
Molino di Sant'Antimo Brunello di Montalcino 2016
Anmelderne er igen dybt imponerede... Flaskehalsen kvitterede med 6 ud af 6 stjerner til forrige årgang - men nu brager familien Vittoris Brunello 2016 igennem lydmuren med øredøvende 96 point!
Jagter du silkeblød Sangiovese med elegance og renhed? Søger du en autentisk toscaner med den dybeste respekt for sin druesort og sit terroir?
Hvis man holder af klassisk Brunello med nerve og mineralitet, så kan det næsten ikke blive bedre: Molino di Sant’Antimo har hele pakken – og 2016 er husets hidtil bedste!
Nyd den til rødt oksekød, lam, kraftige pastaretter, italienske specialiteter og lagrede oste. Server ved 16-18°C.
Hvordan smager Molino di Sant'Antimo Brunello di Montalcino 2016?
Elegant kirsebærrød med klassisk orange skær af tegl... Næsen afslører den pureste rene Sangiovese, der tryllebinder med elegant duft af roser, violer, tranebær, kirsebær og blomme, som efter et par slyngture i glasset får Brunello-klassisk selskab af timian, rosmarin, skovbund, tobak, rosin og læder. I munden fløjlsblød og intens med pikant urtet og eminent terroirpræget kirsebærfrugt… Kompleks, mundrensende finale med fine tannner og strejf af sorte teblade. Lækker, lækker Brunello! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Molino di Sant'Antimo Brunello di Montalcino 2016 passer godt til...
Om Molino di Sant'Antimo

Er du ikke lige i humør til at betale 1.500 kr. for Brunello fra 100-point-huset Poggio di Sotto?
Så prøv naboen Molino di Sant’Antimo! Vi taler samme eksklusive Brunello-subzone, Castelnuovo dell’Abate, og samme stil med traditionel lagring på store slavonske egefade.
Molino di Sant’Antimo laver seriøs Brunello. For 40 år siden er Carlo Vittori en efterspurgt vinmager, der skaber topvine for flere af de store Brunello-huse. I starten af 1980’erne begynder han at opkøbe vinmarker for at realisere sin store drøm: at lave egen vin.
Valget falder på højtliggende, syd- og sydvestvendte parceller i det sydlige Montalcino, midt mellem klosteret Abbazia di Sant’Antimo og floden Orcia. Molino di Sant’Antimo, opkaldt efter en lokal vandmølle fra 1200-tallet, regnes i dag blandt pionererne for Brunello-subzonen Castelnuovo dell’Abate.
De sydvendte skråninger giver Sangiovese med power og koncentration, mens brugen af store traditionelle fade fremmer et autentisk udtryk af druesort og terroir. Siden 2012 er husets vine lavet af Carlos datter, Valeria Vittori, der er uddannet ønolog fra universitetet i Firenze:
"Jeg tager mig af den tekniske side, min søster Giulia tager sig af den kommercielle side, far tager sig af vinmarkerne, og mor Susanna tager sig af regnskab og reception" – Valeria Vittori
Trods imponerende ratings - op til 97 point – har familien bibeholdt et meget sympatisk prisniveau for såvel Brunello-vinene som for husets populære supertoscanere, Asso, Ommio og Perpaolo. Seneste skud på stammen er den Chablis-cremede og ekstremt flotte Chardonnay ”Il Bianco”.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage