anerkendelse deles af Serena Sutcliffe, der er Honorary Chairman of Sotheby's Wine og tidligere Chairman of the Institute of Masters of Wine. Hun fremhæver Jean Monnier i sin personlige selektion af foretrukne Meursault-leverandører.
”Domaine Jean Monnier et Fils. Wines of elegance and finesse, including delightful Genevrières.” – Serena Sutcliffe, Master of Wine
Det er ikke alene husets elegante hvidvine, vi glæder os til at introducere. Modsat de fleste andre adresser i Meursault vægtes Pinot Noir hos Jean Monnier lige så højt som Chardonnay – både i markareal, produktionsvolumen og anseelse.
Britiske Decanter har således for nyligt givet dobbelte 97 point – dels til husets hvide Meursault Vieilles Vignes og dels til det stolte rødvinsflagskib Pommard 1er Cru Les Grands-Épenots fra den murkomkransede monopolmark ”Clos de Cîteaux”.
Terroir fra munkene af Cîteaux
Denne historiske parcel på 2,92 hektar blev plantet af munkene fra Cîteaux helt tilbage i år 1207, og siden Monnier-familien overtog den i 1950, har den leveret vine med en unik kombination af krydret terroir-karakter og elegant bærfrugt…
”Today they produce beautifully elegant wines that exhibit the spicy, earthy, terroir bouquet of a top-notch Pommard and an elegant, berry fruitiness that clearly defines the Jean Monnier style.” – Robert Parker (om vinene fra Clos de Cîteaux)
Filosofien: bæredygtighed, terroirpræg og vibrerende frugt
Familien Monniers 17 hektar, der er velsignet med gamle til tudsegamle vinstokke i alderen 25-60 år, fordeler sig på fem af Côte de Beaunes mest prestigefyldte appellationer: Meursault, Puligny-Montrachet, Volnay, Pommard og Beaune. Markerne dyrkes efter princippet lutte raisonnée – et fornuftbaseret og bæredygtigt landbrug, hvor sprøjtning i videst mulige omfang undgås, ligesom kemisk ukrudtsbekæmpelse er totalt bandlyst. Her arbejdes med maksimal luftcirkulation omkring frugten for at undgå de prestigefyldte bourgognevines akilleshæl – råd og skimmelsvamp. Alt arbejde i vinmarkerne tjener ét overordnet formål: at frembringe kernesunde drueklaser, der selekteres manuelt ved optimal modenhed.
I kælderen er målet silkeblød tekstur og smagsmæssig finesse frem for primitiv kraft:
Hvidvinene: Lagres 10-12 måneder på franske fade (sjældent over 20 % nye) for at opnå balance og struktur uden at overdøve frugten.
Rødvine: Lagres 12-18 måneder. Her bruger Nicolas typisk en lavere andel nye fade (10-20 %), så vinene forbliver silkebløde og bærsaftige fremfor astringerende og fadprægede.
Resultatet er vine, der ikke alene er superlækre og delikate som unge, men som dertil besidder en balance, frugtkerne og smagsdybde, der tillader dem udvikle sig smukt over mange år.
Som Robert Parker – ikke uden en vis portion ærgrelse – har noteret sig, når op mod 70 % af vinene fra Jean Monnier aldrig ud over Frankrigs grænser. De bliver ganske enkelt støvsuget ved stalddøren af toprestauranter og kvalitetskræsne private vinkunder.
Læg dertil, at druerne fra familiens 17 hektar bliver fordelt på 18 forskellige vine, hvilket giver mikroproduktioner over hele porteføljen. Selv husets Bourgogne Côte d’Or-vine selekteres fra frimærkesmå enkeltparceller inden for Meursaults kommunegrænse.
Set i dette lys er vores allokeringer ikke overraskende stærkt begrænsede – så vi kan desværre ikke garantere lagerbeholdning længe ad gangen. Så er alle advaret...
Oversigt over familedomænets totale portefølje
“Our fine white wines”
Bourgogne Aligoté – 0,39 hektar (enkeltmarken Les Pacriots i Meursault)
Bourgogne Cote d’Or – 1 hektar (enkeltmarkerne Les Durots & Les Pacriots i Meursault)
Beaune 1er Cru Montrevenots – 0,35 hektar
Puligny-Montrachet – 0,9 hektar (enkeltmarkerne Les Petits Nosroyes & La Corvée des Vignes)
Meursault Vieilles Vignes – (selektion fra de ældste vinstokke på enkeltmarkerne Les Crotots, Les Pelles, Les Perchots, Au Village og Les Malpoiriers)
Meursault Les Rougeots – 0,97 hektar
Meursault Les Chevalières – 0,43 hektar
Meursault La Barre – 0,67 hektar (La Barre-Dessus)
Meursault Clos du Cromin – 1,06 hektar (muromkranset parcel, enkeltmarken Le Cromin)
Meursault 1er Cru Les Charmes – 0,69 hektar (Les Charmes-Dessus & Les Charmes-Dessous)
Meursault 1er Cru Genevrières – 0,29 hektar (Les Genevrières-Dessus)
“Our fine red wines”
Bourgogne Cote d’Or – 0,56 hektar (enkeltmarkerne Les Pacriots og Les Durots i Meursault)
Volnay – 0,39 hektar (enkeltmarken Les Petits Gamets)
Meursault Les Malpoiriers – 0,33 hektar
Beaune 1er Cru Montrevenots – 0,74 hektar
Pommard 1er Cru Argillières – 0,59 hektar (enkeltmarken En Largillière)
Pommard 1er Cru Fremiers – 0,38 hektar (enkeltmarken Les Fremiers)
Pommard 1er Cru Grands-Épenots ”Clos de Cîteaux” – 2,92 hektar (muromkranset monopol)
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Allergener


















